Annonce
Annonce
Økonomi

Her er fem tal, der forklarer 29 minutters kinesisk aktiemareridt

Panikken på Kinas børser handler i høj grad om svigtende tillid til regeringen og frygt for social uro.

Det gode ved, at Kinas aktiemarkeder er i frit fald: Aktiehandlerne fik tidlig fyraften i dag. Kun 29 minutter var de på arbejde.

Det dårlige: Stort set alt andet.

Det her er sindssygt

Chen Gang, investor, Shanghai Heqi Tongyi Asset Management

»Det her er sindssygt«, lød det i dag fra en kinesisk investor, Chen Gang fra Shanghai Heqi Tongyi Asset Management, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Han havde netop måttet lukke hele sin investeringsfond - med en aktiebeholdning på 300 millioner yuan (310 mio. kr.) - fordi det pludselige kursfald betød, at fondens værdi faldt under den grænse, han havde lovet sine investorer. Dermed er han ifølge aftalen med kunderne tvunget til at lukke fonden og sætte alt til salg.

LÆS ARTIKELAktiepanik i Kina: Al handel er stoppet efter store dyk

Det er ikke kun Chen Gang, der blev ramt den kinesiske børspanik. Den påvirker hele verden.

Aktiemarkeder i Asien og Europa dykkede kraftigt torsdag, efter at myndighederne torsdag lukkede for al aktiehandel efter kun 29 minutters åbningstid på børsen. Olieprisen faldt kortvarigt til den laveste pris i mere end 11 år.

Dyk.  Torsdag dykkede det vigtigste kinesiske aktieindeks med 7 procent på under en halv time. Det fik myndighederne til at lukke handelen ned for at forhindre yderligere fald. Faldet er et tegn på dyb mistillid og frygt for kinesisk økonomi.

Her er fem tal, der forklarer, hvordan tingene gik så galt:

1. En stopklods på 7 procent

De kinesiske myndigheder vil gerne have styr på aktiemarkederne. Derfor introducerede de mandag det, der blev betegnet som en sikkerhedsventil: Hvis det vigtigste aktieindeks, CSI 300, falder 5 procent, lukkes handelen på børserne i Shanghai og Shenzhen i et kvarter. Falder aktierne 7 procent, lukkes al handel ned for resten af dagen.

Målet er at forhindre panik. Men virkningen kan være lige modsat, siger flere børsanalytikere. Med udsigt til et handelsstop bliver mange bekymrede for at være den sidste, der sælger i et faldende marked. Dermed opstår de paniksalg, som reglen netop ville undgå.

Alle prøver at komme ud af døren, før den bliver lukket

Polar Zhang, analytiker, BOC International Holdings Ltd.

»Alle prøver at komme ud af døren, før den bliver lukket«, siger Polar Zhang, der er analytiker BOC International Holdings Ltd. i Beijing, til Bloomberg.

Allerede her i den første uge er reglen udløst to gange: I mandags faldt aktierne også 7 procent. Så torsdag vidste investorerne, hvad der var på vej. Det har formentlig forstærket det vilde løb mod udgangen, analytikeren taler om.

LÆS ARTIKELKinesisk aktiecrash er en snebold, der først lige er begyndt at rulle

Mange investorer har luftet, at det ikke virker, som om regeringen i Beijing har det mindste kontrol over situationen - og at man febrilsk prøver at indføre forskellige nye regler, der skal blokere for aktiefald, men uden at fjerne den frygt, der får folk til at sælge.

Således har Kina sidste år indført regler, der gør det svært eller umuligt for store investorer overhovedet at sælge aktier i børsnoterede selskaber. Torsdag blev disse regler fornyet og justeret; nu skal man annoncere et aktiesalg 15 dage i forvejen, og der er indført nye begrænsninger, skriver Wall Street Journal.

»Det er svært at forudsige, hvad myndigherne har tænkt sig at gøre«, siger Arthur Lau, der er asiatisk aktiechef hos Pinebridge Capital, til avisen.

2. Aktieindeks på 3294,38

En ting er, at aktieindekset CSI 300 er styrtdykket to gange denne uge, hvoraf den sidste gik rekordhurtigt.

Noget andet er, at indekset vælter op og ned på en måde, der er bekymrende. Og den nuværende værdi af indekset dækker over, at regeringen er ved at miste ikke blot de professionelle børsfolks tillid, men også de menige kineseres.

Det sidste er meget værre på langt sigt. For er der noget, den kinesiske regering frygter over alt andet, så er det at undgå social uro.

De kinesiske aktiemarkeder er ikke som de vestlige; de er meget mindre og langt mere statsstyrede.

Men for et år siden indledte CSI 300-indekset en fantastisk optur, fra omkring 3.300 til 5.300 på kun fire måneder. Regeringen ville gerne have private kinesere til at blive småinvestorer og sendte derfor masser af signaler i de statskontrollerede aviser om, at man burde investere og blive rig.

Det skabte en aktieboble, der punkterede med et smæld. På tre måneder faldt indekset til 3.000, og mange småinvestorer mistede næsten hele deres opsparing.

LÆS ARTIKELKinesiske aktier i frit fald: »Min frisør sagde, at det var et marked på vej op«

Langsomt genvandt myndighederne tilliden - i høj grad ved at styre markedet med jernhånd. Indekset steg igen til 3.800 ved juletid. Nu er det faldet 15 procent på kun to uger. Og igen er mange småsparere i klemme.

Nu vil jeg ikke investere mere (...) det er simpelthen for ulykkeligt

Yang Lihua, avisredaktør og almindelig investor

Yang Lihua, en avisredaktør i Beijing, var en af dem, der sidste sommer lovede sig selv ikke at satse på børsrouletten igen efter at have tabt mange penge i starten af året.

Men i november skiftede hun mening, fordi hun havde tillid til, at regeringen havde styr på sagerne. Så hun købte igen. Det fortryder hun bittert nu, hvor hendes samlede tab har rundet 370.000 kroner, siger hun til nyhedsbureauet AP.

»Nu vil jeg ikke investere mere (...) det er simpelthen for ulykkeligt. Det gør meget ondt, rent følelsesmæssigt«, sagde hun efter mandagens fald.

3. Dollarkurs på 6,59 yuan

Den kinesiske valuta er de seneste dage dykket til den laveste værdi over for dollaren i fem år:

Lige nu skal der 6,59 yuan til at købe en dollar. Sidst, man skulle bruge så mange yuan for at købe en dollar, var i begyndelsen af 2011.

I august kunne man få en dollar for 6,21 yuan, så yuan'en er faldet 6 procent på fem måneder.

Det skyldes, at Kina i august gjorde, hvad verdenssamfundet havde bedt om i årevis: At den kinesiske valuta får lov til at flyde frit over for dollaren i stedet for, at valutakursen bestemmes centralt.

Flydende valutakurser er populære i bl.a. Den International Valutafond, fordi de populært sagt lader sluserne stå åbne i verdensøkonomien: En valuta stiger, hvis økonomien har det godt. Det gør varer fra det pågældende land dyrere i resten af verden - og hjælper dermed andre lande til at indhente efterslæbet.

LÆS ARTIKELHer er fem ting, du skal vide om Kinas valutachok

Kinas økonomi er for tiden ikke i topform, og derfor faldt valutaen med det samme. Men da styret i Beijing ikke er alt for interesseret i abrupte skift, gik landets centralbank ud og brugte af sin udenlandske valutareserve for at lave støtteopkøb af yuan, så faldet blev begrænset.

Det kunne man se i dag, hvor centralbanken oplyste, at valutareserven i december faldt med 740 milliarder kroner, det største tal i en enkelt måned nogensinde.

Som seniorøkonom Bjarke Roed-Frederiksen fra Handelsbanken noterer i en analyse, er det tal så stort, at Kinas tilsyneladende uudtømmelige valutareserve på over 22.000 milliarder kroner kun holder i to et halvt år, hvis dette tempo fortsætter. Det sker næppe, men tallet er sigende.

Så nu prøver alle at finde ud af, om Beijing er ved at løbe tør for penge, eller om man faktisk er fint tilfreds med valutakursens fald, fordi den stiller den kinesiske eksport bedre. Det skaber igen den usikkerhed, der er så ødelæggende ikke blot internt i Kina, men i hele verden.

Til syvende og sidst er spørgsmålet: Har de kontrol over situationen? Det spørger alle om

Steven Sun, analysechef, HSBC

»Folk er bekymrede over, om de (Beijing, red.) bruger valutakursfald til at stimulere væksten«, siger Steven Sun, der er analysechef for Kina i storbanken HSBC, til New York Times.

»Til syvende og sidst er spørgsmålet: Har de kontrol over situationen? Det spørger alle om«, siger han.

4. PMI på 48,2

I weekenden offentliggjorde Kina det såkaldte PMI, et tal, der viser investerings- og aktivitetsniveauet hos landets virksomheder. Det var trist læsning.

Tallet for produktionsvirksomhederne faldt til 48,2 i december fra 48,6 i november, hvor analytikere forventede en stigning til 49, skriver CNBC.

Selv det ventede tal på 49 ville ikke have været prangende: Alt under 50 betyder, at aktiviteten falder. Så det nye PMI-tal var den direkte årsag til aktiekursfaldet mandag.

Paradoksalt nok er der ingen, der forventer, at den kinesiske økonomi er på vej ned i et sort hul. Den er bare ved at sænke tempoet en del efter vækstrater på den gode side af 10 procent om året før og efter finanskrisen i 2008-2009. Nu er den officielle vækst under 7 procent om året, og formentlig er det reelle tal nærmere 5 procent.

Det er ikke godt nok for et land, der prøver at skaffe velstand til borgerne i højt tempo: Den gennemsnitlige kineser er stadig ikke særlig rig. Og da Kina samtidig har været verdens vigtigste vækstmotor det seneste årti, udløser enhver form for afmatning sveddråber på børsmæglerpander verden over.

5. Antallet af job per arbejdssøgende: 1,06

Okay, det her er et tal for de nørdede. Men det er formentlig det vigtigste nøgletal i Kina lige nu, skriver erhvervsmagasinet Business Insider.

Det er nemlig forholdet mellem antallet af jobopslag i de kinesiske byer og antallet af arbejdssøgende.

Så med et forhold på 1,06 er der altså flere jobs, end der er ansøgere. Det må vel være godt, ikke sandt?

Tjo. Ikke helt. Man medregner for eksempel ikke nedlæggelsen af arbejdspladser på landet - der tvinger mange til at flytte til byerne de kommende år. Og værst af af alt: Tallet antyder, at 15 års boom i antallet af nye arbejdspladser er slut.

Bank of America opgjorde sidste år i en analyse, at tallet var steget næsten uafbrudt fra 0,65 i 2001 til 1,15 i 2014. Der blev ved med at være nye jobs til de hungrende masser. Men pludselig begyndte tallet altså at falde sidste år.

Det kan hænge sammen med, at Kina ikke længere er verdens foretrukne fabrik. Lønningerne er ved at være for høje, og produktionen flytter til lande som Vietnam -- eller tilbage til industrilande som Danmark, der i stedet satser på for eksempel robotter.

LÆS ARTIKELRobotterne sikrer danske arbejdspladser

Hvis det er rigtigt, at evnen til at skaffe nye job nu er på retur, kan det udløse netop den sociale uro, myndighederne frygter. Dermed illustrerer tallet den udvikling, der også vises i det svage PMI, den lave yuan-kurs og de faldende aktiekurser.

Kina er ikke løbet tør for damp endnu. Men motoren hakker mere, end verden - og kineserne selv - er vant til.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Global Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Dyrere Kina sætter robotter til at sy dine skinny jeans

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce