Robotter i retssalen: På sekunder finder de argumenter for og imod enhver sag

Computeren finder de juridiske argumenter for og imod på et øjeblik.

Økonomi

Når advokat Philip S. Thorsen taler om computerprogrammet Ross, skinner begejstringen tydeligt igennem.

»Det er hastigheden, som er fascinerende«, siger han i et nyligt interview med djøfbladet: »På under et minut kan du for eksempel få den til at finde tre videnskabeligt baserede tunge argumenter for at forbyde salg af computerspil til mindreårige – og tre argumenter imod«.

Ross, der er udviklet i Canada på basis af IBM’s supercomputerprogram ’Watson’, er sammen med en række andre kunstige intelligenssystemer i gang med at revolutionere advokatjobbet.

Computerne er nu så gode til at forstå juridisk sprog, at de ikke blot kan gennemlæse titusinder af sager på få sekunder, men også forstå essensen af dem og levere analyser.

Den slags tungt arbejde er typisk blevet udført af advokatfuldmægtige eller juniorpartnere til tårnhøj timebetaling. Når processen strømlines, betyder det besparelser for kunderne, men også færre jobs på advokatkontorerne.

Hver 8. kan miste jobbet

Det bliver dog næppe et blodbad, for der skal stadig mennesker ind over for at vurdere, hvad computerne er kommet frem til.

For to år siden konkluderede et studie fra University of North Carolina, at fuld anvendelse af datidens teknologi kunne sløjfe 13 procent af advokaternes arbejdstid. Det ville svare til, at en advokatfirma med 8 partnere kunne klare sig med 7.

Ganske vist er der sket en del siden da, men det er altså ikke en total revolution af faget. Og i praksis er det langtfra alle, der kan eller vil implementere alle nye opfindelser det øjeblik, de dukker op.

Derfor konkluderede undersøgelsen, at man skulle regne med at miste 2,5 procent af arbejdspladserne om året – hvilket stadig vil være en imponerende produktivitetsfremgang, omtrent dobbelt så hurtigt som i resten af det amerikanske erhvervsliv.

Vi stoler ikke på dem - endnu

Men hvis computere kan gennemlæse dokumenter, forberede argumenter – og endda føre en samtale så overbevisende, at deres ord i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskers – er vi så på vej mod en nær fremtid, hvor computerprogrammer faktisk kan overtage hele funktionen i en retssal?

Nej, mener tænketanken Ceveas direktør, Kristian Weise, der har studeret brugen af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet.

»Der vil være nogle områder, hvor tillid bliver det afgørende parameter, og hvor vi ikke nødvendigvis får den fulde tillid til teknologien og derfor vil have menneskelig «, siger han. »Jeg kan ikke forestille mig, at man noget sted vil kunne sige, at man vil lade sig blive repræsenteret af en maskine i stedet for en advokat«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce