Uddannelsesvalg. Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Uddannelsesvalg. Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.

Koensopdelt arbejdsmarked

Kønnet styrer stadig unges studievalg

Studievalg cementerer det kønsopdelte arbejdsmarked. Svært at ændre, siger uddannelsessteder.

Koensopdelt arbejdsmarked

Det er stadig sådan, at Mads bliver maskinmester, mens Sanne bliver sygeplejerske. På trods af årtiers debat om det kønsopdelte arbejdsmarked flytter unges studievalg sig kun langsomt.

»Det er et meget fasttømret mønster«, siger ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen, som har forsket i køn og unges uddannelsesvalg.

»Unge vælger det, der føles som et naturligt valg, og derfor kræver det meget, hvis de skal lave et atypisk uddannelsesvalg, for så skal de vælge noget, som strider mod det, som deres omgivelser typisk forstår som naturligt for en pige eller en dreng«, siger Mette Lykke Nielsen, lektor, ph.d. ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

»Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Hverken for den enkelte eller for samfundet«, siger hun.

Politiken Research har trukket optagelsestal for en række studier de sidste 10 år, og tallene viser meget små udsving. Det er stadig kvinder, som får langt over 90 procent af pladserne på eksempelvis sygeplejerske- og jordemoderstudierne, mens mændene er i overtal på eksempelvis maskinmester-, installatør- og datamatikerstudierne.

Maskinmesterskole søger kvinder

På uddannelsesstederne mærker de tendensen. Hos Maskinmesterskolen København forklarer rektor Erik Andreassen, at de gerne bare ville have én pige i hver klasse: »For det giver en anden dynamik«, forklarer han. Det er bare ikke muligt, for der er ikke nok kvinder, som søger.

»Vi har forsøgt at markedsføre os steder, hvor kvinder også ser det, og jeg tror også, at kampagnerne når dem, men det får dem ikke til at søge«, siger rektoren.

»Titlen som maskinmester lyder af olie på fingrene, så selv om jobbet er projektledelse, og selv om de kvinder, som går her, er glade for det og kan få arbejde, er det svært at ændre«.

På landets sygeplejeskoler er mønsteret modsat. På Institut for Sygepleje på Metropol har man forsøgt i samarbejde med de studerende at signalere, at det også er en uddannelse for mænd, blandt andet ved også at have mænd i oplysningsmaterialet og på hjemmesiden. Men institutchef Anne Mette Jørgensen mener ikke, at kønsfordelingen er det mest presserende spørgsmål.

»Vi er optaget af at lave en god faglig uddannelse, hvor de studerende får udfordringer og bliver gode til at klare sig på arbejdsmarkedet, og det er uafhængigt af køn«, siger hun, men forklarer, at skolen har bakket op om en faglig klub for mandlige studerende.

»Fordi skolen er stor med 2.700 studerende, er der 238 mænd, så de udgør jo en stor gruppe i sig selv«. Selve titlen sygeplejerske ser mændene sjældent som en forhindring: »Begrebet sygeplejerske er så indgroet hos patienter og borgere, og titlen udstråler, at du har en autoriseret uddannelse, og mændene vil gerne have det kvalitetsstempel«, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pædagog med særligt fokus

Pædagogfaget er også et traditionelt kvindefag. Her er andelen af mænd optaget på studiet dog i løbet af de sidste 10 år steget fra 24 til 28 procent. Hos pædagoguddannelsen på Via University College i Horsens har de nogle år haft en 50-50-fordeling på en outdoor-linje.

»Det er stadig en pædagoguddannelse, men den har en fokusering og et valgmodul, som lægger vægt på aktivitetsprægede, og hvor det er muligt at komme i praktik i udebørnehaver og fokusere på outdoor-tænkning i sit bachelorprojekt, og det appellerer til mænd. Og det er ikke spejder, men træklatring, havkajak og mountainbike, altså aktiviteter med knald på«, siger uddannelsesleder Jens Norup Simonsen. Han medgiver, at kønsstereotypen dermed bliver cementeret, men fremhæver, at det virker: »I stedet for at forsøge at trække mændene ind i professionen med perleplader prøver vi noget, som interesserer dem«.

LÆS KRONIK

Forsker Mette Lykke Nielsen forklarer, at der hele tiden sker forskydninger i, hvad unge kvinder og mænd vælger. For eksempel i universitetsverdenen, hvor fag som jura og medicin over årene har ændret sig fra at være mandefag til at være fag med et flertal af kvinder. Men så opstår der typisk bare nye kønnede opdelinger inden for fagene.

Faktisk forsøgte man i 1980’erne som del af en politisk ligestillingsstrategi at få kvinder til at vælge mandefag, hvor der var mangel på arbejdskraft. Det gjaldt bestemte håndværks- og ingeniørfag. Men det viste sig, at det ikke altid var let for kvinderne at være frontløbere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Unge vælger det, der føles som et naturligt valg

»Der var en forventning til, at de skulle tilføre arbejdspladsen noget helt nyt, fordi de var kvinder«, siger Mette Lykke Nielsen, der forklarer, at kvinderne var de første, som røg ud, da fagene igen blev ramt af arbejdsløshed. Traditionelt har det været lettere at få kvinder til at vælge mandefag, mens mænd er mere tøvende med at vælge kvindefag.

»Der er ofte ikke knyttet så høj prestige til eksempelvis omsorgsfag, og lønmæssigt ligger de ofte heller ikke så højt, derfor er det en større barriere for mænd at søge den vej«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce