Kommunale monopolbrydere kan prale af solid økonomisk gevinst

Staten er på 20. år filtret ind i forældede monopolsystemer. Kommunerne har skabt konkurrence, sparet skattekroner og fornyet it-systemerne.

Økonomi

Kommunerne bliver ofte slået i hovedet af staten for ikke at være effektive nok.

Men ved it-indkøb er rollerne byttet rundt. Staten solgte Datacentralen til CSC i 1996, og lige siden har en række statslige organer været bundet til gamle ineffektive it-systemer til skade for skatteyderne.

Kommunerne solgte Kommunedata til KMD i 2008, men fra dag 1 har kommunerne haft fokus på at bryde KMD’s monopol på it-leverancer og kan i dag prale af en solid økonomisk gevinst.

»Parallelt har staten og kommunerne solgt virksomheder, de tidligere ejede, og skabte derved et relativt stærkt monopol. Man må så sige, at kommunerne og Kommunernes Landsforening var fantastisk forudseende ved fra start at skabe et indkøbsfællesskab for netop at imødegå den monopolsituation«, siger Thomas Rysgaard Christiansen, administrerende direktør i Kombit, kommunernes it-fællesskab og fortsætter:

»Kombits rolle her i de første år har ene og alene været at komme ud af den monopolsituation, man har været i, få beskrevet de her systemer, få et marked aktiveret og udbudt systemerne. Indtil videre er det lykkedes godt«.

Rigsrevisionen er gået ind i sagen

Politiken har i denne uge fortalt, hvordan myndigheder som Rigspolitiet og Skat i 20 år har brudt udbudslovgivningen ved blot at forlænge monopolaftaler med CSC.

Flere statslige instanser er i samme situation – låst til forældede it-systemer og dyre kontrakter, det er vanskeligt at komme ud af. Rigsrevisionen vil nu granske spildet af skattekroner, som ad åre formentlig kan opgøres i milliarder.

Skats direktør har fortalt Politiken, hvordan han ser sig nødsaget til igen i år at bryde udbudsreglerne, fordi monopolsystemerne er for komplicerede at komme ud af.

Annonce

»Det er en ærgerlig og ulykkelig situation, som vi har været i i 19 år, og vi kommer til at være i den lidt endnu«, sagde Jesper Rønnow Simonsen.

Der er så store fremtidspotentialer i det her, men vi sender et enormt uambitiøst signal til erhvervslivet og resten af Danmark

Mens de statslige organer i vidt omfang selv skal forsøge at vikle sig ud af 20, 30 og 40 år gamle it-systemer, har kommunerne koncentreret it-indkøbsindsatsen. Siden etableringen for seks år siden er antallet af it-leverandører af tunge systemer til kommunerne gået fra 1 – KMD – til 6 i dag. I forbindelse med udbuddene har der været afgivet 19 tilbud.

Besparelse på 25 procent

Konkurrenceudsættelsen af de gamle monopolsystemer vil give en besparelse på 25 procent, oplyser Kombits direktør. I det regnestykke er omkostninger til at forberede udbuddene indregnet.

»I kommunernes tilfælde vil man ved at forny systemerne, samtidig med at man altså bryder et monopol, være i stand at sænke omkostningerne med 25 procent. Dertil kommer gevinsterne i, at der designes nye systemer, som kan gøre sagsbehandlingen eller servicen mere effektiv. Det er besparelser, som kommunerne kan hente ind på deres budgetter og bruge til mere borgernære ydelser«, siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Skats direktør forklarede i går, at en årsag til de manglende udbud er, at medarbejderne simpelthen ikke kan forstå it-systemerne, som i nogle tilfælde er på alder med ungdomsoprøret.

Den kommunale indkøbsdirektør siger, at ideen med at samle indsatsen i én enhed netop handler om at koncentrere viden og evner.

»Om staten kan kopiere modellen, ved jeg ikke, men det er da en mulighed, man bør kigge på. Det er svært at få kompetencer til at løfte den opgave, vi taler om her, så der er en stor gevinst i at samle det, ligesom det også finansieringsmæssigt er nemmere«, siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Annonce

Annonce

Både finans- og skatteminister afviser at kommentere

Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet er sat i spidsen for at kortlægge omfanget af statens kvaler med forældet it og fordyrende kontrakter.

»Der er ikke på nuværende tidspunkt tale om en Kombit-model. Vi kan ikke endnu sige, hvor vi skal hen. Vi er lige nu sammen med ministerierne ved at få et overblik over problemerne, og hvad der skal ske med de forskellige systemer. Vores arbejde har ikke været forelagt regeringen eller Folketinget endnu, men vi vil på et tidspunkt få lagt en plan på bordet, som politikerne så kan tage stilling til«, siger direktør Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Politiken har forgæves stillet en række spørgsmål til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at få statens kassemesters kommentar til, at myndigheder 20 år efter salget af Datacentralen fortsat bryder udbudsreglerne med åbne øjne.

Han henviser til de forskellige ressortministerier. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har heller ingen kommentarer.

»Vi sender et uambitiøst signal til erhvervslivet«

I kommunernes tilfælde vil man ved at forny systemerne, samtidig med at man altså bryder et monopol, være i stand at sænke omkostningerne med 25 procent.

En årsag til, at miseren fortsætter på 20. år, er netop manglende politisk fokus. Det mener Alternativets René Gade, der efter et halvt år som folkevalgt konstaterer, at den digitale dagsorden hverken bliver prioriteret eller diskuteret – bedst illustreret ved, at Folketinget ikke har et it-udvalg.

»Jeg er it-ordfører, men har ikke en formaliseret dialog eller diskussioner med nogen om løsninger, strategier eller visioner for digitaliseringen i Danmark. Vi er som politikere nødt til at sætte en retning, hvis vi vil være frontrunnere og ikke bare medløbere. Der er så store fremtidspotentialer i det her, men vi sender et enormt uambitiøst signal til erhvervslivet og resten af Danmark«, siger René Gade.

Venstre har længe slet ikke haft en it-ordfører, efter at Michael Aastrup Jensen takkede af. Han forklarede over for Computerworld, at hvervet i flere partier prestigemæssigt »sidestilles med at være ordfører for Grønland eller Færøerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden