Annonce
Annonce
Økonomi

Danmark sender kæmpecheck til asiatisk bank i sidste øjeblik

En ny udviklingsbank, der udfordrer USA, får penge fra Danmark kun en dag før deadline.

Annonce

Et flertal i Folketingets Finansudvalg vil i dag sige endeligt ja til at sende 500 millioner kroner – og en garanti om at stå klar med 2 milliarder kroner mere – til en gigantisk ny asiatisk udviklingsbank, AIIB. Det oplyser en række ordførere til Politiken forud for mødet.

Helt frem til sidste øjeblik har der været tvivl om, hvorvidt Danmark kunne have penge med til det stiftende møde, der begynder i morgen i Kinas hovedstad, Beijing. Eller om de embedsmænd, der repræsenterer Danmark, måtte nøjes med højtideligt at love, at pengene nok snart skulle komme.

Det ser godt ud på papiret, men i virkelighedens verden er den bare en ny slags erhvervsstøtte

Christian Juhl, udviklingsordfører (EL)

»Vi er meget imod banken. Det ser godt ud på papiret, men i virkelighedens verden er den bare en ny slags erhvervsstøtte. Når den samtidig kommer på et tidspunkt, hvor vi sparer røven ud af bukserne på den klassiske udviklingsbistand, kan vi ikke bakke op om den«, siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten.

LÆS ARTIKELMogens Jensen: Det her er en stor mulighed i Asien

Både han og de andre to partier lover dog, at de ikke vil bremse bevillingen af de 500 millioner kroner.

Den kinesiske verdensbank

Dermed når Danmark med i en gruppe på omkring 25 af de i alt 57 stiftende lande, der har en check med i mappen til fredagens møde. Noget, der har stor signalværdi, fordi mødet er en dramatisk udfordring af 70 års økonomisk verdensorden.

Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet er alle uenige i, at Danmark skal deltage i banken, som det ser ud nu. Men alle tre lover, at de vil undlade at bruge den vetoret, de i praksis har i udvalget.

»Det er vigtigt at være med fra dag 1. Det sender et godt signal til Kina, at Danmark er med som en af de første, for AIIB bliver et vigtigt instrument i Kinas udenrigspolitik«, siger Yang Jiang, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i kinesisk økonomi.

AIIB: Den kinesiske verdensbank

Asian Infrastructure Investment Bank vil blive stiftet på et møde i Beijing i denne weekend af 57 lande. Banken er blevet til på initiativ fra Kina, og dens formål er at skaffe penge til infrastruktur- og udviklingsprojekter i Asien.

Bankens startkapital bliver på 100 milliarder dollars (690 mia. kr.).

Danmarks bidrag bliver 500 millioner kroner samt en yderligere erklæring om at stå klar med en garanti på 295 mio. dollars (2 mia. kr.). De største aktionærer bliver Kina, Indien og Rusland.

AIIB (Asian Infrastructure Investment Bank) er blevet kaldt ’den kinesiske verdensbank’. Den er skabt som en reaktion på USA’s og Europas jerngreb om de to store aktører i verdensøkonomien, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).

Banken er blevet til på et forslag fra Kinas præsident, Xi Jinping, i 2013, og formålet er at støtte udviklingsprojekter i Asien. Den får en startkapital på 100 milliarder dollars (690 mia. kr.), omtrent det halve af Verdensbanken.

LÆS ARTIKELKinas ministerpræsident: Det kommer ikke på tale at bryde den eksisterende orden

Politisk er den et opgør mod, at USA og Europa traditionelt deler topposterne i Verdensbanken og IMF mellem sig, mens nye økonomier som Kina, Indien og Rusland kun har begrænset indflydelse. De tre store nye økonomier har derfor meldt sig som de tre største aktionærer i AIIB, og dens første præsident bliver den tidligere kinesiske vicefinansminister Jin Liqun.

USA og to af dets vigtigste allierede, Japan og Canada, har afvist at melde sig som deltagerlande. Derimod har den fået opbakning fra en række af USA’s europæiske allierede som Tyskland, de nordiske lande og Storbritannien.

Det var så markant et skift, at det fik den britiske forfatter og kommentator Martin Jacques til i The Guardian at kalde det »Storbritanniens modigste udenrigspolitiske træk siden Anden Verdenskrig«.

Ingen nedlægger veto

Når der overhovedet var en mulighed for, at de tre nejpartier kunne blokere for en vedtagelse, skyldes det, at alle medlemmer af Finansudvalget kan stille spørgsmål med såkaldt opsættende virkning. Sådan et spørgsmål betyder, at udvalget stopper vedtagelsen. Det er for at sikre, at ingen sidder tilbage med svære spørgsmål, men kan også misbruges til politisk drilleri.

LÆS KOMMENTARNår Europa finder den nye silkevej

I denne sag havde Alternativets finansordfører, Josephine Fock, afsendt fire spørgsmål med opsættende virkning om teknikaliteter i banken. De blev besvaret midt på dagen onsdag.

Josephine Fock erklærer sig tilfreds med svarene. Hun vil dog stadig stemme nej.

Grunden til, at vi alligevel stemmer nej, er, at pengene skal tages fra udviklingsbistanden

Josephine Fock, finansordfører (ALT)

»Vi synes, det er positivt, at vi kan bruge banken til at støtte den miljømæssige dimension i udviklingsprojekter. Grunden til, at vi alligevel stemmer nej, er, at pengene skal tages fra udviklingsbistanden«, siger hun.

I Liberal Alliance fastslår Finansudvalgets formand, Ole Birk Olesen, at man trods modstanden ikke vil blokere for, at Danmark er med.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Adam Hannestad, Global Økonomi eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler

Manden, der spiste bitterhed, skal føre Kina gennem økonomisk uro

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce