TJEKLISTE. Det er nemt at forelske sig i drømmen om sommerhuset som ramme om lykkelige stunder med familien. Men det er en god idé at tjekke, om drømmen også er realistisk, inden du køber.
Foto: MORTEN LANGKILDE (arkiv)

TJEKLISTE. Det er nemt at forelske sig i drømmen om sommerhuset som ramme om lykkelige stunder med familien. Men det er en god idé at tjekke, om drømmen også er realistisk, inden du køber.

Bolig

Guide: 4 ting at tænke over, før du køber sommerhus

Kig kritisk på din sommerhusdrøm, før du skriver under.

Bolig

1. Hvor meget tid vil du og familien reelt bruge i sommerhuset?

Er det realistisk, at I kommer af sted i en eller flere weekender hver måned, eller bliver det kun i påsken og efterårsferie?

Hvis du har børn, vil de så med, når de bliver lidt ældre? Ligger huset så tilpas tæt på jeres hjem, at I orker turen også for et kort besøg?

Udgiften til at have et sommerhus, der har kostet 1 million kroner, er cirka 5.000 om måneden. De penge kan man rejse meget for.

2. Har du lagt et budget, der holder?

Det er lige nu billigt at låne penge til selve købet.

Men der er mange andre udgifter ved et sommerhus - skatter, el, vand, varme og vedligehold. Især den sidste post kan blive stor, hvis du køber et ældre hus.

Hvis du vælger afdragsfrit flekslån, så vær sikker på, at din samlede økonomi kan tåle rentestigninger.

3. Er beliggenheden rigtig?

Danmark er fuld af sommerhusområder med hver deres særpræg, og det gælder om at finde det rigtige til familiens behov - uanset om det er nærhed til vand eller skov, eller om I søger fred og ro frem for et mere livligt miljø.

Begynd eventuelt jagten med at leje huse i forskellige områder, og vær opmærksom på, at mange af de mest populære og dyre steder har mindre kendte og billigere naboer, der måske også kunne være interessante.

Husk også, at du typisk kan leje et sommerhus i en uge til samme pris, som det hver måned koster dig at eje et.

4. Forvent ikke, at du kommer til at tjene på sommerhuset.

Du kan ende med en god fortjeneste, hvis du køber og sælger på det rigtige tidspunkt. Men ingen kan forudsige, hvornår det er - og f.eks. betød de kraftige prisfald under finanskrisen at mange har tabt penge, hvis de købte i midt-nullerne.

Lad derfor være at købe sommerhus kun med investering for øje, men fordi du gerne vil bruge det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce