PRESSET. Jean-Claude Juncker, som da var nyvalgt formand for EU-kommissionen, blev som tidligere regeringschef i Luxembourg trængt i defensiven, da afsløringerne kom frem.
Foto: Virginia Mayo/AP

PRESSET. Jean-Claude Juncker, som da var nyvalgt formand for EU-kommissionen, blev som tidligere regeringschef i Luxembourg trængt i defensiven, da afsløringerne kom frem.

Whistleblowere i LuxLeaks-skandale slipper for fængsel - journalist går helt fri

To tidligere medarbejdere hos PwC som lækkede hemmelige skatteaftaler i Luxembourg idømt 12 og ni måneders betinget fængsel. Journalisten, som fik lækagen, er frifundet.

Luxembourg-lækage

Det kan være et signal om mildere vinde for whistleblowere, som bringer vigtige informationer frem til offentligheden: Selv om loven giver mulighed for op til 10 års fængsel, og selv om de to tidligere medarbejdere i revisionsfirmaet PwC i Luxembourg helt sikkert i strid med loven har røbet forretningshemmeligheder, skal de ikke bag tremmer.

Dommer Marc Thill idømte Antoine Deltour en betinget straf på 12 måneders fængsel, mens Raphael Halet fik 9 måneders fænsel, ligeledes betinget, for sin andel af lækagen, som afslørede Luxembourgs hemmelige skatteaftaler med multinationale selskaber i LuxLeaks skandalen i 2014. Desuden skal de betale bøder på henholdsvis 1.500 og 1.000 euro.

Journalist frikendt

Den franske journalist Edouard Perrin, som i første omgang fik de lækkede dokumenter i hænderne, blev frikendt.

:

Dermed fulgte domstolen den tilbageholdende linje, som vicestatsanklager David Lentz afslørede, da han i maj foreslog hvad straffene burde være til de tre anklagede. David Lentz lagde den dag ikke skjul på, at han ikke var så glad for sit job.

David Lentz foreslog 18 måneders fængsel til begge - og understregede, at han ikke ville protestere, hvis retten skulle vælge at gøre en del af straffen betinget.

Den franske journalist Edouard Perrin, som modtog de stjålne dokumenter, kan slippe med en bøde, sagde anklageren.

Men retten valgte altså i sin dom at gå noget under anklagerens forslag.

»Dybt problematisk«

Selv om de to whistleblowere altså ikke bliver sat bag tremmer, kalder Jeppe Kofod, medlem af Europa Parlamentet for (S), dommen i Luxembourg »dybt problematisk«.

»Vi lovgivere er helt afhængige af, at der findes modige mennesker som Antoine Deltour, Raphael Halet og Edouard Perrin. Det er fundamentalt i en demokratisk retsstat, at de bliver beskyttet. Det er jo ikke dem, der er skurkene. Skurkene er Luxembourgs regering og de multinationale selskaber, som unddrager sig skat«, mener Jeppe Kofod.

Mogens Blicher Bjerregaard, formand for den europæiske journalistsammenslutning EFJ, glæder sig over at journalisten Edouard Perrin blev frifundet.

Men også han findet det »dybt problematisk« at de to whistleblowere blev dømt.

»Der skulle aldrig være rejst en sag mod dem. Det er et kæmpe problem for vores demokrati, at man skal risikere straf for at bringe oplysninger af så stor betydning for samfundet frem i lyset«, siger Mogens Blicher Bjerregaard.

De flere end 28.000 lækkede dokumenter afslørede flere end 500 hemmelige skatteaftaler, som sikrede multinationale selskaber en meget lav - ofte blot symbolsk - skat i Luxembourg.

Dokumenterne blev i først brugt af Edouard Perrin i to franske tv-udsendelser i 2012, men blev til en verdensomspændende skandale, da flere end 30 internationale medier, blandt dem Politiken, via den internationale organisation for undersøgende journalister, ICIJ, fik de hemmelige aftaler i hænde, og i 2014 bragte en stribe afsløringer under titlen LuxLeaks.

ICIJ er den samme organisation som står bag #panamapapers, hvor Politiken og flere end 100 andre medier verden over siden 3. april i år har bragt afsløringer på basis af lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Foncseca i Panama.

Sparede milliarder i skat

Dokumenterne fra Luxembourg viste, hvordan selskaber som Apple, Ikea og Pepsi sparede milliarder i skat ved at flytte deres overskud fra andre EU-lande til Luxembourg.

:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Langt hovedparten af de 28.000 dokumenter har den tidligere revisor hos PwC, Antoine Deltour, åbent erkendt, at han tog med sig, da han forlod PwC's afdeling i Luxembourg i 2010.

Hans motiv var, siger han, at afsløre, at PwC hjalp store virksomheder til at slippe meget billigt i skat.

Afsløringerne førte til en række politiske initiativer, som har til formål at svække internationale virksomheders muligheder for at flytte rundt på deres overskud for at slippe billigt i skat.

:

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager og Frankrigs finansminister Michel Sapin har rost Alain Deltour fordi han smuglede dokumenterne ud fra sin arbejdsplads, og EU-parlamentet har endda givet ham en pris for den indsats som nu straffes med 12 måneders betinget fængsel.

Vestager: Vi burde takke dem

Ros og anerkendelse kom fra både EU-kommissionen og de fleste europæiske regeringer, da Politiken og 30 andre medier i november 2014 afslørede, hvordan Luxembourg lod multinationale giganter som Apple, IKEA og Pepsi slippe med at betale et symbolsk beløb i skat.

:

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, beklagede i januar i år beslutningen om at retsforfølge journalisten og de to revisionsmedarbejdere i forbindelse med LuxLeaks-afsløringerne:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»LuxLeaks var aldrig forekommet, hvis det ikke havde været for whistleblowerne og holdet af undersøgende journalister. Deres samarbejde forandrede momentum for diskussionen om selskabsskat i Europa. Efter min mening burde vi alle takke whistleblowerne og de undersøgende journalister, som lagde et stort stykke arbejde i dette«, sagde Margrethe Vestager til EurActiv.

80 sager i Danmark

Afsløringerne har ført til ændret lovgivning, og både EU-kommissionen og flere EU-landes skattemyndigheder bruger dem til at efterforske sager om skatteunddragelse og brud på EU's konkurrenceregler.

Alene i Danmark undersøger Skat 80 mulige skattesager, som de hemmelige dokumenter har bragt frem i lyset.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce