Presset. Det var Palle Simonsen (K) der som finansminister i 1980'erne havde den tvivlsomme fornøjelse at forvalte den enorme danske udlandsgæld.
Foto: Erik Petersen (arkiv)

Presset. Det var Palle Simonsen (K) der som finansminister i 1980'erne havde den tvivlsomme fornøjelse at forvalte den enorme danske udlandsgæld.

Dansk økonomi

USA kæmper med sin gæld: Men i Danmark har vi 725 milliarder til gode i udlandet

På trods af dystre spådomme i 80'erne er Danmarks kæmpe udlandsgæld vendt til stort plus.

Dansk økonomi

Det var med bekymret mine, at daværende statsminister Poul Schlüter (K) fra Marienborg bød danskerne velkommen til 1988.

»Jo, vi er da selvfølgelig stadig et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund. Og hvor mange steder findes for eksempel magen til vores sociale tryghed, uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Men glem ikke bagsiden af medaljen. Der findes heller ikke mange steder mage til vores gældsætning og vores betalingsbalanceunderskud«, lød det fra statsministeren, der tilføjede:

»Men hvad er der da galt med Danmark? Det skal jeg såmænd sige Dem. Vi er for langsomme til at tage os sammen og for hurtige til at slappe af igen. Vi er forvænte, sorgløse og urealistiske«.

Danmark skyldte 715 milliarder De kolde økonomiske nøgletal tegnede da også billedet af et dybt forgældet nation.

Efter i 20 år at have kørt med underskud på betalingsbalancen var Danmarks udlandsgæld vokset til 715 milliarder kroner målt i 2013-priser. Det svarede til, at hver dansker skyldte 143.000 kroner.

Dommedagsprofeterne var da også ude med forudsigelser om, at Danmark aldrig nogensinde ville få tilbagebetalt den store gæld.

I nærværende avis forudså den senere stifter af magasinet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, eksempelvis, at vi aldrig ville være i stand til at betale vores kreditorer.

»Vi kan ikke engang betale renterne. Dem skal vi låne til. Det er den situation, Danmark næppe nogensinde slipper ud af. Nogensinde. Kendsgerningen er, at at gælden er blevet for stor for Danmark«, lød det dramatisk

Udlandet skylder 725 milliarder
Sjældent er der blevet taget så meget fejl.

Cirka 18 år efter at landets økonomiske eksperter seriøst diskuterede, om Danmark ville blive sat under administration af Den Internationale Valutafond IMF, var Danmarks gæld til udlandet væk.

Og siden er Danmarks formue vokset til 725 milliarder kroner. Det viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Status er, at vi nu har lige så stor en formue, som vi havde gæld, da det stod værst til i 1980’erne«, siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, der har regnet sig frem til, at Danmarks udlandsformue svarer til, at hver dansker har 129.500 kroner til gode i udlandet.

Status er, at vi nu har lige så stor en formue, som vi havde gæld, da det stod værst til i 1980'erne



At det gået sådan, kan vi kun glæde os over, mener han: »Vi er meget langt fra den økonomiske afgrund. Dansk økonomi befinder sig i en virkelig god situation«,.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu har vi styr på finanserne
Tidligere overvismand og professor i økonomi, Torben M. Andersen, fra Aarhus Universitet er enig:

»Lidt forsimplet kan man sige, at vi ikke længere står med hatten i hånden. Det afspejler, at vi har godt styr på de offentlige finanser og har forberedt os godt til aldringen af befolkningen«, siger han.

Udviklingen er heller ikke gået hen over hovedet på Nationalbanken, der i deres oversigt fra første kvartal 2013 slår fast, at udlandsformuen »forøger danskernes forbrugsmuligheder og giver Danmark et større økonomisk spillerum, uden at det går ud over tilliden fra de finansielle markeder«. Er udlandsformuen noget værd?


Men hvordan er det gået til, at Danmark har forvandlet en kæmpegæld til et tilsvarende overskud?

En vigtig del af forklaringen er, at vi – bortset fra et enkelt år – siden 1990 har haft overskud på betalingsbalancens løbende poster.

Det skyldes blandt andet, at de danske virksomheder har solgt flere varer og tjenester til udlandet og ad den vej har oparbejdet et tilgodehavende.



Udviklingen er dog også udtryk for, at danskere har øget deres private opsparing. Det er især sket via arbejdsmarkedspensionerne. Dele af denne opsparing er investeret i udlandet.

Endelig skal man ikke glemme, at der fra politisk hold har været fokus på at holde dansk økonomi langt fra afgrundens rand. Uhåndterbare underskud på de offentlige finanser skal du således kigge langt efter. Med hatten i hånden


Palle Simonsen (K), der var finansminister i 1984-89, glæder sig også over, at Danmark ikke længere skal gå med hatten i hånden og bede om lån i udlandet.

Han husker stadig, hvordan det i slutningen af 1980’erne var kutyme for en finansminister at rejse til Japan og USA flere gange om året og gøre sig til over for de udenlandske banker.

»Man skal være glad for ikke at skulle tage de rejser i dag«, siger han.

»Det var ikke, fordi vi gik tiggergang. Vi havde ikke problemer med at låne penge. Men det er klart, at det var baseret på en tæt opfølgning med bankerne om, hvad vi gjorde for at holde styr på underskuddet«.

Færre penge at rutte med

Udlandsgælden betød også, at der var færre penge at rutte med herhjemme. »Vores samlede underskud skulle finansieres ved at optage nye lån. Det var ikke en heldig ting. Det øgede vores renteudgifter, som kom til at udgøre en betydelig del af statsbudgettet«, siger Palle Simonsen.

LÆS OGSÅ Også på det punkt er situationen i dag en helt anden for Danmark.

Statens renteudgifter på statsgælden er i dag på blot 0,9 procent af bnp. I midten af 1980’erne var renteudgifterne omkring 7 procent af bnp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce