Gennemsnittet. Landt de fleste boligejere er mellem 40 og 69 år. Gennemsnittet ligger på 54 år. Kun meget få er mellem 18 og 29 år.
Foto: Joachim Adrian (Arkiv)

Gennemsnittet. Landt de fleste boligejere er mellem 40 og 69 år. Gennemsnittet ligger på 54 år. Kun meget få er mellem 18 og 29 år.

Bolig

Unge tager de mest risikable lån

Kortlægning viser, at de fleste er midaldrende, som i snit har lånt 1,2 millioner.

Bolig

Enten er du det selv, eller også kender du en.

Næsten to millioner danskere er boligejere, og de omtales dagligt i avisoverskrifter og fra Folketingets talerstol som en samlet masse, uden at der sættes ord og tal på, hvem de er.

Det prøver en ny kortlægning af de danske boligejere anno 2014 at råde bod på.

Den baserer sig på 425.000 danskere, der har lånt penge gennem Realkredit Danmark, og viser, at boligejerne på nogle områder virker meget ens. Høj gennemsnitsalder



For eksempel er langt de fleste – cirka 70 procent – mellem 40 og 69 år. Gennemsnittet ligger på 54 år.

»Det er umiddelbart overraskende at se, hvor høj den gennemsnitlige alder er. Men det skyldes, at der er meget, meget få boligejere, som er mellem 18 og 29 år«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

De under 30-årige udgør blot 2 procent af det samlede boligudlån. Den store koncentration af midaldrende skyldes, at folk under 40 sjældnere har råd til at købe bolig eller ikke har etableret sig nok til det endnu.

LÆS OGSÅ At der er færre på 70 år og mere, skyldes, at mange ældre sælger huset og flytter i leje- eller andelsbolig. Deres underrepræsentation kan dog også skyldes, at nogle har betalt huset helt ud, så der er et mørketal, erkender Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark. Flekslån viser, hvor gammel du er Undersøgelsen afslører dog også sikre og store forskelle på yngre og ældre boligejere, både når det gælder boligform og boliglån. »Det måske mest tydelige skel blandt de danske boligejere er, at de yngre sværger til de etårige flekslån, mens de ældre er mere forsigtige«, siger Christian Hiligsøe Heinig. Det etårige flekslån bliver ofte debatteret i medierne, fordi boligejerens månedlige udgifter til lånet brat kan falde eller stige, når en ny rente bliver sat en gang om året.



De 30-39 år har 15 procent af alle de etårige flekslån, selv om de kun tegner sig for 13 procent af den samlede lånemasse.

Endnu mere markant er overrepræsentationen for de 40-49-årige, som har 29 procent af de etårige flekslån, men kun har 25 procent af den samlede lånemasse. Omvendt har boligejere på 60 år og derover en tilsvarende lavere del etårige flekslån, i forhold til hvor meget de samlet har lånt.

»De yngre boligejere er flasket op med, at renten på flekslånene har været lav, og at flekslånerne har sparet masser af penge«, siger Christian Hilligsøe Heinig: »Mange af de lidt ældre boligejere kan omvendt godt huske, at renten engang var væsentlig højere end i dag, så de holder sig til lån med lavere risiko«, siger han. Unge har mere gæld



Tendensen til, at det er de yngre, som tager det meste af risikoen, bliver forstærket af, at de unge har langt mere gæld end de ældre.

Det er på den ene side en naturlig følge af, at de ikke har nået at betale så meget af på deres gæld endnu.

Men på den anden side også en klar følge af, at de yngre i overvældende grad vælger afdragsfri lån.

Ser man på den mest risikable type lån – etårige flekslån med afdragsfrihed – er de 30-49-årige overrepræsenteret.



Det giver fin mening, hvis pengene i stedet bliver brugt på at betale dyrere gæld ned med, i tiden efter man har købt boligen og er ved at etablere sig, påpeger Realkredit Danmark.

Undersøgelser fra blandt andre Nationalbanken har dog vist, at det ikke er alle med afdragsfrihed, som bruger de sparede penge sådan, som økonomerne finder mest fornuftigt. Unge dropper parcelhuset

Endelig peger kortlægningen på et markant skifte i, hvem man finder i parcelhusene rundt om i landet. Parcelhusfolket er kort fortalt blevet ældre. Bag den udvikling ligger en 30-årig tendens til, at færre og færre unge ejer parcelhus. Samtidig er danskerne blevet boende i parcelhuset længere op i årene end før. I dag er bor kun cirka hver femte i alderen 18-39 år i parcelhus. I starten af 1980’erne var det hver tredje.






Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce