Flyttepension. 73-årige Per Bonke er af godt 48.000 folkepensionister, som får udbetalt deres folkepension i udlandet. Det er Sverige, hvor flest får danske folkepension, og Per Bonke er af dem. Privatfoto

Flyttepension. 73-årige Per Bonke er af godt 48.000 folkepensionister, som får udbetalt deres folkepension i udlandet. Det er Sverige, hvor flest får danske folkepension, og Per Bonke er af dem. Privatfoto

Dansk økonomi

Dobbelt så mange tager pension med til udlandet

Sverige er danske folkepensionister fortrukne land - bort se fra Danmark.

Dansk økonomi

Antallet af pensionister, som modtager deres folkepension i udlandet, er på blot 10 år fordoblet. Og folkepensionen sendes primært til vore nabolande, og altså ikke til mere solbeskinnede lande.

I 2005 fik cirka 26.000 dansk folkepension på en adresse i udlandet, men sidste år var tallet steget til næsten 48.000, viser tal fra Udbetaling Danmark, som pensionsselskabet ATP har bearbejdet.

Der er ifølge ATP to hovedgrupper, som får folkepensionen med til udlandet.

»Den langt største gruppe er nogle, der har boet en årrække i Danmark, men siden har slået sig ned i udlandet. Det kan for eksempel være en dansker, som har arbejdet 15 år i Danmark, men så har fået en svensk kæreste og er flyttet over sundet«, siger chefanalytiker Ole Beier Sørensen, ATP og udbyder:

»Det kan også være en nordmand, som har boet og arbejdet i Danmark i for eksempel 10 år og er taget tilbage til Norge«.

I de eksempler vil personerne modtage en såkaldt brøkpension. For at få ret til fuld Folkepension skal man have boet 40 år i Danmark, men har man boet for eksempel 15 år i Danmark, hvad enten man er dansk eller udenlandske statsborger, så får man 15/40 folkepension. Resten af pensionen må man så hente i det land, hvor ens arbejdsliv ellers har udfoldet sig.

Vandrende arbejdere

»Vi kan se, at mange af dem, som får folkepension i vore nabolande ikke får en fuld folkepension, men en brøkpension. De har altså været forbi Danmark typisk som vandrende arbejdstagere i en periode og optjent dansk pension. Det viser, at vi får et mere og mere internationaliseret arbejdsmarked, og det understøtter de sociale systemer som pensionssystemet. Systemet sikrer man, at en vandrende arbejdstager kan rejse efter arbejde uden at risikere pensionen«, siger Ole Beier.

Den anden gruppe er personer, der har boet det meste af livet i Danmark, men flytter til udlandet for eksempel Spanien og Frankrig, når de bliver pensionister.

»Det fylder mindre i det samlede billede«, siger Ole Beier Sørensen.

I det nordlige Skåne nyder Per Bonke, at solen endelig er kommet frem på himlen. Han og hustruen Randi har slået sig ned på anden side af Øresund for fire år siden. De købte et hus fra 1800-tallet for 14 år siden, og har siden bygget et moderne hus i svensk stil, som de bor i, mens det oprindelige hus er gæstebolig. De to døtre og svigersønner, og de fire børnebørn kommer jævnligt på besøg.

»Vores svenske ejendom med en del skov er blevet et fristed for os. Her leves livet lidt langsommere«, siger 73-årige Per Bonke. For godt ti år siden gik han på pension fra en stilling som områdechef i bryggeriet Carlsberg, men det blev ikke til megen afslapning. Per Bonke var til for nylig formand for Danske Torpare, som er en forening for danskere med hus i Sverige. De har 10.000 medlemmer ud af de knapt 12.000 danskere med hus i Sverige.

»Det er mit indtryk, at flere nuværende medlemmer og flere helt nye vælger at bosætte sig permanent i Sverige«, siger Per Bonke.

Meget mere for pengene

Ægteparret har ikke fortrudt, at de skiftede Værløse ud med et liv i den storslåede svenske natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan være i København på to timer. Og holder kontakt med vores netværk fra Danmark, men har også fået et netværk i Sverige, hvor jeg er kommet med i et spillemandsorkester. Min kone er blevet ferm til svensk og jeg klarer mig«.

En af forklaringerne på, at Sverige virker tillokkende på danskere er priserne.

»Vi købte vores hus for 14 år siden for 180.000 svenske kroner. Og da vi for fem-seks år siden fik bygget et helt nyt hus af svenske håndværkere betalte vi godt 700.000 svenske kroner, så vi havde fået et helt nyt hus for godt en halv million danske kroner« siger Per Bonke.

Ægteparret har også gjort sig tanker om, hvordan det er at blive gamle i Sverige.

»Vi har præcis de samme rettigheder som svenskere i det svenske sundhedssystem. Der er dog brugerbetalingen ved lægebesøg, hvor det koster 160 svenske kroner for de første ti besøg, mens det er dyrere at speciallæge. Det er dog en beskeden brugerbetaling«, siger Per Bonke.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce