Annonce
Annonce
Økonomi

Aktiepanik i Kina: Al handel er stoppet efter store dyk

Aktiekurserne styrtdykker igen, og markederne er tvangslukket resten af dagen.

Annonce

Uroen på de kinesiske finansmarkeder fortsætter.

i dag er handlen på landets aktiemarkeder blevet stoppet for resten af dagen, efter at kurserne styrtdykkede, i minutterne efter at børserne åbnede.

Det er anden gang i denne uge, at aktiebørserne bliver tvangsstoppet som følge af et voldsomt salgspres fra investorerne.

Da handlen på børsen i Shanghai, landets største, blev suspenderet lige før klokken 10.00 lokal tid, var indekset raslet 7,3 procent ned.

Samme nedtur ramte aktiebørsen i Shenzhen. Her nåede indekset at falde med over otte procent, før bremsen blev trukket og handlen suspenderet.

LÆS OGSÅKinesisk aktiecrash er en snebold, der først lige er begyndt at rulle

Investorerne er bekymrede for udsigterne for den økonomiske vækst i Kina, og det mindsker tilliden til de børsnoterede selskabers indtjening.

Rygter om støtteopkøb

Tirsdag var der ifølge Bloomberg News forlydender om, at myndighederne har forsøgt at stabilisere markederne. Det skulle blandt andet være sket ved, at statskontrollerede fonde har købt op i aktiemarkedet.

Derudover skulle børsmyndighederne ifølge Bloomberg News have signaleret, at et salgsforbud, der for seks måneder siden blev pålagt store investorer og stod til at udløbe 8. januar, vil fortsætte efter denne dato.

Oplysningerne er dog ikke blevet bekræftet fra officiel side, tilføjer nyhedsbureauet.

Valutakursen nedjusteret

Kinas centralbank forsøger at understøtte eksportvirksomhederne ved at svække værdien af landets valuta, yuan. Banken fastsætter dagligt en vekselkurs i forhold til den amerikanske dollar. Torsdag har banken for ottende dag i træk sat kursen ned.

Denne gang med 0,51 procent i forhold til dollaren.

LÆS OGSÅ»Historisk« valutabeslutning giver Kina større betydning, større selvtillid - og større ansvar

Det er ifølge Bloomberg News den største nedsættelse, siden centralbanken i august i løbet af en uge devaluerede yuan med næsten fem procent over for dollar.

2015 ventes at markere et lavpunkt i Kinas økonomiske væksthistorie de seneste 25 år. De officielle tal for væksten sidste år bliver offentliggjort senere i januar.

Redaktionen anbefaler

Kinesiske aktier i frit fald: »Min frisør sagde, at det var et marked på vej op«

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce