Den danske tagpapvirksomhed Icopal er blevet solgt til amerikanske GAF for 7,5 milliarder kroner. Første led i en større europæisk ekspansion, siger Icopals administrerende direktør Miguel Kohlmann.

Den danske tagpapvirksomhed Icopal er blevet solgt til amerikanske GAF for 7,5 milliarder kroner. Første led i en større europæisk ekspansion, siger Icopals administrerende direktør Miguel Kohlmann.

Økonomi

Dansk tagpapvirksomhed skal på europæisk eventyr efter milliardhandel

GAF har købt danske Icopal for 7,5 milliarder. Starten på en større udvidelse i Europa, siger Icopals administrerende direktør.

Økonomi

Opkøb betyder ofte effektiviseringer og fyringer. Det er ikke tilfældet, efter at den amerikanske tagpapvirksomhed GAF har købt sin danske pendant Icopal.

Der er adskillige virksomheder på det europæiske marked, vi kunne være interesserede i at opkøbe og integrere i Icopal

Det siger den administrerende direktør i den danske tagpapvirksomhed Miguel Kohlmann, der mener, at de nye ejere vil skabe udviklingsmuligheder, både geografisk og teknologisk.

»De midler, som GAF kommer med, vil gøre det muligt for os at bevæge os til et helt nyt niveau«.

Den amerikanske tagpapvirksomhed har betalt omkring 7,5 milliarder kroner for den danske virksomhed, og de to virksomheder vil understøtte hinanden godt, blandt andet på grund af deres geografiske placeringer, siger Miguel Kohlmann:

»GAF er den største virksomhed inden for sit område i Nordamerika, vi er de største i Europa. Derfor vil vi passe godt sammen. Derudover har GAF midlerne til at udvikle Icopal i de kommende år. Derfor er GAF også den bedste ejer, vi kunne ønske os«.

Ny ejer giver mulighed for opkøb

Ifølge den administrerende direktør er der tale om et »udvidelsesprojekt« og ikke et »besparelsesprojekt«, og derfor skal medarbejderne heller ikke frygte, at opkøbet vil betyde effektiviseringer og fyringer.

»Vi vil udvide til nye lande, ligesom der er produktionslinjer, som vi ikke har været aktive i før, som vi nu kan bevæge os ind på med GAF’s viden. For eksempel har GAF fokuseret meget på isolering, det har vi ikke«, siger Miguel Kohlmann.

I den forbindelse er »de finansielle midler, som GAF kommer med, vigtige«, siger direktøren, der også mener, at købet skaber mulighed for at udvide på det europæiske marked

»Der er lande i Europa, hvor vi er meget til stede i dag, men der er også lande, hvor vi er mindre til stede«, siger direktøren og nævner Sydøsteuropa som et oplagt sted at udvide aktiviteterne.

»Der er adskillige virksomheder på det europæiske marked, vi kunne være interesserede i at opkøbe og integrere i Icopal«, siger han og fortsætter:

»Det har GAF erfaring med, og deres midler vil gøre det muligt. Vores gæld de seneste år har betydet, at vi har haft begrænsede muligheder. Sammen med GAF vil vi have en fuldstændig forandret situation«.

Bliver verdens største

Hvad angår direktørens egen rolle i den fremtidige konstellation under det nye ejerskab, siger han:

»Alle nye aktionærer og alle nye strukturer betyder forandring. Vi kender ikke de endelige planer for, hvordan det her kommer til at se ud. Men det, jeg ved nu, er, at indtil videre vil jeg være her i overgangsperioden«.

De to virksomheder bliver tilsammen den største tagpapproducent på verdensplan. De kommer til at beskæftige mere end 6.500 medarbejdere i mere end 80 lande og kunne præstere en årlig omsætning på næsten 28 milliarder kroner.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce