Håndteringen af flere tusinde statslige tjenestemænd afgør fremtiden for det kriseramte danske postvæsen, mener ekspert.
Foto: Sara Galbiati

Håndteringen af flere tusinde statslige tjenestemænd afgør fremtiden for det kriseramte danske postvæsen, mener ekspert.

Dansk økonomi

Posten i dyb krise: Der er fire redningskranse - den bedste har store minusser

Dyre tjenestemænd afgør postens fremtid, men der er ingen nemme løsninger.

Dansk økonomi

Bundlinjen blinker blodrødt, svenskerne undersøger mulighederne for en skilsmisse og de danske politikere er i vildrede.

Her er 4 mulige løsninger på den dybe krise i den danske afdeling af PostNord, på dagen, hvor den danske transportminister har kaldt til krisemøde.

1. Svenskerne trækker sig fra fusion:

Mens der er store huller i pengekassen i den danske afdeling af PostNord, hænger økonomien fortsat fornuftigt sammen hos den svenske storaktionær.

Og frygten for at de svenske skatteborgere kommer til at betale regningen for den danske nedtur, har, ifølge flere medier, fået den svenske industriminister, Mikael Damberg, til at undersøge, om der findes en kattelem i den otte år gamle fusionsaftale med den danske stat.

Men uanset om det dansk-svenske ægteskab består ellert forgår, løser det ikke de grundlæggende økonomiske problemer, fastslår Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Det afgørende i hele denne øvelse er håndteringen af de mange tjenestemænd. Vil man af med dem bliver det en økonomisk bombe, men kan man holde på dem og aktivere dem, er der et grundlag for at drive virksomheden videre i en ny form

»Det svarer jo til at ægteparret, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, bliver skilt og køber to nye huse. Det løser ligesom ingenting. Svenskerne ejer denne virksomhed sammen med danskerne, oven i købet med en større ejerandel, og derfor kan de ikke bare løbe fra regningen«, siger han.

2. Postomdeling privatiseres:

Det giver umiddelbart bedre mening, at privatisere selve postomdelingen af pakker og breve i Danmark, for hele området er i forvejen præget af heftige besparelser og utilfredse kunder.

Og en privatisering flugter regeringens ideologiske målsætninger.

Der er bare ét problem:

Bliver den danske postkoncern udkonkurreret af et privat firma i en udbudsrunde, er konsekvensen uundgåeligt massefyringer blandt de op mod 3.000 post-ansatte tjenestemænd i Danmark, der ifølge professoren repræsenterer en samlet udgift på op mod 4-5 milliarder kroner.

»En privatisering kan udløse et abnormt tab for statskassen, både på lønninger og pensioner til de mange tjenestemænd, og på hele det produktionsapparat, der er bygget omkring postforretningen; maskiner, lastbiler og transportsystemer«.

»Og selv om regeringen elsker privatiseringer og liberaliseringer, så er det altså for mange penge at kaste ud af vinduet«, siger Per Nikolaj Bukh.

3. Flere fyringer og besparelser:

Det samme er konsekvensen, hvis løsningen bliver, at gennemføre flere sparerunder i den danske postvirksomhed.

Den er, som flere eksperter udtrykker det, i forvejen skåret til benet, kunderne er utilfredse, fordi de må vente på deres pakker og breve. Og fyringer koster penge, især når det er de dyre, statslige tjenestemænd, der får at los bagi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Du kan ikke bare fjerne omkostninger i den skala, der er brug for. Der er allerede skåret til benet, altså postkasserne bliver næsten ikke tømt mere, og skærer du alligevel lidt dybere, bliver servicen jo endnu dårligere, end den er i forvejen. Det er den onde cirkel og en umulig rute at følge«, siger Per Nikolaj Bukh.

4. Millioninvesteringer i dansk postkoncern:

I realiteten er der kun én løsning, der giver mening, og den er bestemt heller ikke enkel, mener professoren.

I første omgang skal politikerne erkende, at den basale samfundsbaserede, gammeldags postomdeling aldrig bliver en overskudsforretning i en digital tidsalder.

Og så skal politikerne bakke den danske PostNord-ledelse op i deres målrettede bestræbelser på at opbygge en helt ny, effektiv dansk transport- og logistikvirksomhed, der bruger postens mange lastbiler og transportsystemer til at fragte alt fra pakker og sofaer til breve og hårde hvidevarer rundt i det ganske land.

»Det kan i princippet være alt mellem himmel og jord, også pakker bestilt via internettet, der distribueres, for på den måde indlemmer du så at sige den problematiske postforretning, i den nye virksomhed, der skal tjene sine penge på helt almindelige markedsvilkår«, siger Per Nikolaj Bukh.

Der er bare lige et problem her også:

Strategien kræver et anseligt statsligt kapitalindskud og dermed befæster den danske stat positionen som ejer af en super effektiv logistikvirksomhed, der har alle muligheder for at udkonkurrere landets små og store danske vognmænd.

Eller sagt på en anden måde: Staten går i direkte konkurrence med hele vognmandsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil uvægerligt udløse protester fra branchen, og dertil kommer, at regeringen har tilkendegivet i sit regeringsgrundlag, at staten så vidt muligt ikke skal eje private virksomheder.

»Det er ikke nemt det her, og derfor er det ikke usandsynligt, at hele sagen bliver placeret i et udvalgsarbejde eller en kommission, og det er da for så vidt også fint nok. Man skal bare huske, at problemet ikke går væk af sig selv, og at det i snit koster den danske statskassen omkring 500 millioner kroner i tab for hvert år, processen bliver forsinket«, siger Per Nikolaj Bukh:

»Det afgørende i hele denne øvelse er håndteringen af de mange tjenestemænd. Vil man af med dem, bliver det en økonomisk bombe, men kan man holde på dem og aktivere dem, er der et grundlag for at drive virksomheden videre i en ny form«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce