Farvelkram. Dorthe Olsen, 37, (th.) er uddannet sygeplejerske og arbejder som omvandrende konsulent, så hun tager ofte folk med i bilen via GoMore. Som i dag, hvor 27-årige Cyntia Ramos har købt et lift fra Odense.
Foto: Finn Frandsen

Farvelkram. Dorthe Olsen, 37, (th.) er uddannet sygeplejerske og arbejder som omvandrende konsulent, så hun tager ofte folk med i bilen via GoMore. Som i dag, hvor 27-årige Cyntia Ramos har købt et lift fra Odense.

Hvor hurtigt kan deleøkonomien få en person til Odense og tilbage?

Vi satte os for at finde ude af, hvor hurtigt GoMore kan bringe en person fra København til Odense og tilbage.

Økonomi

Allerede inden den sorte Skoda Fabia triller ind i en af de optegnede båse, har rygtet om GoMore spredt sig på parkeringspladsen.

En lav, ung, lyshåret kvinde spørger et engelsktalende par, om de også skal med GoMore-bilen. Det skal de ikke, men drengen spørger, hvad det er for noget.

»Det er en samkørselsordning«, svarer den lyshårede kvinde på engelsk.

Drengen er fascineret.

»Jeg bor i Odense, så det skal jeg da bruge«, udbryder han.

Kvinden staver navnet for ham, mens han kniber øjnene svagt sammen i forsøg på at memorere det.

Fuldt booket på en halv dag

Politiken har sat sig for at finde ud af, hvor hurtigt en journalist kan komme fra København til Odense og tilbage igen med samkørselsordningen GoMore.

NYHED

Det er en moderne form for at tomle

Umiddelbart ingen svær opgave, for godt en halv time efter, at jeg har booket liftet på GoMores hjemmeside, sidder jeg i den sorte Skoda Fabia på Føtex-parkeringspladsen ved Fasanvej Metrostation på Frederiksberg, og klokken lidt over 10 kører den fyldte bil vestpå.

»Jeg oprettede liftet i aftes, så da jeg vågnede, regnede jeg ikke med, at der var kommet nogen bookinger. Men efter en time var det hele booket«, siger chaufføren, der ikke ønsker sit navn i avisen.

2.000 afgange om dagen

Siden to unge filosofistuderende grundlagde GoMore i 2005, er virksomheden vokset til 315.000 medlemmer og i gennemsnit 2.000 samkørselsafgange om dagen. Og på dagen for Politikens tur oplyser GoMore, at man har slået sin egen rekord med 3.837 afgange i aftes.

FREMTIDEN ER HER

Vi har hver betalt 120 kroner for turen. For den pris kunne jeg i virkeligheden køre med helt til Aarhus, hvor de tre andre passagerer skal til. GoMore tager 10 procent af beløbet.

»Det er hyggeligt at have folk med i bilen, og så er det bare for dyrt at ligge og køre rundt i Danmark. Så det er vel en win-win situation for begge, tror jeg«, siger chaufføren.

Skal man nu betale for at låne haveredskaber?

En lille sort papskive med et brændende dødningehoved dingler i forruden, mens bilen kører gennem Folehaven, der er et klassisk sted for blaffere.

»Det er en moderne form for at tomle«, siger 50-årige Aslak Mildh oppe fra forsædet. Han blaffede meget som ung, fortæller han. I dag bruger han ofte GoMore, når han skal fra hovedstaden til sine børn på Djursland.

»Det er måske det eneste, jeg har lidt imod det her GoMore-koncept«, siger 27-årige Mathilde Astrup, der sidder bag Aslak.

»At der kommer sådan en forventning om, at man skal betale. Jeg synes, den kultur har ændret sig lidt«, siger hun og understreger, at man stadig skal kunne låne haveredskaber af sin nabo uden at betale for det.

De forsvundne DSB Orange-billetter

Hun og hendes sidekvinde bruger tit GoMore for at besøge familien i Jylland.

»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været med tog. Det koster jo 400 kroner at komme til Aarhus«, siger sidekvinden, den lyshårede 28-årige fra parkeringspladsen. Hun ønsker ikke at få sit navn i avisen, for hun har egentlig hjemmearbejdsdag, mens hun sidder her i bilen med sin sorte bærbare på skødet og sorterer emails.

KØR GRATIS

Aslak Mildh stemmer i: »DSB’s Orange-billetter kan jeg for det første aldrig nogensinde finde, og hvis de er der, så …«.

»Jeg synes, man hører om dem, men man ser dem sgu aldrig«, afbryder Mathilde.

»Jeg tror, jeg så en for to år siden«, lyder det fra førersædet, hvilket får bilen til at bryde ud i latter.

100 kroner for hjemturen

Pladsen er trang på bagsædet, og den skarpe sol varmer ikke kun de gule marker og røde murstenshuse, vi kører forbi, men også den lille, sorte bil.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været med tog. Det koster jo 400 kroner at komme til Aarhus

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg hiver min iPhone frem fra lommen for at finde et lift hjem fra Odense. Udvalget er nogenlunde, og jeg vælger Dorthe Olsen, der kører fra Fredericia Banegård 13.30 til Vestamager Metrostation.

Allerede inden, vi glider gennem betalingsanlægget på broen, har hun accepteret min anmodning om en delrute fra Odense.

100 kroner.

Deleøkonomien kommer

»Deleøkonomi kommer til at banke hul i alt det andet«, siger Aslak Mildh. Han har tilbagestrøget gråsprængt hår, brune Carrera-solbriller, klipklapper og en ring i venstre øre. På hans skød ligger en iPad ovenpå et krøllet Audio Media-magasin.

De to kvindelige passagerer på bagsædet er enige. Den 28-årige skulle sådan set have lejet sin lejlighed ud til en brite gennem boligudlejningsportalen Airbnb i dag, men han annullerede bookingen på grund af et aflyst fly. På grund af Airbnb's aflysningspolitik, beholder hun dog stadig 60 procent af lejen.

AIRBNB

Vi passerer en gul Rynkeby-lastbil på den fynske motorvej, da chaufføren rækker mig sin iPhone og beder mig taste ind på kortet, hvor jeg gerne vil sættes af i Odense.

»Odense Banegård«, skriver jeg på touchtastaturet.

Klokken 12.30 smækker jeg bildøren foran Bjørn Nørgaards H.C. Andersen-skulptur, Treenigheden, og vinker farvel til de fire, der er tilbage i bilen.

Sparer 50 procent på Aarhus-ture

To en halv time senere sidder jeg i Dorthe Olsens grå Peugeot 206. Der bliver kæmpet lidt med gps’en, men hun får møvet os fri af Odense-trafikken og ud på E20.

Hun er uddannet sygeplejerske og arbejder som konsulent, så hun kører lange ture flere gange om måneden – og har næsten altid nogen med i bilen.

»Jeg sparer nok omkring 50 procent på mine ture til Aarhus«, siger den 37-årige chauffør, men understreger, at hun ikke gør det for pengene, men for selskabet.

»Det er så kedeligt at køre alene«.

HA'ere på skadestue og Michael Learns to Rock

Omkring Køge forsøger en kø at sætte en stopper for fredagshumøret, men det lader sig ikke gøre.

Cyntia Ramos er også hoppet på i Odense for at komme den lange del af vejen til Malmö Festival. Hun er 27 år og herboende brasilianer, så snakken flyder på engelsk oppe fra forsædet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ANALYSE

Der bliver vendt alt fra HA-rockere på skadestuer til en nyudsprungen lesbisk tidligere GoMore-passager, talt fransk og sunget Michael Learns to Rocks ’The Actor’.

Det er med kram, at der bliver sagt farvel, da vi alle stiger ud af bilen på Vestamager Station.

Klokken 18, præcis otte timer efter jeg stillede min cykel her i morges, går jeg ud af metroen på Fasanvej Station.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce