ventet. Økonomiprofessor Jesper Rangvid på vej til pressemødet med den længe ventede rapport om årsagerne til og konsekvenserne af finanskrisen i Danmark.
Foto: Martin Lehmann

ventet. Økonomiprofessor Jesper Rangvid på vej til pressemødet med den længe ventede rapport om årsagerne til og konsekvenserne af finanskrisen i Danmark.

Finanskrise har kostet Danmark 400.000.000.000 kroner

Professor Jesper Rangvid gennemgår netop nu årsagerne til finanskrisen.

Dansk økonomi

Samlet har finanskrisen i Danmark kostet mindst 400 milliarder kroner.

Det er en af konklusionerne fra Rangvid-udvalget, der i halvandet år har gransket årsagerne til finanskrisen.

Beløbet er gjort op som både tab af produktivitet i det danske samfund på cirka 12 procent af BNP samt nedskrivninger i den finansielle sektor.

Og samtidig steg arbejdsløsheden og den offentlige gæld.

LÆS OGSÅ

»Der var mange forhold, der gjorde sig gældende, både danske og internationale, og vi var blevet ramt af finanskrisen, næsten uanset hvad vi gjorde«, siger Jesper Rangvid, der netop nu fremlægger rapporten i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Finanstilsynet var ikke proaktiv
»Men beslutninger, der blev truffet før krisen, gjorde, at vi blev hårdere ramt, end vi kunne være blevet«, siger han.

Dels førte den daværende VK-regering en alt for lempelig finanspolitik, fastslår udvalget.

Men også Nationalbanken - der så sent som i maj 2008 vurderede, at de danske banker var robuste - samt Finanstilsynet kunne have været skarpere:

Jesper Rangvid understreger, at Finanstilsynet dengang i sine såkaldte offentlige julebreve påpegede, at udlånene i den finansielle sektor var høje - de advarede altså, men kunne ikke gøre så meget andet.

»Tilsynet havde ikke mulighed for proaktivt at gribe ind over for uholdbare forhold. Det er strammet op nu«, siger han, men tilføjer, at der var uudnyttede muligheder:

»Finanstilsynet var fokuseret på overholdelse af formelle regler. Man kunne have ønsket sig, at de havde prøvet nogle grænser af (i forhold til at stille krav til enkelte pengeinstitutters solvens, red«.

17 spekulanter

At det ikke skete, gav lettere spil til især 17 personer, som Rangvid-udvalget har identificeret, men ikke nævner navnene på - men der er tale om især ejendomsspekulanter, som tilsammen havde lånt 21 milliarder i primært små og mellemstore banker som Roskilde Bank og Amagerbanken.

Af de 21 milliarder er de 16 milliarder tabt.

LÆS OGSÅ

Til sammenligning var der i alt udlån for 160 milliarder kroner i sektoren.

»Disse 17 personer havde altså i gennemsnit lån for over en milliard hver igennem 1700 selskaber«.

Samtidig peger udvalget på, at Danske Bank skiller sig ud fra resten af sektoren, alene i kraft af sin størrelse, men også i sin måde at agere på. Især ved sine aktiviteter i Irland, som er stærkt tabsgivende.

»Vi er ikke i tvivl om, at Danske Bank bragte sig i en sårbar situation ved at øge sin risiko betragteligt«.

Var banken gået konkurs - hvilket den heldigvis ikke gjorde, konstaterer Jesper Rangvid - ville det have haft voldsomme konsekvenser for dansk økonomi.

Arbejdet i Rangvid-udvalget har mundet ud i 18 konkrete anbefalinger til politikerne, som kan læses her:

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce