Annonce
Annonce
Økonomi

Rekord i antal af kvindelige chefer: »Vi ansætter altså ikke chefer efter køn«

Kvinder erobrer i stor stil lederposter i kommuner og stat, mens det går langsomt i det private. Kvinders uddannelser er for brede, lyder en af forklaringerne fra arbejdsgivere.

Det er ikke noget, de tænker over. Ikke en bevidst strategi eller et udtryk for en kønspolitisk linje. Snarere tværtimod.

At kvinderne nu er i klart overtal på de øverste ledelsesposter i Rudersdal Kommune i den dyre del af danmarkskortet, skyldes i al sin enkelhed, at de kvindelige ansøgere har været bedre end de mandlige.

LÆS OGSÅ Unge: Nu er ligestilling i hus. Mænd er enige. Nej, siger kvinderne

Eller som vicekommunaldirektør Birgitte Lundgren udtrykker det:

»Vi ansætter altså ikke chefer efter køn«.

Når vi alligevel er positive er det, fordi der trods alt er en udvikling i den rigtige retning også i bestyrelseslokalerne

Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri

Selv har hun været kommunal chef i 15 år, de seneste 5 som vicekommunaldirektør, og hun har aldrig overvejet at skifte bane fra den kommunale til den private verden, heller ikke selv om det kunne løfte månedslønnen op i en højere liga.

»Det, der er interessant for mig, er statsapparatet, den offentlige sektor og det, at man som leder er så tæt på de politiske beslutninger. Det er nok mere legalt i det offentlige at sige, at man har en familie, og at man skal hente sine børn. Men det er også vigtigt for mig at sige, at det altså ikke er nogen hængekøje at være offentlig leder. Det er en udfordring at få det hele til at hænge sammen, men jeg har altid været ambitiøs og haft et ønske om at være med til at sætte dagsordenen. Og så får man jo tingene til at hænge sammen«, siger hun.

Bølge af kvindelige chefer

I 20 af landets 98 kommuner er der nu flere kvindelige chefer end mandlige, viser en ny opgørelse fra Djøf, baseret på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Undersøgelsen omfatter de øverste ledelseslag. Samlet set er antallet af kvindelige chefer steget fra 846 til 1.208 i kommunerne og fra 671 til 1.314 i staten.

LÆS OGSÅ 5.000 nye medlemmer: Sådan bryder akademikerne billedet

Dermed er kvinderne for alvor ved at rykke ind i de offentlige chefkontorer, mens udviklingen er anderledes afdæmpet i de private virksomheder. Her er andelen af kvindelige ledere og chefer steget fra 29 procent i 2007 til 35 procent i 2015, viser Djøf’s lønstatistik.

her er Flest kvinder

fakta

I Herning kommune er 51 procent af cheferne i de øverste ledelseslag kvinder. I Hvidovre er det 52 procent, Esbjerg 52 procent, Lejre 53 procent, Ikast-Brande 53 procent, Ballerup 54 procent, Halsnæs 54 procent, Hillerød 55 procent, Helsingør 56 procent, Kalundborg 56 procent, Greve 56 procent, Thisted 56 procent, Brøndby 57procent, Stevns 58 procent, Vesthimmerland 59 procent, Kerteminde 61 procent, Gribskov 64 procent, Fredensborg 64 procent, Rudersdal 70 procent.

Kvinderne står heller ikke i kø til bestyrelseslokalerne. Ifølge Erhvervsstyrelsen har andelen af registrerede kvindelige bestyrelsesmedlemmer i danske aktieselskaber fortsat ikke passeret de 20 procent. En stikprøve, som Erhvervsstyrelsen gennemførte sidste år blandt de største virksomheder, viser desuden, at der ikke er én eneste kvinde repræsenteret i de øverste ledelsesorganer i 92 af 170 undersøgte virksomheder. Det på trods af, at landets 1.200 største virksomheder siden 2012 har haft pligt til at opstille og indberette deres egne måltal for andelen af kvinder i deres bestyrelser – og udarbejde politikker, der kan fremme ligestillingen på de øvrige ledelsesniveauer.

At det går langsomt med at få kvinderne ind på direktionsgangene i den private sektor, skyldes blandt andet kvindernes uddannelsesvalg, mener Dansk Industri.

»Det, vi kan se, er jo, at de øverste chefer ude i de private virksomheder i meget høj grad rekrutteres blandt de økonomer, ingeniører, it-folk eller andre, der har en særlig finansiel eller regnskabsmæssig baggrund. Det er ikke helt nok, at man har en bred juridisk eller økonomisk uddannelse, og det er meget den brede kompetence, kvinderne går efter, og som giver dem jobbene i det offentlige«, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

LÆS OGSÅ Nu skal musikbranchen have kvinder på toppen

»Når vi alligevel er positive, er det, fordi der trods alt er en udvikling i den rigtige retning – også i bestyrelseslokalerne. Mange virksomheder udarbejder nu faktisk politikker for, hvordan de får flere kvinder ind på ledende poster. Men det går noget hurtigere i det offentlige. Det er der ingen tvivl om«.

»Vi hører også ofte kvinder fortælle, at de foretrækker offentlige lederposter, fordi det giver bedre muligheder for at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen«, siger hun.

En bevægelse af speltmødre

Og så er der »speltmødrene«, som Charlotte Rønhof kalder bevægelsen af højtuddannede kvinder, der vælger at tjekke helt eller delvis ud af arbejdsmarkedet, fordi de »betragter det som et kald at være hele mødre for deres børn«.

LÆS OGSÅ Dansk økonomi ser endnu værre ud: »Skuffende. Særdeles skuffende«

Også arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv peger på kvindernes uddannelsesretninger som en væsentlig forklaring på den skæve udvikling. »Og så er der, i hvert fald på papiret, store forskelle på arbejdsbetingelserne i det private og offentlige; altså, vi har ikke betalt frokost i det private – og barselsordningerne er også lidt bedre mange steder i det offentlige. Det gør altså, at nogle kvinder vælger en offentlig lederstilling«, siger Rikke Bregendal Ørum, underdirektør og chef for hr og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

Når vi spørger vores ledere, så kan vi se, at mænd er bedre til at sikre sig den fornødne fleksibilitet

Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør for Ledernes Hovedorganisation

»Men det betyder desværre også, at der mangler kvindelige kandidater med den rigtige uddannelsesmæssige baggrund til de øverste chef- og direktørjob ude i de private virksomheder. Og her er der efter min mening behov for, at vi fortæller nogle andre historier om fordelene ved private lederstillinger, hvor man blandt andet mange steder prioriterer en stor grad af fleksibilitet, så man eksempelvis kan arbejde en hel del hjemmefra, også som leder«, siger hun.

Men der er markante forskelle på private og offentlige lederstillinger, mener Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør for Ledernes Hovedorganisation:

»Vores undersøgelser viser, at et lederjob i den private sektor ikke kan klares med en arbejdsuge på 37 timer. Faktisk arbejder ledere godt og vel 44 timer om ugen, og næsten hver fjerde har en arbejdsuge på mere end 50 timer. Så jeg tænker også, at det kan være med til at tiltrække flere kvindelige ledere i den offentlige sektor«, siger hun og tilføjer, at den gode leder sørger for at sikre sig en fleksibel hjemmefront:

»Når vi spørger vores ledere, så kan vi se, at mænd er bedre til at sikre sig den fornødne fleksibilitet. De gifter sig langt hyppigere med en ægtefælle på nedsat tid sammenlignet med kvinder«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce