Velfærdsproblem. Krisen har forstærket opdelingen mellem rige og fattige i de danske byer.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Velfærdsproblem. Krisen har forstærket opdelingen mellem rige og fattige i de danske byer.

Dansk økonomi

De største danske byer får flere ghettoer for rige og fattige

Danskerne klumper sig i stigende grad sammen med folk, som tjener det samme som dem selv, viser ny undersøgelse af de fire største byer. Alarmerende trussel mod hele den danske velfærd, mener by- og boligministeren.

Dansk økonomi

Chancen for, at du tjener omtrent det samme som de andre i dit nabolag, er steget de senere år.

Samtidig er det blevet mere sandsynligt, at du bor tæt på et andet boligområde, hvor den typiske indkomst er helt anderledes end din egen.

Indbyggerne i landets fire største byer klumper sig i stadig højere grad sammen med folk, som tjener det samme som dem selv. Det viser en ny stor undersøgelse, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har foretaget for udviklingen fra 1985 til 2011.

Krisen forstærker opdeling
Ofte ligger byernes rigeste områder klos op ad de fattigste. Det viser detaljerede kort, ministeriet har lavet over, hvordan indkomsterne i byerne fordeler sig.

»Det er alarmerende at se, hvordan krisen har forstærket opdelingen mellem rige og fattige. Enhver borgmester og byplanlægger bør læse den her undersøgelse«, siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.

Fra sit eget skrivebord skal Carsten Hansen blot kigge ud ad vinduet for at se, hvad analysen dokumenterer.

LÆS OGSÅ

Med mondæn adresse på Gammel Mønt i Københavns indre by befinder ministeriet sig i et kvarter, hvor folks indkomster er langt over gennemsnittet.

Mindre end to kilometer derfra begynder bydelen Nørrebro, hvor indkomsterne er blandt de allerlaveste – ikke bare i København, men i hele Danmark.

Denne deling mellem ressourcestærke og ressourcesvage i de fire største byområder har været stigende fra 1985 til 2011.

Hver by har sine rigmandsghettoer
I hovedstaden ses en høj koncentration af beboere med ekstremt høj indkomst i de nære forstæder Søborg og Gentofte. I Aalborg udgør kvarteret Hasseris en klynge af beboere med høj indkomst. I Aarhus gælder det Risskov og Højbjerg, og i Odense er det Hunderup-kvarteret.

»Det er problematisk, at eliten samler sig mere og mere i det, som nogle kalder rigmandsghettoer. På den måde møder vi hinanden mindre på tværs af samfundets lag. Vi mister respekten for hinanden, fordi vi begynder at se på nogle som ’de andre’«, siger Carsten Hansen.

»Vi ser det allerede komme til udtryk ved, at man i nogle områder ikke længere vil tolerere gademusikanter eller folk, der sidder på en bænk og drikker«.

Annonce



For to år siden udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, en undersøgelse, der viste, at antallet af eliteghettoer i Danmark var vokset fra seks i 1985 til 26 i 2009.

AE’s direktør, Lars Andersen, ser de nye tal som et yderligere tegn på opdeling, og at de store provinsbyer er ved at få karakter af egentlige storbyer.

»Det kan godt være, at man forsøger at lave blandede bebyggelser i byerne, men alligevel bor folk i stadig større grad i områder med folk, der ligner dem selv, og deres børn går i skole med børn, der ligner dem selv. Til sidst har vi kun fodboldlandsholdet og vejret til fælles«.

Byfornyelsen blev nedprioriteret
Den nye undersøgelse viser, at opdelingen ikke kun finder sted på indkomster, men også på uddannelsesniveau og på andelen, som modtager offentlig forsørgelse, viser rapporten.

Frem til 2007 bygger den på tidligere undersøgelser. Fra 2007 til 2011 er der tale om helt nye tal.

Hovedstadsområdet er landets klart mest opdelte byområde, men i Aarhus, Aalborg og Odense har udviklingen været stærkere fra 2007 til 2011, så de tre store provinsbyer langsomt nærmer sig hovedstadsområdets opdeling.

»Udviklingen skyldes, at VK-regeringen lod markedsmekanismerne bestemme alt for meget i de større byer i det forgangne årti. Byfornyelsen blev nedprioriteret, og store bebyggelser blev opført, som kun henvender sig til folk med høje indkomster«, siger Carsten Hansen.

Undersøgelsen slutter i 2011, så vi kan ikke se, hvordan det har udviklet sig, siden dit eget parti kom i regering. Er det her kun den tidligere regerings ansvar?

»Undersøgelsens resultater hejser et flag for alle politikere om, at vi skal gøre noget ved det nu«, siger Carsten Hansen.

»Hvis vi ikke finder løsninger på det her, kommer vores byer til at ligne de forfærdelige eksempler, man ser i USA og Storbritannien med kriminalitet og lav social mobilitet. Det er steder, hvor de svageste ingen forbilleder har, og hvor de stærkeste burer sig inde bag høje mure«.

Aalborg følger med
»Vi har endnu ikke så store problemer som Sverige, hvor højreradikale og feminister stikker hinanden ned. Men der skal ikke meget til, før fjendebillederne bliver lige så stærke her«, siger Carsten Hansen.

Annonce

Annonce

På uddannelsesområdet viser undersøgelsen, at Aalborg hidtil har været mindre opdelt i højt- og lavtuddannede end de andre store byer, men fra 2007 til 2011 har opdelingen været tiltagende i Aalborg.

Byen nærmer sig niveauet i de andre byer, som ikke er blevet mere opdelt på uddannelse siden 00’erne.

I Aalborg og Aarhus er modtagere af offentlig forsørgelse blevet mere koncentreret i bestemte byområder siden 2007. Opdelingen er faldet svagt i hovedstaden.

AE: Man må træffe svære valg

Carsten Hansen peger på, at der findes lyspunkter.

For eksempel er det på Vestegnen lykkedes at vende udviklingen i det socialt belastede Ishøj-Planen, som i dag hedder Vejleåparken, med en massiv indsats op gennem 00’erne.

»Men hvis sådanne tiltag skal lykkes, må man bruge byfornyelse og samtidig sørge for, at alment boligbyggeri bliver attraktivt for ressourcestærke. Alt det kan hverken ministerier, politi, kommuner eller befolkning løfte alene. Vi skal gøre det sammen«, siger Carsten Hansen.

LÆS OGSÅ

Lars Andersen advarer om, at politikerne må være parate til at træffe upopulære løsninger, hvis udviklingen skal brydes.

»Man må træffe klare beslutninger om, at nybyggeri skal være blandet. Man skal have modet til at gøre noget andet end frit skolevalg, så børnene bliver blandet. For eksempel at sætte tilskuddet ned til privatskoler, så de bliver dyrere. Kræve beslutninger, som mange af de stærke vil opfatte som uretfærdige«.

Carsten Hansen har nedsat en tænketank, som snart vil komme med anbefalinger på området.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden