Annonce
Annonce
Økonomi

Ydmyg dansk duksedrengerolle over for flygigant kan koste tusindvis af danske jobs

Hvis regeringen ikke stiller juridiske krav til storfavoritten i kampflykonkurrencen, risikerer Danmark at stå tilbage som en naiv duksedreng uden gode jobs. Det frygter en gruppe virksomheder.

Fakta

Modkøb

Regler om modkøb, når det drejer sig om et lands våbenkøb, giver køber mulighed for at kræve, at sælger skal placere ordrer for en tilsvarende værdi i køberlandets forsvarsindustri.

EU har i mange år forsøgt at begrænse systemet, der bremser den fri konkurrence.

Danmark har fået lov til at kræve modkøb ved kampflyhandlen.

Kritikere siger, at ordningen ikke bare giver ulige konkurrence, men også fordyrer våbenhandler med op til 10 pct.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget skal tage sig sammen og hurtigst muligt kræve en garanti for danske jobs, hvis Danmark om få måneder vælger storfavoritten i kampflykonkurrencen, F-35, produceret af verdens største våbenfabrikant, amerikanske Lockheed Martin.

Hvis det ikke sker, vil Danmark gå glip af tusindvis af arbejdspladser, frygter en række virksomheder i forsvarsindustrien.

Sådan lyder advarslen fra syv danske virksomheder i forsvarsindustrien i et debatindlæg i dagens Politiken.

I modsætning til de to andre deltagere i konkurrencen om at afløse de nedslidte F-16-fly, er Lockheed Martin ikke omfattet af en såkaldt modkøbsaftale, der forpligter sælger af militært udstyr til at placere ordrer for et tilsvarende beløb hos virksomheder i den danske forsvarsindustri.

LÆS OGSÅ Forsvarsministeren udsætter 'Århundredets våbenhandel'

En gammel aftale fra 2007 om dansk deltagelse i udviklingen af F-35 indebærer en fritagelse fra modkøbskravet, hvis F-35 bliver fremtidens danske jagerfly. I stedet kan dansk industri i en ren pris- og kvalitetskonkurrence få ordrer på dele til F-35, hvis valget falder på den flytype.

»Det er naivt og helt uforståeligt i den nuværende økonomiske situation, at de syv partier bag forsvarsforliget ikke udfordrer den gamle aftale og kræver juridiske garantier for danske arbejdspladser på linje med de to andre fly«, siger direktør Jan Falck Schmidt fra Falck Schmidt Defence Systems i Odense.

Duksedrenge taber

Sammen med de seks andre små og mellemstore virksomheder opfordrer Jan Falck Schmidt de syv partier bag forsvarsforliget til at handle med det samme.

Efter vores mening er det afgørende, at Danmark stiller et krav om en garanti for industri-samarbejde

Jan Falck Schmidt, direktør

»Efter vores mening er det afgørende, at Danmark stiller et krav om en garanti for industrisamarbejde ved et eventuelt køb af Joint Strike Fighter (F-35, red.), ligesom vi gør det ved et eventuelt køb af Super Hornet eller Eurofighter. Vi skal ikke nøjes med løfter, og skal der stilles et sådant krav, er det nu: Før der bliver truffet en politisk beslutning om, hvilket fly vi skal vælge, således at vi ikke har spillet os de gode forhandlingskort af hånden«.

Jan Falck Schmidt mener, at Danmark vil stå som en duksedreng, der ikke tør udfordre Lockheed Martin, hvis politikerne blot resignerer, når man skal købe fly for 20-30 milliarder kroner.

De syv virksomheder mener ikke, at dansk industri har fået meget ud af at deltage i udviklingen af F-35. »Den såkaldte best value-model for leverancer til Lockheed Martin er reelt kun til gavn for Lockheed.

LÆS OGSÅ Hvad bruger Danmark kampfly til?

De afgør selv, hvad der er best value, og vælger Danmark at købe måske helt ned til 15 eller 18 F-35-fly, vil vi stå dårligt i konkurrencen om leverancer sammenlignet med andre lande, der har købt flere fly«, siger Jan Falck Schmidt.

»Skiftende regeringer gør meget ud af vækstpakker på 2-300 mio. kroner. Her er muligheden for en juridisk bindende indsprøjtning i dansk industri på 20-30 mia. kroner. Vi har ventet 10 år på typevalget, så kan man godt bruge et par måneder på at sikre en god industriel aftale – uanset hvilket fly man vælger«.

Ikke gangbar

I Dansk Industri afviser sekretariatschef i brancheforeningen for forsvars- og aerospaceindustrien, Frank Bill, en juridisk håndfæstning om danske jobs hos Lockheed Martin i sidste øjeblik.

»Det er jo en diskussion, som er meget gammel. Det stammer tilbage fra 1997, da Danmark første gang valgte at gå med i udviklingsaftalen i det, der blev til F-35. Her er det klart forudsat, at der ikke er noget, der hedder krav om industrisamarbejde eller modkøb, men derimod en åben konkurrence mellem industrien i de lande, som er udviklingspartnere bag F-35. Man kan simpelthen ikke stille juridisk bindende krav«, forklarer Frank Bill, som peger på, at der tilgengæld ikke er noget til hinder for en politisk aftale om industrielt samarbejde, hvis F-35 vinder konkurrencen.

»Men det er ikke juridisk bindende«.

Ser disse virksomheder spøgelser?

»Jeg ved ikke, om de ser spøgelser, men deres model er bare ikke gangbar«, siger Frank Bill, der er tryg ved udsigterne for industrien, hvis F-35 vinder.

LÆS OGSÅMinus og plus: Et af disse fly skal afløse F-16

Forsvarsminister Peter Christensen (V) vil ikke kommentere ønsker om en håndfæstning fra Lockheed Martin for bedre at sikre danske arbejdspladser.

Ministeriet henviser i en mail blot til at: »For Joint Strike Fighter (F-35, red.) gælder det, at det i rammerne for partnerskabet er aftalt, at de ni deltagende partnerlande, herunder Danmark, ikke fremsætter et krav om industrisamarbejde i forbindelse med en anskaffelse af flyet«

Dansk Folkepartis Marie Krarup deler ikke industriens bekymringer og vil vente på regeringens indstilling om typevalg.

SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, kalder opfordringen fra virksomhederne for en »relevant bekymring, som SF nu vil rejse i kredsen af forligspartier. Job- og beskæftigelsesmulighederne spiller naturligvis en vigtig rolle i det«, siger han.

Martin Lidegaard (R) siger, »at på dette område står F-35 dårligere end de andre, og det vil selvfølgelig indgå i den samlede vurdering, når vi skal træffe et valg, men jeg kender ikke de juridiske muligheder for i givet fald at lave ny aftale«.

Redaktionen anbefaler

Magtskifte i Forsvarsministeriets top er højst usædvanligt

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce