Bunden. Hovedbærerne på markedet i Ghanas hovedstad Accra står på samfundets bund. De sover på gaden, hvor de bliver udsat for røveri, voldtægt og mishandling.
Foto: Jens Bostrup

Bunden. Hovedbærerne på markedet i Ghanas hovedstad Accra står på samfundets bund. De sover på gaden, hvor de bliver udsat for røveri, voldtægt og mishandling.

Global økonomi

Ghana er for rig til dansk bistand, men det mærker de fattige ikke

Danmark og Ghana har indgået en aftale om at udfase dansk bistand.

Global økonomi

Ghana er blevet så velhavende, at udenlandsk bistand til at bekæmpe fattigdom og styrke uddannelse og sundhed skal fases ud. Det er Ghana og Danmark enige om.

Men velstandsudviklingen har Amina Kayayei ikke mærket noget til. Hun arbejder på femte år som ’hovedbærer’ med at flytte varer til og fra boderne på et marked i hovedstaden Accra. Hun befinder sig på bunden af hierarkiet i det ghanesiske samfund, og hun ser ingen mulighed for at komme videre.

Om natten sover hun på gaden foran boderne, hvor hun med jævne mellemrum bliver voldtaget, røvet og mishandlet. Så hun er glad for den nærliggende sundhedsklinik, der lapper hende sammen og giver hende prævention, så hun ikke oven i købet bliver gravid, når hun bliver voldtaget.

»Hvis vi mister sundhedsklinikken, bliver det katastrofalt for alle os, der sover på gaden«, fortæller Amina Kayayei.

LÆS OGSÅ

Danida giver i år 70 millioner kroner til det ghanesiske sundhedsministerium. Men beløbet er faldende, og fra 2016 er det slut. Herefter skal der ikke udbetales mere støtte til Ghanas sundhedsministerium. Også Storbritannien og de andre udenlandske donorer er på vej ud efter ønske fra landets præsident, John Dramani Mahama.

»Vi har ikke brug for sympati, men for partnerskaber og for at stå på egne ben. Vi går ikke efter almisser, men efter muligheder«, erklærede han under FN’s generalforsamling sidste år.

Men at Ghana er blevet et middelindkomstland betyder ikke, at landets fattigdomsproblem er udryddet. Den ghanesiske og den danske regering fremhæver, at andelen af mennesker, der lever under den nationale fattigdomsgrænse, er faldet fra 52 procent i 1992 til 28 procent i 2006. Men befolkningstallet er i samme periode steget voldsomt, og antallet af fattige er i absolutte tal nogenlunde det samme.

Minister erkender problemer

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) erkender, at fattigdom og ulighed fortsat er et problem i Ghana og mange andre lande, der for nylig er rykket op i mellemklassen. Over halvdelen af verdens fattige bor i mellemindkomstlande. »Det er rigtigt, at væksten ikke bliver særlig godt fordelt. Så vi arbejder på – det gør vi også i Ghana – at hjælpe deres skattesystem med at blive mere effektivt og give gode eksempler på, at man kan lave skattesystemer, som virker omfordelende«, siger Mogens Jensen under et besøg i Ghana. Men fokus skifter gradvis over til samarbejde om handel, og det er i både Danmarks og Ghanas interesse, understreger han. »For det er jo produktion, der skaber de indtægter, som gør, at man kan brødføde sin befolkning og leve et trygt og sikkert liv«, forklarer han.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Holger Berndt Hansen, som er professor i afrikastudier ved Københavns Universitet, støtter den danske strategi. »Det bliver ikke ideelt. Og du vil efterlade nogle fattige, det er helt klart. Men vi er kommet til et punkt, hvor den ghanesiske stat selv må tage over. Vi har været med til at fremme en demokratisk udvikling med plads til civilsamfund og ansvarlig regeringsførelse. Nu må vi tro på, at det virker, uden at vi hele tiden skal stå og passe på det. Vi skal ud af den der nursingmentalitet«, siger han.

LÆS OGSÅ Vicefinansminister Ricketts Kweku Hagan kan ikke love, at der bliver penge til at erstatte den danske bistand til sundhedsvæsnet lige med det første. Priserne på kakao, guld og olie - Ghanas vigtigste eksportvarer - er faldet drastisk, og det har slået bunden ud af statskassen. Så lige nu handler det om at skære ned på de offentlige budgetter. »Ghana har tidligere været et dybt forgældet land med alt, hvad det indebærer. Den position vil vi ikke tilbage til«, forklarer han. »Jeg kan kun håbe, at Danmark vil udfase bistanden så tilpas gradvist og lempeligt, at vi ikke pludselig står med et hul i sundhedsvæsnet«, siger Ricketts Kweku Hagan. Amina Kayayei kan slet ikke forstå, hvordan nogen kan beslutte, at Ghana pludselig er blevet velstående land. »Der er nok nogen i toppen, der har fået nogle oliepenge, men det gør jo ikke nogen forskel for os på bunden. For de beholder dem for sig selv«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce