kontroversielt. Det trak overskrifter i store dele af verden, da Grønland efter en ophedet debat og demonstrationer sidste år sagde ja til tillade uranudvinding.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

kontroversielt. Det trak overskrifter i store dele af verden, da Grønland efter en ophedet debat og demonstrationer sidste år sagde ja til tillade uranudvinding.

Nyt opgør venter om Grønlands uran

Det store parti IA, der står til at vinde valget, vil have folkeafstemning om uranudvinding.

Dansk økonomi

Det eksplosive spørgsmål om Grønlands uran er på vej tilbage i den politiske debat. Det store oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit (IA), der står til at vinde valget, vil tage den et år gamle beslutning om at tillade uranudvinding op til ny overvejelse og holde en folkeafstemning efter en landsdækkende debat, hvis det vinder valget.

En række analytikere og kommentatorer vurderer, at hvis det sker, kan det give et indtryk af national slingrekurs, der kan skade Grønlands omdømme i den globale råstofsektor. Men det skræmmer ikke IA, siger Naaja Nathanielsen, der er medlem af finansudvalget for IA.

»Det bliver selvfølgelig et tema i valgkampen. Vi er et ’nej til uran’-parti, og det her er et spørgsmål, der optager og deler befolkningen«, siger hun.

Nultolerance afskaffet efter ophedet debat

Hun medgiver, at det får betydning, hvis Grønland genindfører den såkaldte nultolerance over for uran, der blev afskaffet af parlamentet med et snævert flertal for et år siden efter en ophedet debat og store demonstrationer.

»Men er det grund til at ryste på hænderne? Det synes jeg ikke. Det er en beslutning, der har skabt meget røre og usikkerhed, og som blev gennemtrumfet efter en meget kort proces. Vi er nødt til at have en uvildig gennemgang af hele området og en ordentlig debat«, siger hun.

IA fører i målinger

Parlamentsvalget skal holdes 28. november, efter at regeringskoalitionen mellem Siumut og Atassut blev sprængt denne uge, og selvstyreformand Aleqa Hammond gik af på grund af en sag om bilagsrod.

LÆS ARTIKLEN

I en meningsmåling midt i september stod IA stærkt med 14 af de 31 mandater i parlamentet Inatsisartut. Et andet parti, der har stemt nej til uran, Naleraq, fik yderligere et mandat, mens tre uranvenlige partier stod til i alt 16 mandater. Altså et snævert flertal til de partier, der er parat til at acceptere uranudvinding for at få gang i landets økonomi. Men det var før bilagssagen og koalitionens sammenbrud, og flere kommentatorer vurderer, at IA kan komme endnu stærkere ud af et valg.

Samarbejdspartner advarer mod slingrekurs

IA plejer at arbejde sammen med Demokraterne – de to partier ville efter danske forhold svare til SF og Radikale. Men her advarer partiformand Andreas Uldum mod at trække uranbeslutningen tilbage.

»Demokraternes holdning er, at Grønland har brug for at vise det internationale samfund, at vort land ikke bliver regeret fra dag til dag. Vi skal udvise stabilitet for at tiltrække investorer. Derfor vil vi ikke være med til at rulle beslutningen om at ophæve nultolerancen tilbage. Det er vigtigt, at vi kigger fremad«, siger han.

En række kommentatorer giver ham ret i, at det vil vække opsigt i udlandet, hvis uran igen bliver et politisk tema. Da Grønland i oktober besluttede at afskaffe 25 års modstand i hele rigsfællesskabet mod uranudvinding, skabte det store overskrifter verden over. En mulig uranmine i Kvanefjeld i Sydgrønland har potentiale til at blive en af de ti største i verden, og det er sjældent, at et nyt uranland melder sig på banen.

Problemet for IA er, at det er et erhvervsvenligt parti, der længe har talt for at sende et signal om stabilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»IA er under pres, fordi den realpolitiske situation er, at der allerede er taget en beslutning. Hvis de skal lave om på det, skal de give køb på en af deres andre mærkesager, nemlig stabilitet. Så det er et valg mellem pest og kolera«, siger den politiske kommentator Klaus Georg Hansen.

Samme holdning har to andre kommentatorer – tv-vært og forfatter Martin Breum, der netop har udgivet bogen ’Balladen om Grønland’, og Damien Degeorges, hvis konsulentfirma rådgiver erhvervsfolk om Arktis og Grønland.

»Hvis IA ruller uranbeslutningen tilbage, opstår der en risiko for, at der opstår tvivl om hele Grønlands råstoflovgivning. Hvis det i udlandet ser ud, som om Grønland skifter regering hvert år, og der indføres nye love hver gang, så giver det skepsis«, siger Breum og suppleres af Damien Degeorges: »Grønland har tabt meget troværdighed i verden siden valget i 2013. Det, der er vigtigt for Grønland lige nu, er at vise, at man står fast på de love, der er vedtaget«, siger han.

Det får dog ikke Naaja Nathanielsen til at ændre holdning.

»Man skal ikke overdrive betydningen. Det her kommer trods alt ikke til at berøre langt størstedelen af råstoflicenserne – kun dem, hvor der er uran«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce