Annonce
Annonce
Økonomi

»Meget interessant afgørelse« kaster lys over forskellig boligskat i Gentofte og Måløv

Landsskatteretten har truffet to helt forskellige afgørelser i to næsten ens sager om grundskyld.

Annonce

I et villakvarter i Gentofte er det helt rigtigt, at ejerne af nye grunde betaler dobbelt så meget i grundskyld som naboerne, selv om deres grunde er lige meget værd.

Det fastslog Landsskatteretten 1. juli 2013.

I et villakvarter i Måløv er det derimod ikke i orden, at ejerne af nye ejendomme skal betale mere i grundskyld end naboerne, der har tilsvarende grunde. Her skal ejerne af ens grunde betale det samme.

Det fastslog Landsskatteretten 25. marts sidste år.

»Det er en meget interessant afgørelse«, mener advokat Henrik Holtegaard, der fører en sag ved Østre Landsret for beboerne i Gentofte, der har fået en dårligere behandling af dommerne i Landsskatteretten end parcelhusejerne i Måløv.

Villaejere i Gentofte vil have 60.000 kroners regning halveret

Afgørelsen fra Måløv kom ved et tilfælde frem, da landsretten i sidste uge behandlede sagen, som husejerne fra Gentofte har anlagt, fordi de er utilfredse med, at de skal betale cirka 60.000 kroner om året i grundskyld, mens naboerne slipper med omkring det halve, selv om grundene er vurderet til samme pris omkring fire millioner kroner. Det er i strid med princippet om, at borgere skal behandles ens, mener Gentofte-borgerne.

Skatteministeriets advokat, kammeradvokaten, mener, at Gentofte-borgerne er blevet behandlet korrekt efter lovens bogstav. Men det søgte borgernes advokat, Henrik Holtegaard, at modbevise med Landsskatterettens afgørelse fra villakvarteret i Måløv.

»Hensigten med loven har jo ikke været, at tilfældige borgere skal behandles fuldstændigt forskelligt, afhængigt af hvilken kommune de bor i. Hensigten med loven er, at alle borgere skal behandles lige. Det er fuldstændig urimeligt, at nogle skal brandbeskattes i forhold til andre«, sagde Henrik Holtegaard.

»Man må konstatere, at Landsskatteretten i 2015 har ændret opfattelse i forhold til 2013. Og Landsskatteretten er enig med mig«.

LÆS OGSÅSkatteminister afviser konservativt boligforslag

Skatteministeriets advokat, Birgitte Vognsen, mente ikke, at de to afgørelser var helt sammenlignelige, men selv om de var, ville det ikke ændre på, at borgerne i Gentofte efter loven skal beskattes dobbelt så hårdt som deres naboer.

Det er nemlig, sagde Birgitte Vognsen, afgørelsen fra Måløv, der er forkert. Og derfor kan borgerne i Gentofte ikke påberåbe sig, at de vil behandles på samme måde som borgerne i Måløv.

»Det, at andre har opnået en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med loven, medfører ikke, at andre også kan opnå den retsstilling«, sagde hun.

Skat i store problemer

De to modsatrettede afgørelser fra Landsskatteretten er et eksempel på, at det giver både Skat og ankeinstanser store problemer at skulle forvalte de indviklede skattestoplove, som VK-regeringen indførte i 2001, og som betyder, at grundskylden højst må stige syv procent om året.

De to sager drejer sig om, hvordan man skal beregne dette loft over stigningen, når der er tale om nye grunde. Hvilket år skal loftet fastsættes ud fra?

Sagen fra Gentofte drejer sig om seks grunde, som i 2010 blev udstykket fra en grund ejet af Charlottenlund Travbane. Sagen i Måløv drejer sig om nogle grunde til dobbelthuse, som i 2007 blev udstykket fra en grund, der var ejet af en andelsboligforening. Nye grunde skal med grundskatteloftet være beskyttet mod store stigninger i grundskylden på samme måde som ældre. Skat skulle derfor, da de nye grunde var vurderet, finde frem til det basisår, hvorfra den maksimale årlige stigning skulle beregnes fra.

Ifølge loven skal det år være det seneste år, hvor grundejeren har betalt grundskyld af den faktiske grundværdi.

LÆS OGSÅBoligskat er næsten fordoblet under skattestop

Og det er her, problemet opstår. Villagrunde er nemlig ifølge Skats vurderinger steget meget hurtigere i pris end erhvervsgrunde, som ifølge Skat kun er steget ganske lidt. Både travbanegrunden og grunden i Måløv var vurderet som erhvervsgrunde efter samme metode.

Spørgsmålet er så, om skatteloftet skal fastsættes ud fra de erhvervsgrunde, som de nye villagrunde er udstykket fra. Eller om de skal sammenlignes med sammenlignelige villagrunde i området.

I Gentofte-sagen fastslog Landsskatteretten i 2013, at det var travbanens vurdering, man skulle tage afsæt i. I Måløv-sagen fastslog Landsskatteretten i 2015, at der skulle tages »udgangspunkt i en lignende parcel«, altså en villagrund.

Landsskatteretten tier som følge af skærpet tavshedspligt

Politiken har forsøgt at få Landsskatteretten til at forklare, hvordan den kan nå frem til to forskellige svar i to ens sager, og har fået dette svar fra den ledende retsformand, Susanne Dahl:

»Landsskatteretten er underlagt en skærpet tavshedspligt og kan ikke udtale sig om konkrete klagesager. Hvis en borger er uenig i den afgørelse, Landsskatteretten har truffet, kan afgørelsen indbringes for domstolene, og uenigheden vil blive afgjort der«.

I sagen i Gentofte havde Skat på forhånd mundtligt og skriftligt udtalt, at køberne af de nye grunde ville blive beskattet på samme måde som naboerne på de gamle grunde. Det holdt ikke stik.

Og desværre for borgerne var Skats udtalelse ikke bindende. Skat kan nemlig ikke give bindende udtalelser i vurderingssager.

Redaktionen anbefaler

Find din kommune: Så meget skal du betale i grundskyld i 2016

Se grundskylden for et gennemsnitligt enfamiliehus i år, og hvad finanslovsaftalen betyder for regningen næste år.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce