Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Flexlåneres husleje kan stige 400 kroner per måned

Hvis den europæske bankrente stiger 0,75 procent, stiger udgiften for et millionflexlån med 400 kroner.

Gem til liste

De danske boligejere med flexlån kan vente sig forholdsvis kraftige huslejestigninger allerede i indeværende år i størrelsesordenen 400 kroner om måneden, hvis renten som overraskende blev udmeldt i dag fra den europæiske centralbank kommer til at stige med 0,75 procentpoint i løbet af 2011.

Der er nemlig udsigt til, at renten i euro området og herhjemme begynder at stige allerede i april.

Det fortæller Anders Møller Jensen, der er analytiker i Danske Bank.

Den Europæiske Central Bank, ECB, holdt på sit møde i dag renten i ro, men Danske Bank venter, at ECB hæver renten med 0,25 procent allerede på det næste møde og kommer med yderligere rentestigninger, så renten stiger fra 1 procent i dag til 1,75 procent inden årets udgang.

LÆS ARTIKELHver anden boligejer dropper afdrag

»ECB har med en overraskende melding i dag om, at banken måske vil lade renten begynde at stige allerede fra næste rådsmøde villet være sikre på at kunne bekæmpe en eventuel inflation som kan følge af aktuelle prisstigninger på blandt andet olie og afsmitningen på lønudviklingen, som igen kan være en følge af urolighederne i Mellemøsten«, siger Anders Møller Jensen.

Inflationen i euroområdet er steget til 2,4 procent i februar.

I praksis vil en sandsynlig renteforhøjelse på 0,75 procentpoint smitte af på flexrenten med cirka en til en, så flexrenten ventes at stige med et tilsvarende rentehop.

Allerede i dag kan de første flexlånere mærke renteuroen, idet Nykredit er i gang med en mindre fornyelse af flexlån. Men til december, hvor de fleste flexlån skal fornyes, forventes den Europæiske Central Banks rente ifølge Danske Bank at kunne være steget fra 1 procent til 1,75 procent- en renteforhøjelse, der er større, end de fleste havde forventet.

LÆS ARTIKELBoligejerne står over for et skæbneår

Ifølge en hurtig beregning som privatøkonom i Danske Bank Las Olsen har foretaget, vil en husejer med et flexlån på en million kroner få en huslejestigning på 400 kroner om nmåneden eller næsten 5.000 kroner om året, hvis renteforhøjelsen slår 100 procent igennem på flexlånerenten.

Overraskelsen fra ECBs udmelding ligger i, at alle havde forventet, at ECB ville holde renterne i ro i hvert fald til fjerde kvartal i år.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb