Eftertanke. »Vi kan alle gøre noget for at skåne miljøet, for eksempel ved at gå efter kvalitetstøj, der holder længe«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Eftertanke. »Vi kan alle gøre noget for at skåne miljøet, for eksempel ved at gå efter kvalitetstøj, der holder længe«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Global økonomi

Tøj koster miljøet 3 milliarder om året

Forureningen fra vores hjemlige tøjforbrug går ud over naturen i de lande, tøjet fremstilles i, viser ny opgørelse, som prissætter miljøbelastningen.

Global økonomi

Hver gang, du køber en ny T-shirt, sender du en regning på over 11,8 kroner videre til natur og miljø i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet.

Det viser et helt nyt miljøregnskab, som Miljøstyrelsen har udarbejdet for hele den danske tøjbranche.

»Alt fra de enorme mængder af sprøjtemidler og vandforbruget på bomuldsmarker til CO2-udledning, når man former læder og lynlåse, går ud over miljøet«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om rapporten, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen.

»Nu kan vi se, hvad det koster, og selv om næsten alt vores tøj produceres i udlandet, har vi stadig et ansvar«, siger hun.

Virksomheder slipper for udgifter


Den danske tøjbranche omsætter for 29 milliarder kroner om året. Danskerne er nemlig glade for nyt tøj, så vi køber hver 16 kilo af det om året – og langt det meste er fremstillet i fattige udviklingslande, hvor miljøpåvirkningerne koster 3,39 milliarder kroner om året, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7 procent af den samlede omsætning.

Sekretariatsleder Klaus Jensen fra den internationale Clean Clothes-kampagnes afdeling i Danmark er ikke overrasket.

»Generelt regnes tøjbranchen som en af de mest forurenende industrier i verden, blandt andet fordi en tredjedel af alle verdens pesticider bruges i bomuldsproduktionen, som tillige er meget vandkrævende«, siger han.

Ifølge Klaus Jensen er det en stor miljøregning, vi skubber over på de tøjproducerende lande.

»Hvis man skulle producere tøjet i Danmark, skulle fabrikanten have afholdt en række udgifter, fordi der her er stramme regler for udledning og gødskning. Der ville være ekstra udgifter til rensning af spildevand og sikkerhedsudstyr til dem, der sprøjter markerne«, nævner han som eksempler.

De udgifter slipper virksomhederne for, når produktionen foregår i lande, som ikke har samme stramme miljøregler – eller som ikke evner at håndhæve dem: »De kommer til at bære en række omkostninger som for eksempel sundhedsudgifter, miljøgenopretning og udpining af jord«, siger han.

Også syning belaster

Som noget nyt viser miljøregnskabet, at også den sidste fase i produktionen, hvor tøjet sys, giver en høj miljøbelastning. Blandt andet betyder knapper, lynlåse og pyntemateriale en hel del.

Det er kommet bag på den danske tøjkoncern IC Group, hvis samlede tøjproduktion indgår som eksempel i analysen, siger selskabets ansvarlighedschef, Morten Lehmann.

»Man har altid tænkt, at de store miljøbelastninger var der, hvor man indfarver tøjet eller producerer råvarerne, mens det at sidde og sy tøjet på nogle symaskiner ikke er blevet set som den store miljøbelastning«, siger han.

»Men det gode ved det for os er, at så kan vi tage en dialog med vores leverandører om at gøre det bedre«, siger han og fortæller, at så sent som i sidste uge havde koncernen netop en sådan dialog med leverandører i Kina og Thailand.

»Vi har en partnerskabstilgang, hvor vi gerne vil gøre tingene sammen. Med denne undersøgelse i hånden kan vi sige: I bruger faktisk rigtigt meget energi – og så kan vi håbe, at de også kan se en økonomisk fordel i at nedbringe energiforbruget«, siger han.

Mærkningsordning på vej


Det enkelte stykke tøjs miljøbelastning afhænger i høj grad af, hvilke materialer der bruges. Bomuld er slemt, men uld er faktisk endnu værre. Uld giver meget høj udledning af drivhusgasser, fordi fårehold udleder metan, som er en meget kraftig drivhusgas, og fordi ulden skal renses, før man kan fremstille garn og tøj af den. Paradoksalt nok er kunststoffer mindre miljøbelastende end naturlige fibre – også selv om der bruges olie til at fremstille dem, for så længe olien ikke brændes af, udleder den ikke drivhusgas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Morten Lehmann fra IC Group siger, at det er velkendt i tøjbranchen, at naturmaterialer kræver meget forarbejdning.

»Naturen har jo ikke skabt uld og bomuld, for at vi skal lave tøj af det. Der skal gøres rigtig meget ved ulden, før den kan blive til stof«, siger han, men minder samtidig om, at der er andre dele af miljøregnskabet, som skal tælles med.

»Uld bruges typisk til nogle ting, du ikke vasker hele tiden, og som holder meget længe – som for eksempel uld i en blazer. Når du ser på hele tøjets livscyklus, er der et stort CO2-aftryk ved tøj, som man vasker meget«, siger han.

IC Group er i øjeblikket med i flere samarbejder for at nedbringe den miljøbelastning, deres tøj forårsager. Et initiativ for bedre bomuld, BCI, skal give bedre styr på brug af vand, jord og kemikalier til bomuldsdyrkning foruden at se på de sociale forhold. Og en fælles mærkningsordning for hele tøjbranchen arbejder med et bæredygtighedsmål, som forbrugeren let kan afkode.

»Når du så står og kigger på to stykker tøj, som du synes er lige fede, er det nemt at tage en beslutning«, siger Morten Lehmann. »Og så vil de virksomheder, der gør mere for at være ansvarlige, også få en værdi ud af det«, siger han.

Nej til afgift

Også miljøminister Kirsten Brosbøl tror på, at det nytter at appellere til forbrugerens grønne samvittighed.

»Vi kan alle gøre noget for at skåne miljøet, for eksempel ved at gå efter kvalitetstøj, der holder længe, og give vores gamle tøj videre i stedet for at smide det ud, hvis vi er blevet trætte af det«, siger hun.

Men hvis man skulle følge princippet om, at forureneren betaler, hvorfor lægger du så ikke en afgift på tøjet og sender pengene til miljøprojekter i producentlandene?

»Det tror jeg ikke er den rigtige vej. Så kunne man jo i yderste konsekvens sige, at hvis det er så belastende for miljøet at dyrke bomuld, hvorfor forbyder vi det så ikke bare? Det er også spørgsmålet, om en ekstraafgift på bomuld ville ændre på, at folk synes, det er dejligt at gå i bomuldstøj«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kirsten Brosbøl tror i stedet, at partnerskaber med industrien, som f.eks. samarbejdet med IC Group, skal vise vejen.

»Vi kan nu se, at IC Group går foran og viser, at de vil tage nogle konsekvenser af det her. Jeg tror, vi er i en rigtig god gænge med tøjbranchen, hvor vi udvikler redskaber, der gør miljøomkostningerne synlige, og også arbejder med designere og bedre materialevalg, der kan reducere miljøpåvirkningen«, siger hun.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at det kostede de fattige lande, hvor tøjet er fremstillet, 20 kroner, hver gang du køber en ny T-shirt. Det var desværre baseret på forkerte tal fra Miljøstyrelsen. Det korrekte tal er 11,8 kroner. Fejlen skyldes, at beregningerne tog udgangspunkt i at en T-shirt skulle veje 388 gram, men et mere rigtigt tal for vægten af en dansk t-shirt af bomuld er imidlertid 210 gram. Miljøstyrelsen understreger, at det ikke ændrer på, at det samlede beløb er tre milliarder kroner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce