Annonce
Annonce
Økonomi

Manden, der spiste bitterhed, skal føre Kina gennem økonomisk uro

Portræt. Xi Jinping har været ved magten i tre år og er blevet den stærkeste leder siden Mao Zedong.

Annonce

Det er sjældent, at Yu går ud i byen og besøger butikker og indkøbscentre for at shoppe. Det gør kineserne ikke i 2016, de går på nettet. I det seneste par uger har Yu, der er 30 år og ansat i en finansvirksomhed, købt vinterjakke, skjorte, bøger, bukser og et cover til sin mobiltelefon på nettet.

Og det hele blev – selvfølgelig – købt på Taobao, der med en samlet omsætning på mere end 2.400 milliarder kroner er Kinas største netbutik, og som de indkøbsglade kinesere har gjort til den 11.-mest besøgte hjemmeside i verden.

Yu siger selv, at hun sparer tid ved at købe ting på nettet, og at der er et større udvalg, som også er nemmere at overskue. Derfor er hun på Taobao mindst en gang om ugen. Og ligesom sine venner og veninder køber hun mere end for et år siden, fortæller Yu.

»Mit ’shoppingsyndrom’ på nettet bliver værre, i takt med at jeg får mere travlt, og presset på mig vokser i virkeligheden«, siger Yu.

LÆS ARTIKELDyrere Kina sætter robotter til at sy dine skinny jeans

Det er travle karrierekvinder og -mænd som Yu, præsident Xi Jinping skal være glad for. For en hjørnesten i hans økonomiske reformer er, at de kinesiske forbrugere skal bruge flere penge. Kinas økonomi skal ikke længere være afhængig af eksport og fabrikker. Væksten skal komme fra nationens egne forbrugere.

Det er især de sofistikerede og veluddannede byboere under 35 år, der foretrækker at gå på nettet frem for at købe ind, som i de kommende år vil få forbruget i Kina til at vokse, lyder det i en analyse fra Boston Consulting Group. I 2020 vil kineserne i den voksende middelklasse få et forbrug på anslået 44.000 milliarder kroner. En stigning på 54 procent i forhold til 2015.

Og forbrugerne skal til pengepungen, hvis den økonomiske vækst skal fortsætte i Kina og kompensere for især den faldende eksport.

Regeringen og Xi Jinping har nu et mål om en vækst på 6,5 procent om året. Det er langt fra tidligere tiders tocifrede vækst, men alligevel bliver målet en kæmpe udfordring for Xi Jinping.

Xi Dada

Det er tre år siden, at Xi kom til magten. I den tid har partiets propaganda opbygget en personlighedskult omkring ham, der er uden for sammenligning med tidligere lederes, eksempelvis den nærmeste forgænger, Hu Jintao.

Xi Jinping, der har en fyldig ramme og en stemme som en bjørn, har fået det folkelige navn ’Xi Dada’ – ’Den Store Farmand Xi’. Der er endda lavet mindst et par popsange til ham. I den ene lyder teksten blandt andet, at »alle mænd skal se op til Xi Dada«, og i den anden, at »i alle gader roser man hans navn«.

»Xi Dada! Xi Dada! Alle elsker vi ham«, lyder det i et pophit fra sidste år.

Og for bare et år siden var der ikke ikke mange, som satte spørgsmålstegn ved Xi Jinpings popularitet og evner til at føre Kina ind i fremtiden.

Jeg plejede at sige, at kontrollen var som at have et reb bundet rundt om armene, men nu sidder rebet om halsen

Zhang Ming, professor i politik

Men de seneste måneder har der været voldsomt kaos på aktiemarkedet. Regeringen har også kluntet sig gennem en valutakrise. Og sammen med en strøm af statistikker i de seneste måneder, der viser, at væksten i den kinesiske økonomi er bremset op, har det sat spørgsmålstegn ved, om Xi Jinping er i stand til at styre Kina gennem en svær tid med økonomiske reformer og krise.

Xi har kørt sig i stilling som en leder, der har centraliseret magten omkring sig som kun Mao Zedong og Deng Xiaoping før ham. For Xi er ikke blot præsident og generalsekretær for Kinas Kommunistparti, der er verdens største politiske organisation. Xi har skabt en magtfuld kommission for national sikkerhed og har gjort sig selv til formand.

Xi står også i spidsen for partiets militærkomité, der har kontrollen over de væbnede styrker, der ikke som for eksempel i Danmark er nationens, men derimod kommunistpartiets. Han står i spidsen for en kommission, der arbejder med økonomiske reformer, hvilket normalt ville høre under ministerpræsidenten, og endelig sidder han også for bordenden i grupper om informationsteknologi, cybersikkerhed og udenrigspolitik.

LÆS OGSÅKinas ministerpræsident: Det kommer ikke på tale at bryde den eksisterende orden

Men hvem er så den 62-årige mikromanager og leder af verdens folkerigste nation, Xi Jinping, egentlig?

Xi Jinping blev født, 4 år efter at Mao Zedong havde vundet borgerkrigen mod Nationalistpartiet og grundlagt Folkerepublikken Kina. De næste to årtier var nogle af de mest turbulente i Kinas nyere historie, men Xi voksede op som en af partiets ’røde prinser’ i tryghed i partiets elite i Beijing.

Xi Jinpings far, Xi Zhongxun, var blandt andet viceministerpræsident og tæt på Mao Zedong. Indtil 1962 levede familien Xi – det udtales nogenlunde som det engelske sea – et liv med privatchauffør, kokke og tjenere. Men så blev faderen beskyldt for at støtte en bog, der var kritisk over for Mao, og familien kom i unåde. Faderen endte med at bruge 16 år af sit liv i fængsel, og under den blodige Kulturrevolution fra 1966 til 1976 blev Xi sendt på landet for at ’lære af bønderne’.

Xi Jinping ankom til landsbyen Liangjiahe, der ligger i det rødgule støv i Shaanxi, som er en provins i det centrale Kina. Det var her, den 15-årige Xi fik nogle af sine mest formative år.

Xi har selv skrevet om opholdet blandt bønderne. For eksempel i 1998, da han fortalte, at han til at begynde med ikke kunne fordrage den dårlige mad og de mange lus. Xi siger selv, at han »spiste bitterhed«, som man siger på kinesisk. Han endte dog med at værdsætte det hårde liv som bonde, hvor han bar på tunge åg med vandspande og skovlede grisemøg, skriver han. Men i 1976 døde Mao, og Xi kunne rejse væk.

I 1978 fik hans far politisk genrejsning, og han anses i dag for en af partiets store personligheder.

Man annoncerede, at man ville 'øge de økonomiske reformer', men regeringen forsøger stadig at kontrollere markedet

Zhang Lifan, historiker og politisk kommentator

Xi Jinpings politiske karriere begyndte i 1982. Han flyttede til Hebei, hvor han fik ansvaret for et lille amt, der havde mange svinefarme. Derfor rejste han også i 1985 med en kinesisk delegation til Iowa i USA, hvor han skulle lære af de amerikanske svinebønder.

Xi boede hos en af de lokale, Eleanor Dvorchak, i den lille by Muscatine. Kinas kommende præsident fik sønnens værelse, der var beklædt med fodboldtapet og Star Wars-figurer.

»Der var jo ingen, som vidste, hvad han ville ende med at blive«, fortalte Eleanor Dvorchak mig over telefonen for et par år siden. Og forklarede, at hun »burde have piftet værelset lidt op«, men selvfølgelig ikke vidste, at den »høflige og flinke fyr« ville blive præsident i Kina. Men det blev han. Før det nåede han også at blive kemiingeniør og få en doktorgrad i jura, mens han i de kommende årtier steg op i gennem partiets hierarki med stadig større stillinger som partichef og guvernør i nogle af Kinas vigtigste provinser.

Det var dog især de tidlige år på landet, som formede Xi Jinpings tænkning, siger tidligere bekendte. En af dem er en akademiker, som fortalte til amerikanske diplomater fra ambassaden i Beijing, at Xi overlevede ved at »blive rødere end rød«. Memoet blev senere lækket af WikiLeaks.

Ifølge professoren forsøgte flere fra personkredsen omkring Xi at komme igennem Kulturrevolutionen via »romantiske forhold, alkohol, film og vestlig litteratur«. Imens sad Xi og »læste Marx og lagde fundamentet for en politisk karriere«.

Xi bliver beskrevet som en mand, der afskyede kommercialiseringen af det kinesiske samfund og de mange nyrige, tabet af værdier og værdighed, den udbredte korruption i partiet og ’moralsk ondskab’ som stoffer og prostitution. Ifølge professoren ville Xi »højst sandsynligt forsøge aggressivt at imødegå den ondskab«, når han kom til magten.

Det gjorde Xi også. Med det samme lancerede han sin filosofi om ’den kinesiske drøm’. Det handler om Kinas genfødsel som en stor nation, men der er få konkrete punkter, ud over at partiet i 2049 vil have »løst alle landets problemer«, og hvor Kina »vil være stærkt, demokratisk, kulturelt udviklet og harmonisk«, som Xi skrev i en bog sidste år.

LÆS OGSÅ»Historisk« valutabeslutning giver Kina større betydning, større selvtillid - og større ansvar

Men for en kinesisk leder betyder harmoni, at der ikke er nogen form for modstand til partiet.

Xi Jinping har systematisk bekæmpet det kinesiske civilsamfund, hvor for eksempel Human Rights in China siden marts 2013 har optalt over 1.800 politiske arrestationer. Samtidig er over 200 advokater, der har ført sager, som kommunistpartiet mener er politisk følsomme, blevet ’forsvundet’ af myndighederne eller officielt anholdt. Også ytringsfriheden er under massivt pres.

»Jeg plejede at sige, at kontrollen var som at have et reb bundet rundt om armene, men nu sidder rebet om halsen og er ved at kvæle os«, siger Zhang Ming, der er professor i politik på Renmin Universitet i Beijing. Netop Xi Jinpings angreb på ytringsfriheden er noget af det, som har overrasket Zhang mest ved Xi Jinpings år som præsident.

»Hver gang der kommer en ny leder, håber man, at det bliver bedre. Men forholdene er barske som aldrig før«, siger Zhang Ming. »For vi akademikere tier bare, hvis der er kontrol og begrænsninger, men hvad skal medierne gøre?«, siger Zhang Ming. Han mener, at de økonomiske reformer nok er Xi Jinpings største udfordring. Men økonomien er også et eksempel på et af utallige emner, som systematisk bliver censureret i medierne, hvor kinesiske journalister ikke frit har haft lov til at afdække for eksempel aktiekriserne.

LÆS OGSÅAnalyse: Skibet der sank i censurens tåger

En analyse fra den amerikanske organisation Freedom House viser, at økonomi var det næstmest censurerede emne i 2015.

Selvtilliden er akilleshælen

Ifølge Zhang Ming og mange andre analytikere skal Xi Jinping sætte skub i økonomiske reformer. Kina burde lytte til markedskræfterne i stedet for at fortsætte ad det gamle kommunistiske spor, hvor partiet ikke tør slippe kontrollen, mener Zhang. Historikeren Zhang Lifan er enig.

»Man annoncerede, at man ville ’øge de økonomiske reformer’, men regeringen forsøger stadig at kontrollere markedet«, siger Zhang Lifan, der også er en kendt politisk kommentator.

Alene i sidste sommers aktiekrise brugte regeringen hundredvis af milliarder kroner på støtteopkøb og forbød statskontrollerede virksomheders køb og salg af aktier. Samtidig indførte man en mekanisme på aktiemarkedet, så al handel blev suspenderet, hvis indekset faldt med mere end 7 procent. Det skabte kun forvirring blandt investorerne og var et signal om, at partiet ikke selv havde tillid til sine økonomiske reformer. Efter krisen i de første dage af januar blev reglen afskaffet.

Selv ikke det mægtige kommunistparti kan kontrollere markedskræfter – der som en naturlov vil gå op og ned – selv om den selvsikre og detajleorienterede Xi forsøger det. »Da Xi kom til magten, sagde jeg, at hans selvtillid ville stå i vejen for fremtiden. Han er en del af den røde generation i partiet, som tager alt for givet. Deres fædre kæmpede for at grundlægge Kina, så de føler, at de har ret til alt. Selvtillid er hans styrke, men det er også hans svaghed«, siger Zhang Lifan.

Feather Zhang har bidraget med research

-----------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at 'kineserne og den voksende middelklasse' skønnes at få et forbrug på 44 milliarder kroner i 2020. Vi mente kineserne i den voksende middelklasse, og tallet er 44.000 milliarder.

Redaktionen anbefaler

Kinesisk børspanik sender igen de amerikanske aktier ned

Dow Jones-indekset i USA har fået den værste start på et nyt år siden 1897.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce