Kollage. FotoThomas Borberg
Foto: Borberg Thomas

Kollage. FotoThomas Borberg

Banedanmark fyrer entreprenør efter togkaos på Fyn

De seneste tids sporarbejde har fået Banedanmark til at opsige samarbejdet med Strukton Rail.

Økonomi

Flere dages ekstra sporarbejde, togbusser og utilfredse togrejsende var i både kristi himmelfart og pinsen resultatet af Banedanmarks sporarbejde, der langt fra gik som forventet.

Det tager den statslige styrelse nu konsekvensen af og opsiger samarbejdet med entreprenøren Strukton Rail, som har stået for sporarbejdet på Østfyn.

»Det er en rigtig ærgerlig situation at ende i. Men vi kan af hensyn til de mange passagerer, der tager toget hver dag, ikke acceptere yderligere forsinkelser«, forklarer Steen Neuchs Vedel, anlægsdirektør i Banedanmark.

Han erkender, at arbejdet absolut ikke forløb som planlagt.

»Strukton Rail har ikke levet op til den kontrakt, som vi havde indgået, og det har både påvirket passagerer og godsoperatører på den danske jernbane. Strukton har kontrakt på resten af sommerens sporarbejde på Fyn, men vi har ikke længere tillid til, at de kan løfte opgaven. Derfor har vi i dag valgt at opsige samarbejdet«, siger han.

Udskyder udskiftning med tre år

Der er planlagt lignende sporarbejder hen over hele sommeren, men i stedet for den totale sporudskiftning, som Strukton Rail skulle have stået for, vil Banedanmark nu med deres egne medarbejdere sørge for en øget vedligeholdelse, så strækningens levetid kan forlænges i cirka tre år.

»Den store fornyelse, som vi havde regnet med, bliver erstattet af et øget vedligehold, så vi levetidsforlænger jernbanen, inden den skal fornys igen«, siger Steen Neuchs Vedel.

Men det betyder altså også, at arbejdet med at udskifte skinnerne starter forfra om tre år.

Vedligholdelsesarbejdet kommer til at ske i de sporspærringer, som allerede er planlagt, og derfor vil togene fortsat køre efter den køreplan, der i forvejen var planlagt frem til den 7. august.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce