Akademiker. Bachelorer fra universitet end oftere i arbejdsløshed end kandidater. Her holder Aarhus Universitet en ph.d-dag.
Foto: Cecilie Smetana /Arkiv

Akademiker. Bachelorer fra universitet end oftere i arbejdsløshed end kandidater. Her holder Aarhus Universitet en ph.d-dag.

Økonomi

Bachelorer fra universitet ender i arbejdsløshed

Akademiske bachelorer er langt mere arbejdsløse end universitetskandidater, viser analyse fra Akademikernes A-kasse.

Økonomi

Risikoen for at blive er arbejdsløs er langt større, hvis den studerende forlader universitetet med en bachelorgrad end med en kandidateksamen.

Hele 75 procent af de nyudklækkede bachelorer fra statskundskab fra efteråret 2014 og foråret 2015 gik arbejdsløse i mere end et halvt år. Blandt kandidaterne i statskundskab i samme periode var der 9,3 procent, som gik arbejdsløse i mere end et halvt år. Det er resultatet af en analyse fra Akademikernes A-kasse.

I kolde kontanter koster det samfundet 87 millioner kroner mere for hver 1.000 personer, der vælger at færdiggøre bachelordelen på statskundskab i stedet for at blive kandidater, når der alene ses på udgifterne til dagpenge på baggrund af arbejdsløshedsmønstret i 2014/15.

»Risikoen for at ende i arbejdsløshed og ligefrem langtidsledighed er langt større, hvis de studerende stopper ved bachelorgraden. Det er både dyrt for den enkelte og for samfundet«, vicedirektør Kim Them Serup, Akademikernes A-kasse.

Akademikernes A-kasse har lavet samme regnestykke for bachelorer og kandidater fra samfundsvidenskab og civilingeniører som for statskundskab. Her er ekstraregningen til arbejdsløshedsunderstøttelse for hver 1.000 bachelorer i forhold til kandidater på henholdsvis 23 og 11 millioner kroner.

»Samlet løber regningen for de akademiske bachelorer op i et pænt trecifret millionbeløb. Vi har kun taget tre akademiske uddannelser og kun regnet på de direkte ekstraudgifter til dagpenge. De er på 110 millioner kroner årligt, så hvis flere uddannelser blev taget med stiger regningen. Og der også udgifter til aktivering, møder på jobcentre og så videre«, siger Kim Them Serup.

For nylig stillede tænketanken Axcelfuture, som er nedsat af kapitalfonden Axcel, forslag om, at SU’en på kandidatuddannelserne blev lavet om fra stipendier til rentefrie lån. Det vil gøre kandidatgraden til et aktivt tilvalg frem for en selvfølge for de tusindvis af studerende på universiteterne, pegede tænketanken på.

»Hvis kandidatdelen bliver gjort selvbetalt, så vil der være flere, som stopper ved bachelorgraden. Det er helt logisk, at de må være sådan. Og her er risikoen for at ende i arbejdsløshed altså større end for kandidater, så man skal tænke sig grundigt om, før et sådant forslag bliver gjort til virkelighed. Arbejdsgiverne er ikke så interesseret i akademiske bachelorer, så der er ikke marked for dem, når de forlader universitet«, siger Kim Them Serup, der også henviser til en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

»Hver akademiker bidrager i gennemsnit med 14,6 millioner kroner mere til samfundet over et arbejdsliv end personer uden uddannelse, viser beregningerne. Personer med en mellemlang uddannelse – typisk en bachelor – bidrager kun med lidt over 6 millioner kroner«, siger Kim Them Serup.

Færre på universitet

I Tænketanken DEA erkender adm. dir. Stina Vrang Elias, at markedet for akademiske bachelorer er beskedent. Hun sad også med Axcelfuture og står bag ideen om at droppe SU på kandidatdelen.

»SU sluger en meget stor del af det offentlige uddannelsesbudget, og vi har brug en debat om den prioritering. I dag er bachelorgraden på universiteterne et trin på vejen til at blive kandidat, så der er ikke tale om en afrundet uddannelse, og derfor er de heller ikke rettet mod bestemte job«, siger Stina Vrang Elias, der gør opmærksom på, at mange universitetsuddannelser hidtil har rettet sig mod det offentlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men advarselslamperne bør blinke. For i årene fremover vil efterspørgslen efter akademikere formentlig falde, fordi stat, kommune og regioner, ikke vil efterspørge akademikere i samme omfang som hidtil. Og det store spørgsmål er så om det private erhvervsliv i stor skala vil begynde at efterspørge akademikere«, siger Stina Vrang Elias.

I øjeblikket har under 10 procent af befolkningen som har en akademisk uddannelse, men det er op mod 30 procent af en ungdomsårgang, som går universitetsvejen og altså er på vej til at blive akademikere.

Tænketanken DEA så hellere at de unge kastede deres kærlighed på erhvervsakademierne, hvor der for eksempel bliver uddannet finansøkonomer, bygningsteknikere og el-installatører.

»Det er uddannelser, som retter sig mod jobs i det private erhvervsliv. Og så kan man jo altid bygge mere uddannelse på senere i livet. Det bør vi skabe bedre muligheder for«, siger Stina Vrang Elias.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce