Jordfordeling: Den næsten 100 år gamle idé vinder frem overalt

Det at bytte jorder er blevet hot i naturforvaltningen, fordi det er frivilligt og sikrer varige løsninger. Imponér dine venner med dyb indsigt i jordfordeling.

Økonomi

Hvad er jordfordeling?

En jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område byttes, sælges og købes i en frivillig proces på en og samme dag.

Hvordan begyndte jordfordeling?

Jordfordeling begyndte i Sønderjylland, da området syd for Kongeåen kom tilbage til Danmark i 1920. Landbrugsjorden i det tidligere hertugdømme Slesvig var i en rodet forfatning, og landbruget havde trange tider.

Fordi staten overtog en række såkaldte domænegårde og Gråsten Slot i forbindelse med genforeningen, kunne staten med en masse hektar landbrugsjord i baghånden starte en større byttehandel med de sønderjyske landmænd, hvorved deres jorder blev langt bedre fordelt, gårdene blev større og landbrugsproduktionen mere effektiv.

Man fik det, der i landbrugskredse kaldes en bedre arrondering af jorden.

Siden bredte jordfordelinger sig til hele landet, hvor de frem til midten af 00’erne med støtte fra staten blev brugt til at sikre bedre arrondering af landmænds jorder i et givet område.

Derudover bruges jordfordeling tit i forbindelse med større vej- og baneanlæg, hvor man gerne vil sikre, at en landmand ikke pludselig har sine marker på hver sin side af en motorvej eller jernbane, som denne ikke har nogen mulighed for at passere.

Hvem laver jordfordelinger?

Staten oprettede i 1929 et særligt kontor i Tønder befolket med embedsmænd, der skulle gå hen og blive eksperter i jordfordeling. De gennemførte 1929-45 jordfordelinger, der alene i Sønderjylland resulterede i 1.800 nye landbrugsejendomme, som omfattede i alt 25.000 hektar.

Den dag i dag har NaturErhvervstyrelsens eksperter i jordfordeling sæde i Tønder, men de arbejder over hele landet. Derudover kan privatpraktiserende landinspektører godt lave jordfordeling.

Hvordan foregår det i praksis?

En jordfordelingsplanlægger laver en jordfordelingsplan gennem forhandling med de berørte lodsejere. Helt centralt er, at planlæggeren tager udgangspunkt i hver enkelt lodsejers fremtidsønsker om køb, salg og bytte af jord og prøver at indarbejde disse ønsker i den endelige jordfordelingsplan.

I forhandlingsprocessen er udfordringen for planlæggeren at finde tilbud og løsninger, som den enkelte oplever som fordele ved at deltage. Når jordfordelingen er færdigforhandlet med den enkelte lodsejer, underskriver han eller hun en jordfordelingsoverenskomst, der fastlægger, hvilke arealer der afgives og modtages, priserne på de enkelte arealer og øvrige vilkår for deltagelse.

SE OGSÅ:

Når alle overenskomster er på plads, fremlægges jordfordelingsplanen på et offentligt møde for en jordfordelingskommission, der ved afsigelse af en jordfordelingskendelse godkender jordfordelingen, som så tinglyses på alle jorderne.

Hvorfor er det så utrolig smart?

For det første fordi det holder. Jordfordeling betyder, at jordlodder skifter hænder. I naturforvaltning er det ofte i modsætning til at give midlertidige tilskud til en landmænd for at gøre noget ekstra for naturen. For det andet er det økonomisk attraktivt.

Ved en jordfordeling afgiver og erhverver man jord i samme handling. Landmanden skal kun finansiere differensen, hvilket har stor betydning i disse økonomisk svære tider for landbruget. Endelig er det frivilligt. En vellykket jordfordeling er karakteriseret ved, at alle føler, de er bedre stillet efter jordfordelingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan kommer man i gang ?

Tit – men ikke altid – køber staten noget jord på egnen forud for jordfordelingen. Det at have lidt jord i en pulje, som man kan bytte med, er ofte nøglen til at få løst op for en masse andre jorder på private hænder.

Hvad bruger man jordfordeling til?

I dag er det i høj grad til at skabe ny natur i form af vådområdeprojekter, men også i forbindelse med skovrejsning og beskyttelse af grundvand til vandindvinding – og som nævnt i forbindelse med større vej- og baneprojekter.

Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede i sin rapport i 2013, at man igen giver bedre mulighed for at gennemføre erhvervsmæssige jordfordelinger (bedre arrondering), for eksempel ved at fjerne tinglysningsafgifter i forbindelse med jordfordelinger.

Landbrugserhvervet har udvist stor interesse for forslaget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce