våbenhvile? Ifølge våbenhvileaftalen skal begge parter trække deres tunge våben væk fra fronten i det østlige Ukraine. Men hver dag kan de uafhængige observatører konstatere, at der bruges artilleri og kampvogne - her ved Donetsks ødelagte lufthavn - fra begge sider.
Foto: Mstyslav Tjernon/AP

våbenhvile? Ifølge våbenhvileaftalen skal begge parter trække deres tunge våben væk fra fronten i det østlige Ukraine. Men hver dag kan de uafhængige observatører konstatere, at der bruges artilleri og kampvogne - her ved Donetsks ødelagte lufthavn - fra begge sider.

Krigen, der blev væk, kan vælte Europas økonomi

Eksperter advarer om, at udfaldet på krisen i Ukraine er afgørende for Europas fremtid.

Global økonomi

Granater og maskingeværkugler sårer og dræber hver dag både soldater – mandag faldt for eksempel to ukrainske – og civile i det østlige Ukraine. Ifølge de internationale observatører fra OSCE er der daglig »talrige« brud på den 4 måneder gamle våbenhvile i Donetsk og Luhansk, og de lokale hospitaler er overfyldte.

Begge parter hævder, at de blot besvarer »provokationer«, men i realiteten er det efterhånden snarere åben krig end isolerede sammenstød. På det økonomiske topmøde G7 blev der truet med nye sanktioner, hvis russerne fortsat hjælper oprørerne. Den russisk-ukrainsk-europæiske krise eskalerer igen.

Kanonilden kan ikke høres i Kijev, der ligger adskillige hundrede kilometer fra våbenstilstandslinjen, men der er soldater overalt på pladser og gader. Der står udbrændte kampvogne med russiske kendemærker udstillet i gaderne som bevis på, at Rusland er gået ind i krigen på oprørernes side. Ved siden af står indsamlingsbøsser, hvor man kan aflevere et bidrag i den stærkt devaluerede lokale valuta, grivna.

Bådhus med rigelig plads til 300 mennesker

På en lummervarm dag i juni er det pressens dag i Ukraine. Den foregår i det bådhus, som den tidligere præsident Viktor Janukovitj lod opføre ved siden af sit imponerende palæ. Bådhuset kan mageligt rumme 300 konferencedeltagere.

Trods den fugtige varme beholder den britiske sikkerhedskonsulent Josh Arnold-Forster jakken på, mens han i sit oplæg undrer sig over, at ’krigen’ i Europas sydøstlige hjørne ikke spiller nogen nævneværdige rolle i Vesteuropa.

Krigen i Ukraine og den russiske deltagelse er en trussel mod hele Vesteuropas økonomi

»Det er ikke bare et spørgsmål om, at staten eventuelt skal give penge ud til forsvar og sikkerhed. Krigen i Ukraine og den russiske deltagelse er en trussel mod hele Vesteuropas økonomi«, siger Josh Arnold-Forster, da Politikens udsendte taler med ham efterfølgende.

Da briterne gik til valg i begyndelsen af maj, spillede konflikten i Europa ingen nævneværdig rolle i valgkampen. Det var velfærd, Skotland og immigration, som stjal billedet. Alligevel er der ifølge Arnold-Forster tegn på, at forsvarspolitik var afgørende for vælgerne i nogle valgkredse, som Labour tabte.

»Men den britiske finansminister, George Osborne, kom faktisk ind på krisen, da han fremlagde finansloven i marts – ganske vist langt omme. Det er en forudsætning for de positive økonomiske prognoser, at krisen ikke eskalerer«, siger Josh Arnold-Foster.

Heller ikke mange danske politikere har vendt blikket mod sydøst i den danske valgkamp.

»I mine øjne er farerne for dansk økonomi endnu større end for Storbritannien. I er meget tættere på de baltiske lande og Polen. Der er blevet stoppet for eksport af svinekød til Rusland, og selv om bønderne har fået kompensation af staten, koster det jo skatteyderne penge, som kunne være brugt på noget andet«, siger Josh Arnold-Forster.

Vismændene advarer

I Danmark er de uafhængige økonomer i Det Økonomiske Råd i deres seneste rapport fra maj optimistiske. Der er solide tal for væksten, og forbrugerne har tillid til fremtiden.

Frygten for, at bankerne kollapser, eller at de sydeuropæiske lande går statsbankerot, er beskeden – lige med undtagelse af Grækenland, men også hellenernes rige er blevet et mere håndterligt problem.

Men de økonomiske spådomme bygger på forudsætninger: »Konflikten mellem Ukraine og Rusland, der har stået på siden starten af 2014, udgør ligeledes fortsat en usikkerhedsfaktor for udviklingen i euroområdet«, står der i majrapporten fra de økonomiske vismænd. Og endnu skarpere bliver det sagt i konjunkturvurderingen fra oktober 2014: »Der er i konjunkturvurderingen lagt til grund, at krisen i Ukraine ikke eskalerer«.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er på grund af folketingsvalget i ’politisk spærretid’ og vil således ikke uddybe synspunkterne, men han har ved flere lejligheder fremhævet, at en forudsætning for vismændenes prognose er, at konflikten mellem Rusland og Ukraine ikke eskalerer.

Krisen er i den første, eskalerende fase

Samhandlen mellem Rusland og EU er faldet med godt 20 procent fra 2012 til 2014, når det gælder både import og eksport. Og intet tyder på, at de internationale sanktioner mod Rusland vil blive hævet de nærmeste år, så der er udsigt til yderligere dalende samhandel, spår en dansk ruslandsekspert.

Man regnede med, at Rusland i 2025 ville være det største eksportmarked for europæiske forbrugsgoder

»Vi er stadig i krisens første fase, eskalering, men ruslandskrisen har allerede haft økonomisk betydning. For eksempel er den danske landbrugseksport faldet, og alle EU-landes samhandel med Rusland går tilbage. Vi taler vel at mærke om et marked, hvor alle ventede vækst. Man regnede med, at Rusland i 2025 ville være det største eksportmarked for europæiske forbrugsgoder«, siger tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning, der arbejder som public affairs-rådgiver, er partner i Policy Group og ekstern lektor i international politik på Københavns Universitet.

»Selv om man ikke kan komme med sikre økonomiske og politiske prognoser for Ukraine og forholdet mellem Rusland og EU, får vi ikke løst problemerne i Østukraine i år. Erklæringen fra verdens største økonomier i G7 tyder på mere og ikke mindre krig«, siger Jens Worning, der forudser »2-3 års sanktionskrig«.

Krisen i forholdet til den vestlige verden og sanktionerne har foreløbig standset en proces, der gik i retning af normalisering i Rusland, lyder vurderingen.

»Ethvert større russiske selskab gik på børsen i London, og her skal man leve op til bestemte regler – en standard, man slet ikke er vant til i Rusland. Den proces er stoppet. Rusland fik dækket to tredjedele af sit lånebehov i Europa – det er stoppet. Den russiske gas- og oliesektor er nu lukket land, så mange investorer har trukket sig eller er blevet mast ud«, siger Jens Worning, der mener, at vestlige firmaer ikke er vant til at tænke geopolitik ind i deres kalkuler.

»Det bliver de nødt til på det russiske marked. 2014 blev et skelsættende år på linje med 1945, da Anden Verdenskrig sluttede, og 1989, da Muren faldt«, siger Jens Worning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor spiller det ikke en rolle i valgkampen, udsigterne er jo skræmmende?

»Valgkampe drejer sig om og afgøres af indenrigspolitik«, siger Jens Worning.

Vesten havde ikke forestillet sig en konventionel krig

Josh Arnold-Forster rådgiver blandt andet i øjeblikket flyfabrikken Airbus Group om britisk forsvars fremtidige behov, og han er tidligere rådgiver for John Reid, der var Labour-forsvarsminister i 2005-06. Hans budskab til de knap 300 ukrainske journalister, som ivrigt lytter til de oversatte budskaber i øresneglene, er, at Vesten efter kommunismens sammenbrud i 1989 og 90 ikke længere forestillede sig, at der kunne blive krig i konventionel forstand mellem stater som for eksempel Rusland og Ukraine.

»Vesten forventede ikke konflikter mellem stater i Europa efter den kolde krig, men gearede sig til at bekæmpe for eksempel terrorisme, ustabilitet og lignende, men den tilgang kan ikke bruges i situationer som i Ukraine. Er de små grønne mænd, som støtter de russiske separatister, blot en variant af et gammel trick med at sende soldater uden kendetegn ind i fjendeland?«, spørger Josh Arnold-Forster.

Luftrummet atter vigtigt

De vesteuropæiske forsvar skal i fremtiden have nogle kompetencer, som vesteuropæerne troede var smidt på historiens mødding.

Mændene respekterer og beundrer ham. Kvinderne finder ham karismatisk - ja, endda sexet

»Gamle problemer er vendt tilbage. Vi skal være i stand til at kontrollere vores luftrum effektivt og på en måde, som vi nærmest har glemt. Russerne fløj jo faktisk soldater til Krim hen over Ukraine. Vi må vide, hvad vi vil og kan, hvis det samme skulle ske over de baltiske landes luftrum«, siger Josh Arnold-Forster.

Men det er ikke kun direkte udgifter til militært udstyr, der kan ramme økonomien.

»Den økonomiske udvikling i de lande, som ligger tættest på Rusland, i det gamle Østeuropa, vil blive mere usikker. Og en ringere økonomisk udvikling i de lande vil gøre dem til dårligere markeder for de gamle vestlige lande. Og især lande som Danmark, som ligger tættest på«, siger Josh Arnold-Forster.

Rusland kan foretage cyberangreb

Det er ikke kun fortidens spøgelser, som skræmmer. Der er helt moderne trusler.

»Vi skal tage cyberangreb seriøst. De koster mange hundrede millioner dollars årligt, men vi kender ikke det fulde omfang af problemet, fordi private firmaer er tilbageholdende med at fortælle om det. På det felt kan et land som Rusland påføre andre substantielle tab – uden at blive eksponeret«, siger den britiske sikkerhedskonsulent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er så, om russerne og præsident Putin vil forsøge at komme på talefod med Vesten for at få økonomisk fremgang.

Men at indgå kompromis er ikke russisk stil, siger Mette Bærbach Bas, der rådgiver danske virksomheder. Desuden er Putin ikke i vanskeligheder hjemme:

»Putin er fortsat utrolig populær i befolkningen på trods af den økonomiske krise, der hærger Rusland i disse måneder, og trods den igangværende konflikt med Vesten på grund af Ukraine. Det er han på grund af to ting: hans fremtoning og hans resultater«, siger Mette Bærbach Bas.

»Putin udstråler styrke. Han er en mand, russerne kan regne med. Han er stærk som en bjørn og snedig nok til at manipulere med hele verden. Mændene respekterer og beundrer ham. Kvinderne finder ham karismatisk – ja, endda sexet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce