INTERESSE. Salka Stougaard (tv.) og Frida Krogh går i 3.g. på Christianshavns Gymnasium, hvor de har engelsk og spansk på A-niveau og samfundsfag på B-niveau. Når de skal videre i uddannelsessystemet, har de ingen planer om at søge optagelse på et it-relateret studie.
Foto: JENS DRESLING

INTERESSE. Salka Stougaard (tv.) og Frida Krogh går i 3.g. på Christianshavns Gymnasium, hvor de har engelsk og spansk på A-niveau og samfundsfag på B-niveau. Når de skal videre i uddannelsessystemet, har de ingen planer om at søge optagelse på et it-relateret studie.

Sæt it på skoleskemaet: Danske unge halter bagefter

Sammenlignet med andre lande er langt færre danske unge interesseret i at lære at programmere og kode. Dansk Erhverv og IT-Branchen vil have it-undervisning i skolen.

Økonomi

Frida Krogh har ingen ambitioner om at lære at bygge en app. Heller ingen fremtidsdrømme om at nørkle med store datamængder, lære at programmere eller blive professor i html-koder. Det har klassekammeraterne Salka Stougaard og Alba Grant fra 3. g på Christianshavns Gymnasium heller ikke.

»Det er bare ikke lige der, min interesse ligger, tror jeg«, siger Frida Krogh.

Dermed er de, som unge danskere er flest. Kun 34 procent af de danske unge mellem 16 og 25 år er nemlig meget eller temmelig interesseret i at lære, hvordan man koder, og ditto i at bygge en mobiltelefon-app, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Fremtidens fremmedsprog er programmeringssprog

Hermed halter danske unge væsentligt efter deres jævnaldrende i både europæiske nabolande og de mindre velstående Briks-lande, når det angår interesse for at udvikle it- og teknologirelaterede færdigheder.

Det bekymrer erhvervsorganisationen.

»Det bliver svært for os at skabe den nødvendige vækst i Danmark, hvis ikke vi får en større interesse for at dyrke de her områder«, siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov, som frygter, at Danmark vil gå glip af vækstpotentiale i den digitale udvikling.

Og IT-Branchen kan bekræfte tendensen. Knap hver tredje virksomhed i branchen har fra marts 2015 til marts 2016 måttet opgive at besætte it-stillinger, fortæller direktør for politik og kommunikation i organisationen Mette Lundberg.

»Vi står med en massiv mangel i Danmark på it-kompetencer, ikke kun i it-branchen, men i hele samfundet, som undergår en digital omstilling. Derfor har vi meget brug for herhjemme at få tændt flere unge på at være skabende og arbejde kreativt med teknologi«, siger hun.

Jeg tror, det er så uinteressant, fordi jeg vitterligt ikke har nogen idé om, hvad det indebærer, og hvad det er. Man tænker bare på sådan noget matrix-agtigt noget. Det virker virkelig matematisk på en meget spacy måde

Derfor foreslår begge organisationer nu, at der indføres obligatorisk undervisning i it og programmering i folkeskolen.

»Vi har ikke i tilstrækkelig grad gjort de unge interesseret i det igennem vores uddannelsessystem«, lyder nemlig Jens Klarskovs forklaring på, at danske unge adskiller sig fra deres jævnaldrende i andre europæiske lande.

Langt under andre lande

Analysen, der udkommer i forbindelse med Dansk Erhvervs årsdag, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 408 danske unge mellem 16 og 25 år foretaget af Norstat. Unge fra yderligere 9 lande, heriblandt Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Brasilien, Kina og Indien, har for Infosys svaret på de samme spørgsmål, og Danmark ligger helt i bund.

I Briks-landene Brasilien, Kina og Indien svarer over 70 procent, at de er meget eller temmelig interesseret i at lære kodning henholdsvis app-konstruktion.

I de europæiske lande Storbritannien, Tyskland og Frankrig er mellem 48 og 58 procent interesseret i at udvikle kodningskompetencer og mellem 48 og 60 procent interesseret i at lære at bygge en app. Men med 34 procent i begge kategorier skraber Danmark altså bunden.

Præcis samme tendens gør sig gældende for de unges interesse for at lære at analysere store mængder data.

Elever: Vi mangler viden

Dansk Erhverv forventer, at den manglende interesse for området har indflydelse på de unges valg af uddannelse. Derfor havde man ønsket sig, at tallene var højere.

»Efterspørgslen på folk, der kan bidrage til det digitale erhvervs udvikling, vil ikke blive mindre i fremtiden. Tværtimod. Og at være digitalt orienteret vil i øvrigt være meget vigtigt for at bestride næsten et hvilket som helst job om 25 år. Fremtidens fremmedsprog er programmeringssprog«, siger Jens Klarskov.

Mens Dansk Erhverv ser bekymret til, anser de tre gymnasiepiger det ikke for en hæmsko, at de ikke kan skrive koder eller bygge apps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis du har en god ide til en app, så kan du tage patent på den og kontakte nogen, der programmerer den for dig«, siger Alba Grant, og veninderne nikker.

Men den tankegang holder ikke, hvis der ikke er nok dygtige it-folk i Danmark, indvender Jens Klarskov: »Så bliver det en programmør i Indien, Ukraine eller Kina. Det er sådan set ikke et problem i sig selv. Problemet er, at vi herhjemme går glip af de arbejdspladser, det kaster af sig, skatteindtægten og hele dynamikken, der følger med«.

De tre 3. g’ere på Christianshavns Gymnasium tror, at deres manglende interesse for at lære mere om it hænger tæt sammen med, at de ikke ved en dyt om området.

»Jeg tror, det er så uinteressant, fordi jeg vitterligt ikke har nogen idé om, hvad det indebærer, og hvad det er. Man tænker bare på sådan noget matrix-agtigt noget. Det virker virkelig matematisk på en meget spacy måde«, siger Alba Grant. Pigerne efterlyser et fag i både folkeskolen og gymnasiet, som kunne have introduceret dem for området.

»Så ville jeg i hvert fald bedre kunne tage stilling til, om jeg syntes, det var spændende eller ej. Nu ved jeg bare ikke, hvad det er. Så jeg ved ikke, om det er spændende«, siger Frida Krogh.

Interessen skal vækkes

Det argument kan Jens Klarskov godt forstå. Derfor foreslår Dansk Erhverv også obligatorisk undervisning i programmering i 1. til 6. klasse og mulighed for at tilvælge det de sidste tre år i folkeskolen.

Hvis vi havde været bedre til at præsentere børn og unge for de muligheder - men også de glæder og det sjove og kreative - der er i it, så tror jeg, vi ville se et højere ta

»Så det blev serveret og stod lidt mere fremme. Børn spiser mere frugt, hvis det står på bordet, end hvis det er gemt i skabet. Hvis vi havde været bedre til at præsentere børn og unge for de muligheder – men også de glæder og det sjove og kreative – der er i it, så tror jeg, vi ville se et højere tal«, siger han.

IT-Branchen mener også, at alle børn og unge bør introduceres for it i skolen. Brancheorganisationen foreslår dels, at valgfaget informatik, der i dag kan tilvælges på flere ungdomsuddannelser, gøres obligatorisk, dels, at der indføres obligatorisk undervisning i programmering og teknologi i folkeskolen.

»Det skal indeholde en introduktion til programmering. Men det skal også være et fag, der giver en grundforståelse af, at teknologi kan anvendes til at løse de store samfundsmæssige problemstillinger, så man får sat det ind i en kontekst, hvor man kan se anvendelsen af det«, siger Mette Lundberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Karin Levinsen er lektor på Aalborg Universitet og har gennem udviklingsprojekter i danske folkeskoler oplevet elevernes interesse for it blomstre, når de får større råderum i deres valg af redskaber til at løse opgaver.

»Her kan vi se, at de faktisk er interesseret i og gerne vil arbejde med it og programmering. Når eleverne har fået lov at være producenter og undersøgere af teknologien, synes de, det er enormt spændende, og de bliver meget engagerede og reflekterede. Jeg kunne godt forestille mig, at hvis man spurgte den slags elever, så ville der være rigtig mange, der ville synes, it var spændende«, siger Karin Levinsen og fortsætter:

»Der er mange steder i den danske folkeskole, hvor den it, eleverne møder, er læringsredskaber til at træne matematik eller grammatik, men hvor de ikke selv får lov at være kreative. Og på den måde er det danske uddannelsessystems tilgang til it ikke ligefrem med til at inspirere eller åbne op for, at man får lov at være producent af teknologien. Det lægger snarere op til, at man bliver forbruger af den«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce