aaah. Ta Duy Khoa i sin kaffebar, der ligger godt gemt af vejen i Hanoi. Foto: Kim Ratcke Jensen

aaah. Ta Duy Khoa i sin kaffebar, der ligger godt gemt af vejen i Hanoi. Foto: Kim Ratcke Jensen

Global økonomi

Verdens næststørste kaffeland ligger der, hvor peberet gror

Ja, Brasilien er verdens største producent af kaffe. Den næststørste? Svaret er Vietnam, hvor både produktion og forbrug er under kraftig forandring.

Global økonomi

Ta Duy Khoa ved, hvordan man laver en god kop kaffe. Men det kan være svært at finde den 74-årige mands kaffebar, for du kan ikke se den fra gaden, og der er ingen skilte.

Først skal du lede efter den gamle bygning, som er fra før 1954, hvor Vietnam stadig var en fransk koloni. Den ligger ved en af de mest trafikerede gader i hovedstaden Hanoi, men den er klemt inde mellem højere nabohuse og store, grønne trækroner. Her skal du gå ind gennem en lille gadebutik, hvor en dame sælger falske tasker og kufferter fra Samsonite og North Face, der hænger på væggen. Herinde bagved går du ned ad en mørk gang, hvor der står scootere, gamle cykler, støvede kasser og et par gulvmopper, og hvor de mønstrede gulvfliser og væggene er slidte af flere årtiers brug. Og her, for enden af gangen, kan du allerede dufte den friskristede kaffe. Du går op af den smalle trappeopgang, hvor lyset falder ind fra oven, og kommer op til den toværelses lejlighed på første sal.

Det var her, at Ta Duy Khoa åbnede sin kaffebar i 1979. Egentlig er han ingeniør, men dengang var det svært at finde arbejde, og økonomien havde det ikke godt. Det var vanskelige tider for Ta Duy Khoa og hans hustru, der lige var flyttet ind i lejligheden og havde to børn at forsørge. Men Ta Duy Khoas svigerfar havde åbnet en af de første kaffebarer i Hanoi i 1945, og selvom der stadig ikke var mange af barerne dengang i slutningen af 1970erne, så besluttede de sig for at sælge kaffe.

»I begyndelsen stod vi ude på trappen og lavede kaffe, som folk så kom op for at købe«, fortæller Ta Duy Khoa.

Hele lejligheden er blevet lavet om til en kaffebar

Men hans hustru underviste på universitetet, og hun fortalte om deres lille kaffebar, så der kom flere og flere kunder. Derfor flyttede de efter et stykke tid alle deres private ting op på et lille loft, og lavede hele familiens lejlighed om til en kaffebar. Siden flyttede de helt ud.

De fleste af tingene er også fra dengang, siger Ta Duy Khoa smilende, og peger ud i lokalet. Køkkenet er ude på gangen, men kaffen bliver lavet i et mørkt hjørne i lejligheden, hvor der står en kogeplade på gulvet, og hvor en stor aluminiumskedel står og damper. Ved siden af står et køleskab, hvor den blå farve er slidt ned til metallet. Der er et bord og nogle hylder, hvor der står bøtter af metal og plastik ved siden af den pult, hvor folk kommer hen for at betale, og hvor der ligger stakke af papirer, og der står en kassettebåndoptager.

Prisen på peber er gået op i de seneste tre år, så det er meget fristende. Men det er også en helt anden produktion og mere risikabelt

Resten af lejligheden er lys, for solen skinner ind gennem trækronerne uden for den åbne altandør og de høje vinduer, hvor træskodderne er slået fra. Der sidder cirka 20 mænd og kvinder herinde, de fleste af dem i 20erne, rundt om på taburetter og små træborde, hvor de ryger, snakker og læser på mobiler og tablets. Der er ingen aircondition. Ligesom udenfor er der 39 grader varmt, men de elektriske vifter oppe i loftet og på væggene snurrer hurtigt rundt. Og så er der et alter, som i de fleste vietnamesiske hjem, for man ærer sine forfædre og de afdøde. Bagved røgelsespinde og frugter står der også et foto af Ta Duy Khoas hustru. Hun døde for to år siden.

Man kan høre Hanois mange scootere køre dernede på gaden, men heroppe er der mere roligt, siger den altid smilende Ta Duy Khoa, så folk kan koncentrere sig om kaffen. Og kvaliteten skal være i top, siger han, så han blander den selv af to forskellige bønner.

»Den ene bønne har en god duft, for man skal kunne dufte kaffen, når den står på bordet foran dig. Og den anden har smagen, som skal være kraftig og rund«, siger Ta Duy Khoa, der selv køber dem, for han kan se, om de er tilpas modne, og om de er blevet ordentligt plukkede.

Fra ingenting til rigtig meget på kun 30 år

Ta Duy Khoa lærte at lave kaffe af sin svigerfar, men dengang i 1970erne var han også ansat i landbrugsministeriet, hvor han rejste rundt til kaffebønder over hele Vietnam. Og han er ikke i tvivl.

»Kvaliteten af vietnamesisk kaffe er meget bedre i dag. Og den bliver bedre hele tiden«, siger Ta Duy Khoa. Det har ellers været et af problemerne for Vietnam.

Da Vietnamkrigen sluttede i 1975, lå økonomien i ruiner. Kommunistpartiet forsøgte sig med forskellige eksperimenter, der ikke for alvor hjalp. Indtil man i 1986 begyndte at satse stort på kaffe. Selvom franskmændene havde bragt kaffen til Vietnam helt tilbage i midten af det 19. århundrede, producerede vietnameserne dengang i 1980erne langt under en procent af al kaffe i verden. Her 30 år senere er landet verdens næststørste producent af kaffe. Kun overgået af Brasilien. Og langt foran de mere kendte bønner fra for eksempel Ethiopien, Kenya og Colombia.

Det er den bitre bønne Robusta, som bliver dyrket på langt de fleste af de vietnamesiske kaffeplantager, og som Vietnam er verdens største producent af. Og det er en bønne, som sjældent når hele ud i poser til for eksempel de danske forbrugeres stempelkander, men som i stor stil bliver brugt i industrien af kaffegiganter som Nestle, der bruger den til instantkaffe.

Lave priser for flere bønder til at vælge peberproduktion

Men de vietnamesiske kaffebønder er i krise.

Prisen på Robusta er den laveste i flere år, og den svinger vildt på det globale marked. Det har fået mange bønder til at rykke kaffeplanterne op for i stedet at dyrke sort peber, hvor prisen er steget 36 procent siden 2009. Vietnam producerer nu halvdelen af al sort peber i verden.

De vietnamesiske kaffedyrkere har også været ramt af en årelang tørke. Alene i den sydvietnamesiske provins Dak Lak, der står for 30 procent af landet produktion af kaffe, har der været 86 procent mindre regnfald sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge en rundspørge fra Bloomberg forventer kaffehandlere en høst i år, der er 4 procent mindre end sidste år.

Samtidig er den vietnamesiske valuta, dong, blevet stærkere, hvilket har gjort eksporten dyrere.

Det har fået de vietnamesiske bønder til at holde en rekordstor mængde af deres kaffeproduktion tilbage fra markedet i et forsøg på at få prisen til at stige. I maj kom det det vietnamesiske landbrugsministerium så med tal, der viser, at eksporten af kaffe i årets første fire måneder var på 466.000 ton. Det er 41 procent mindre end samme periode sidste år.

Den ene bønne har en god duft, for man skal kunne dufte kaffen, når den står på bordet foran dig. Og den anden har smagen, som skal være kraftig og rund

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har formået at få det til at løbe rundt, men det bliver virkeligt skidt for vores familie, hvis det her fortsætter«, siger Truong Thi Mai. Han er 40 år, og hans familie har dyrket kaffe i de seneste 20 år i den sydvestlige provins, Dong Nai. Dengang var prisen på kaffe stabil eller opadgående, så han regnede med at skulle udvide plantagen, da han overtog driften for 9 år siden. Men nu overvejer han at dyrke sort peber, selvom han er skeptisk.

»Prisen på peber er gået op i de seneste tre år, så det er meget fristende. Men det er også en helt anden produktion og mere risikabelt. Med kaffe ved vi, hvad vi laver«, siger Truong Thi Mai, der i øvrigt ikke selv drikker kaffe. Det er især hans familie, der hjælper på plantagen, men han har også tre fuldtidsansatte, som er med til at producere 4 ton Robusta om året.

Truong også er bekymret for, at der er for mange, som begynder at dyrke peber, og at prisen derfor vil falde. Det samme er Ngo Thi Hong Vi, der har en plantage i Pleiku i det centrale Vietnam. Han begyndte i 1996 og var »glad og troede, at jeg skulle blive rig« på at dyrke kaffe. Men i 2013 besluttede han sig for også at dyrke sort peber på en mindre del af sin jord. Det er vanskeligere og træerne er sårbare for sygdomme. Men på den samme mængde jord kan han tjene cirka 10 gange så meget som ved at dyrke kaffe.

»De seneste års prisfald på kaffe har ramt os hårdt, og det er blevet vanskeligt at lave nye investeringer. Hvis det fortsætter, så kommer vi til at tabe penge«, siger Ngo Thi Hong Vi.

Konkurrencen fra Kina øger bekymringen

Der er ingen tegn på, at Vietnams kaffeproduktion er ved at kollapse, eller at landet er tæt på at miste sin andenplads som global eksportør af kaffe. Men det er svære tider. Og Vietnam producerer kaffe af lav kvalitet, og tjener heller ikke penge på forædling. Konkurrencen fra for eksempel Kina vil også stige i de kommende år. I den sydkinesiske provins, Yunnan, var der for få år siden blot 40.000 hektar kaffeplantager. I dag er der 125.000 hektar.

Så noget skal gøres. Det mener blandt andre Maria Tran, der har lavet sin egen virksomhed, Simplex Caffe. Og planen? Om 10 år skal det være Vietnams førende kaffemærke, siger hun hurtigt og sikkert.

»I dag er der ingen, som har et brand, og som sælger kaffe på poser«, siger Maria Tran. For eksempel bliver selv den gode kaffe i Vietnam opbevaret i plastikbøtter, hvor de hurtigt mister meget af smagen, og forbrugerne er ikke parate til at betale blot en lidt højere pris for bedre kvalitet.

I dag beskæftiger Maria Tran, der tidligere har har arbejdet som kaffehandler i Vietnam og barrista i Australien, sig med at sælge kaffe og rådgive om det til gourmetrestauranter og de bedste hoteller i Hanoi. Men hendes mål er, at alle forbrugerne i verdens næststørste kaffeproducerende land skal lære at drikke kaffe af god kvalitet.

»I dag mixer vi kaffe med alle mulige slags smage som popcorn og sukker, og folk ved ikke, hvordan man drikker rigtig kaffe«, siger Maria Tran. For de vietnamesiske ganer kan bedst lide kraftig og næsten tykflydende kaffe, og synes at vestlig kaffe og for eksempel en italiensk espresso er for let og tynd. Der skal være mere smag, tænker mange den første gang, de drikker det, siger Maria Tran. Som hun i øvrigt selv gjorde. Men anden gang går det bedre. Problemet er, at vietnameserne skal overtales til at betale lidt mere for den.

Det er de i nogen grad også begyndt at gøre. Rundt om i Hanoi er der de senere år dukket stadig flere kaffebarer op, der ligesåvel kunne ligge i for eksempel København, Paris eller New York. Det er steder med hvide vægge, friske blomster, cafestole og sorte tavler, hvor man kan læse menuen med cheesecakes, smoothies og Americanos. Det er der stadigt flere, som efterspørger.

Men det er ikke noget for Ta Duy Khoa og hans gamle kaffebar, hvor priserne hænger på et håndskrevet skilt under et gammelt fotografi af hans hustru. Det var i øvrigt først, da han blev gift med hende, at han lærte at drikke kaffe. I starten kunne han »virkelig ikke lide det« og »jeg begyndte at ryste sådan her«, siger han og stikker armene frem og ryster dem over bordet.

Men det var dengang. Nu skal han hver dag have en kop af sin solide og sorte kaffe, som kunderne kan købe for 4,50 kroner. Det samme koster de andre typer kaffe på menuen, som for eksempel kaffe med youghurt (ca phe sua chua) og iskaffe med kondenseret mælk (ca phe sua da). For det er sjældent, at Ta Duy Khoa hæver prisen. Folk kommer her for at få god men billig kaffe, siger han. Og så er der en anden grund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lige fra begyndelsen satsede vi på, at det ikke skulle være som andre steder i Hanoi. Her skulle ikke være støjende eller beskidt. Og det skulle føles rart og hjemligt«, siger Ta Duy Khoa.

Claire Nguyen har bidraget med research til denne artikel.

-----------------------

Rettelse: En tidligere version gav det indtryk, at Vietnam var en fransk koloni til 1945. Det var det til 1954, da landet også blev delt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce