Sådan gemte enkefru T millionerne i Schweiz

Enken og hendes tre døtre arvede over 11 millioner kroner på en konto i Schweiz.

Dansk økonomi

Fru T indlogerede sig på det femstjernede hotel Baur au Lac i Zürich, da hun skulle besøge sin schweiziske bank en mandag i oktober 2005. Dyrt, men dejligt: Hotellet ligger i sin egen private park i hjertet af byen. Med udsigt over Zürichsøen til den ene side og Alperne til den anden side.

»Kontohaveren overnattede på Baur au Lac, hvilket hun nød særdeles meget. Tidligere plejede hun at være på Schweizerhof«, noterede Fru T’s bankrådgiver i Zürich-afdelingen af verdens næststørste bank, HSBC.

Her havde fru T adgang til en konto med 11,5 millioner kroner.

Det første, den 55-årige danske kvinde gjorde, da hun kom i banken den mandag, var at modtage den post fra banken, som var kommet, siden hun sidst var på besøg i Zürich. En af instrukserne, som var nedskrevet i forbindelse med fru T’s konto, var, at banken aldrig måtte sende post til hendes adresse i Danmark.

Skjule pengene for Skat

En ganske almindelig forholdsregel i schweiziske banker, siger Torben Bagge, skatteadvokat og partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

»Det tyder på, at man ikke har rent mel i posen og derfor ønsker at skjule pengene for nogen hjemme i Danmark. Et umiddelbart oplagt bud kunne være de danske skattemyndigheder«, siger Torben Bagge.

Politiken skriver ikke fru T’s navn i denne artikel og navngiver heller ikke hendes tre døtre, som også havde adgang til kontoen med millionerne i Schweiz. To af de tre døtre har en juridisk uddannelse, og en af dem, frøken T, har desuden arbejdet en årrække i den finansielle sektor i London.

Det tyder på, at man ikke har rent mel i posen.

Oplysningerne om kontoen og fru T’s besøg i banken i Zürich stammer fra den lækage af bankdokumenter fra HSBC i Schweiz, som er blevet beskrevet af Politiken og 56 andre medier verden over siden søndag aften.

Fru T ønskede ikke at tale med Politiken, da vi for to uger siden traf hende på telefonen i hendes hjem – en lejlighed nord for København med udsigt til Øresund – og præsenterede hende for oplysningerne.

»Jeg kan ikke tale med jer. Farvel«, sagde hun.

Politiken har også haft kontakt med datteren, frøken T, på telefonen for to uger siden. Efter at have hørt, hvad vi ønskede at tale med hende om, angav hun at være på vej til et møde og bad os ringe samme dag efter klokken 19. Siden har frøken T ikke svaret sin telefon og ikke reageret på telefonbeskeder og sms’er. E-mails til frøken T og hendes søster er ligesom et brev til Fru T ikke blevet besvaret.

Vi kender derfor ikke familiens svar på, om de gemte de 11,5 millioner kroner og i givet fald for hvem.

’Kriminel’ konto

Men der er klare indikationer på, at der var tale om sorte penge, som Skat i Danmark ikke kendte noget til. I et af de referater, som bankrådgiveren skrev efter møderne med fru T, fremgår det under datoen 31. marts 2005:

»Al kontakt skal gå igennem en af hendes tre døtre, der bor i London. Kontohaveren bor i Danmark, og derfor er det helt afgørende, da det er kriminelt at have en konto i udlandet, som ikke er deklareret (over for skattevæsenet, red.)«.

Præsenteret for sagen vurderer også en anden skatteadvokat, at det ligner et oplagt tilfælde af skatteunddragelse:

Omstændighederne tyder på, at det er sorte penge.

»Omstændighederne tyder på, at det er sorte penge, og nu har de et løbende afkast i udlandet, som de heller ikke betaler skat af«, siger Michael Bjørn Hansen, der i 22 år var kontorchef i Skat.

Når fru T skulle bruge penge fra kontoen i Schweiz, fik hun dem ikke overført til en konto eller udbetalt i Danmark. I stedet hævede hun 100.000 kroner i et bundt med tusindkronesedler. Det skete ved begge de besøg i banken, som er refereret i lækagen.

Det fremgår også af bankens noter, at de på møderne med fru T diskuterede, hvordan hun skulle forholde sig til nye EU-regler, som blev indført i juli 2005. Reglerne indebar en risiko for, at HSBC blev nødt til at indberette til myndighederne i Danmark, at fru T havde renteindtægter i Schweiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor præsenterede banken hende for to muligheder: At flytte kontoen til Singapore, som stod uden for en international aftale om udveksling af oplysninger, eller at oprette et såkaldt offshoreselskab, et selskab i et skattely såsom Cayman Islands, hvor ejeren kan forblive anonym. Overvejelserne tyder på, at der var tale om sorte penge, og at både banken, fru T og hendes veluddannede døtre ville sikre sig, at det forblev sådan.

Skat reagerede ikke på oplysninger

Da en it-tekniker i HSBC i Schweiz i 2008 stjal oplysninger om fru T og over 106.000 andre kunder i banken og året efter gav dem til myndighederne i Frankrig, fik også Skat i Danmark muligheden for at få del i materialet. Så havde de kunnet undersøge nærmere, om fru T og de 313 andre personer og selskaber med tilknytning til Danmark, som optræder på den lækkede liste, havde smuglet penge uden om skattevæsenet.

En stribe andre lande fik dokumenterne fra Frankrig og satte undersøgelser i gang for at finde skattesnydere, men som Politiken afslørede i går, har myndighederne i Danmark intet foretaget sig.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) har nu beordret Skat til at fremskaffe materialet og gennemgå det. Samtidig har Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, sat en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvorfor Skat intet gjorde i 2009-10.

Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokraterne krævede i går svar fra ministeren på, om beslutningen om at ignorere HSBC-listen blev truffet af embedsmænd eller tidligere skatteministre.

Banken kom til kunden

Den meget personlige kontakt til fru T – »til hendes næste besøg inviterede vi hende på frokost« – var sædvanlig praksis i HSBC Schweiz, fremgår det af de lækkede dokumenter. Afdelingen driver såkaldt private banking, som handler om at pleje velhavende menneskers formuer.

Om en anden dansk kunde i banken, hvis konto rummede mere end 100 millioner kroner, fremgår det, at bankrådgiveren mødte op på »hendes residens på Hotel Trois Couronnes i Vevey (ved Genèvesøen, red.). Kunden er en gammel ven, som jeg har kendt gennem mere end 20 år. Jeg er en nær ven af nogle af hendes børn. Mødet var en ren høflighedsvisit«.

En af bankens største danske kunder dengang, som havde betroet HSBC næsten en kvart milliard kroner, behøvede ikke selv rejse til Schweiz: Hans rådgiver i banken fløj gerne til København for at møde ham, fortæller kunden.

Hvis det er far, der har sat sorte penge ind tilbage i 1999, er det forhold faldet for forældelsesfristen på 10 år - og familien arver ikke problemet

Fru T’s mand oprettede kontoen i Schweiz i 1999. Han drev en virksomhed sammen med fru T, men manden døde i 2003. Det ligner »et klassisk tilfælde«, forklarer skatteadvokat Torben Bagge:

»Opretteren er død, arvingerne står med pengene. Deres problem opstår, hvis de ikke selv deklarerer pengene over for Skat, for så begynder de at begå noget ulovligt. Måske skulle der være afregnet arveafgift, og der skulle i hvert fald betales skat af fremtidigt afkast«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Om deres situation i dag, hvis pengene stadig står i Schweiz og ikke er opgivet til Skat, siger Torben Bagge:

»Hvis det er far, der har sat sorte penge ind tilbage i 1999, er det forhold faldet for forældelsesfristen på 10 år – og familien arver ikke problemet. Men de hænger på den manglende beskatning af afkast, i perioden efter at kontoen er overgået til dem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce