Annonce
Annonce
Økonomi

EU går til kamp mod multinationale selskabers skatteunddragelse

Milliarder af euro i skat bliver hvert år tabt på grund af skatteunddragelse. Det er uacceptabelt, siger EU.

Annonce

Luxembourg-lækagen

6. november 2014 offentliggjorde Politiken og 30 andre medier i organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) for første gang hemmelige skatteaftaler fra Luxembourg.

Der var tale om 548 aftaledokumenter, lækket fra revisionsfirmaet PwC.

Lækagen viste, hvordan Luxembourgs myndigheder lader multinationale selskaber slippe billigt i skat af fortjenester skabt i andre lande, som dermed mister store skatteindtægter.

10. december 2014 fulgte den anden lækage med yderligere 54 fortrolige skatteaftaler fra Luxembourg i perioden 2003-2011. Denne gang stod alle de fire store globale revisionsselskaber bag aftalerne.

Selskaber involveret i skattespekulationen inkluderer Pepsi, Ikea, Disney og Skype.

Faktaportræt: Turen går til EU's skatteparadis

EU-kommissionen vil med en række nye forslag slå mere effektivt ned på multinationale virksomheders skatteunddragelse, efter at EU har kørt en række sager mod giganter som Google, Apple, McDonald's, Fiat og Starbucks.

Pierre Moscovici, EU's økonomi- og skattekommissær, ønsker fælles minimumsregler, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler skat, hvor de tjener deres penge.

Han vil også have større gennemsigtighed i den slags sager gennem systematisk udveksling af skatteoplysninger om multinationale virksomheder i EU.

Og endelig vil han have EU til at arbejde for, at lande uden for EU også beskatter multinationale virksomheder for at sikre lige konkurrence og undgå skadelig konkurrence på lav beskatning.

»Milliarder af euro i skat bliver hvert år tabt på grund af skatteunddragelse. Penge, der kunne være brugt på offentlig service som skoler og hospitaler eller til at skabe job og vækst«, siger Pierre Moscovici.

Udspil sendes nu til medlemslande

Han siger samtidig, at europæere og virksomheder, der følger reglerne, kommer til at betale mere, end de burde, når multinationale virksomheder ifølge EU shopper rundt og opnår ulovlige skatterabatter i medlemslandene.

»Det er uacceptabelt, og vi handler for at håndtere det«, siger EU-kommissæren.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er i forvejen gået til angreb på multinationale virksomheders skatteunddragelser og dermed ulovlige konkurrencefordele rundt omkring i medlemslandene.

»Jeg er sådan set meget fast besluttet. Hvis vi finder noget, så ser vi på det«, sagde Vestager tidligere på måneden og varslede dermed, at der sagtens kan komme flere sager.

EU-kommissionens skatteudspil bliver nu sendt til medlemslandene, der skal diskutere det og sige ja, før reglerne kan føres ud i livet.

Redaktionen anbefaler

Kamp i EU om skjulte skattedokumenter

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce