kursskifte. Skatteminister Karsten Lauritzen sagde sidste år, at det ikke kunne komme på tale at udskyde borgernes mulighed for at klage over deres ejendomsvurderinger. Det gør han nu.
Foto: Lars Krabbe (arkiv)

kursskifte. Skatteminister Karsten Lauritzen sagde sidste år, at det ikke kunne komme på tale at udskyde borgernes mulighed for at klage over deres ejendomsvurderinger. Det gør han nu.

Bolig

Ministeren for boligskatter æder sin »det vil jeg ikke være med til«-holdning

Boligejerne får endnu en gang udsat deres mulighed for at klage over Skats vurderinger.

Bolig

For godt to måneder siden forsikrede skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han ikke som ville udsætte borgernes mulighed for at klage over de stærkt kritiserede ejendomsvurderinger endnu en gang, sådan som hans forgængere havde gjort.

»Det vil jeg ikke være med til«, sagde han.

Tirsdag morgen udsendte skatteministeren så en meddelelse om, at han og regeringen har udskudt de nye ejendomsvurderinger, og dermed bliver borgernes klageadgang endnu en gang udskudt, så de tidligst i foråret 2019 vil få mulighed for at klage over deres vurderinger.

»Det var mit mål ikke at gøre, men nogen gange når man ikke i mål med det, man godt kunne tænke sig. Det ændrer ikke ved, at jeg er ked af det, men det er vi så tvunget til at gøre«, siger Karsten Lauritzen.

Tidligere og nuværende regering har fastfrosset 11-vurdering

I 2019 vil retten til at klage over de vurderinger, som Skat opkræver stigende ejendomsskatter af, for de fleste boligejere have været suspenderet i syv år. Det er konsekvensen af, at den tidligere og den nuværende regering har fastfrosset 2011-vurderingen. Det er netop den vurdering, som Rigsrevisionen har kritiseret for at ramme ved siden af i tre ud af fire tilfælde og for dermed at være den mest fejlbehæftede nogen sinde.

Skatteminister Karsten Lauritzens forsikring om, at han ikke ville udskyde klageadgangen endnu en gang, faldt den i Politiken 22. november sidste år på spørgsmålet om, hvorfor regeringen bad embedsmændene gå i gang med at udarbejde et nyt it-system til vurdering af ejendomme, før der var en politisk beslutning om, hvad det skulle bygge på.

»Vi er nødt til at køre udviklingen af it-systemet og de politiske forhandlinger parallelt, hvis man ikke skal forlænge perioden, hvor man ikke kan klage, yderligere, og det vil jeg ikke være med til«, sagde skatteministeren, der ved andre lejligheder har gentaget, at han ikke ville udskyde klageadgangen igen.

Planen var, at regeringen skulle have gennemført politiske forhandlinger, inden den i anden halvdel af februar ville fremsætte lovforslag om et nyt ejendomsvurderingssystem. Den plan har regeringen nu opgivet. Manøvren er udsat til efteråret, hvor sagen skal indgå i forhandlingerne om en ny skattereform. Og dermed blev klageadgangen udskudt endnu engang.

»Det er en helt urimelig behandling af lovlydige borgere, der pænt og nydeligt betaler deres ejendomsskatter«, siger Birgit Philipp, der er formand for grundejeren.dk, der er en sammenslutning af en række grundejerforeninger i København.

Bjarne Corydon forsøgte at forringe muligheder for at klage

Borgernes klageadgang har også været en borgerlig mærkesag i forhandlingerne om et nyt ejendomsvurderingssystem.

I november 2014 forsøgte daværende finansminister Bjarne Corydon (S) at indgå en politisk aftale med de borgerlige partier om, at borgerne kun skulle kunne klage over deres ejendomsvurdering, hvis der var fejl i oplysningerne om, hvor stor deres grunde eller hus var eller i andre helt faktuelle forhold.

Men forsøget mislykkedes, da først de konservative og derefter Dansk Folkeparti og Venstre modsatte sig, at borgernes ret til at klage over Skats skøn dermed blev afskaffet.

»Muligheden for at klage er helt central. Hvis borgeren er utilfreds med sin vurdering, skal man da kunne klage«, sagde Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen dengang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden