Oxi. Tilhængere af et nej fejrer resultatet af den græske folkeafstemning i Athen.
Foto: Petros Giannakouris/AP

Oxi. Tilhængere af et nej fejrer resultatet af den græske folkeafstemning i Athen.

Global økonomi

Græsk nej deler politikerne: Fra »sejr for demokratiet« til afgrundens rand

Udenrigsminister Kristian Jensen frygter græsk »katastrofe« efter gårsdagens nej. Enhedslistens udsending i Grækenland ser resultatet som en sejr.

Global økonomi

Mens de europæiske topledere forsøger at finde den rette grimasse efter gårsdagens rungende, græske nej til besparelser og økonomiske reformer, har mange danske politikere klart gjort deres stilling op.

Og resultatet deler i den grad vandene herhjemme.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) betegner det græske nej som »et skridt nærmere en økonomisk katastrofe for Grækenland«.

»Jeg er overrasket over, at det blev så klart et resultat. Det forpligter nu den græske regering til at komme på banen med et bud på, hvad den vil bruge resultatet til. Det er Grækenland, der står med det store problem nu. Det er deres banker, som kun er få dage fra at løbe tør for kontanter og dermed kaste græsk økonomi ud i en krise, som vi ikke har set tilsvarende tidligere«, siger Kristian Jensen.

Risiko for bankerot

Den reformkurs, som 61 procent af grækerne sagde nej til i går, er selve betingelsen for nye milliardlån, der kan holde den græske økonomi kørende. De kommende dage vil vise, om grækerne gennem nye forhandlinger kan nå en aftale med sine kreditorer – ifølge IMF er der akut brug for lån på op til 425 mia. kroner foruden store gældseftergivelser.

Der var stor pessimisme i Europa, efter grækernes nej til hjælpepakken søndag.

Den tyske præsident for Europa-Parlamentet var straks fremme med sin ærgrelse over Grækenlands nej, og han forudser nu, at landets økonomi vil kuldsejle fuldstændigt.

Kilde: Ritzau

Alternativt er der risiko for, at landet må forlade euroen og dermed stå i en uoverskuelig økonomisk situation. En statsbankerot kan ikke længere udelukkes.

Ifølge Kristian Jensen kunne det have gået langt bedre, hvis ikke den græske ministerpræsident Tsipras havde udskrevet folkeafstemning 26. juni, midt under forhandlingerne.

Kristian Jensen, grækerne sagde nej til sparekurs, som der har kørt de seneste fem år. Den har jo ikke skabt fremgang – der er kommet mere arbejdsløshed og mere gæld. Har de ikke bare taget bestik af det og sagt: ’nej tak’?

»Det er jeg ikke enig i. Grækenland har lovet reformer, men har ikke gennemført dem alligevel. De har hverken kørt en reel reformkurs eller en kurs, hvor de kunne have råd til deres udgifter. Det har gjort, at græsk økonomi er blevet ringere og ringere. De lande i Sydeuropa, der har kørt reformkursen – Spanien, for eksempel – har bragt deres lande tilbage i en stærkere position end før krisen«.

EL: Demokratiet har talt

På venstrefløjen i Folketinget er reaktionerne på det græske nej anderledes positive.

Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen har fra første parket i Grækenland bevidnet folkeafstemningen, som for ham har fået det bedste mulige udfald.

»Det er en sejr for demokratiet, fordi det er første gang, at en befolkning i Europa har fået lov at stemme om de senere års sparepolitik, som jo ikke bare har ramt Grækenland, men også Spanien, Irland og Portugal hårdt og fået gæld og arbejdsløshed til at eksplodere. Demokratiet har talt. Befolkningen har sagt klart nej«, siger Nikolaj Villumsen.

61 procent af vælgerne kunne feste søndag aften, efter de havde fået flertal for et græsk Nej til internationale spareplaner og afbetaling af gæld. »Resultatet fylder mig med håb for fremtiden, for Grækenland. Jeg er meget stolt af det græske folk, meget, meget stolt. Vi vil ikke være slaver,« lød det fra en græker i Athen. Kilde: Ritzau

Hvad kan de egentlig bruge det nej til, når det nu er mandag morgen?

»Nu skal der jo både i dag og i morgen være EU-møder. Og der er det selvfølgelig helt afgørende, at EU ser grækernes valg. Den græske regering har de seneste måneder – og senest for få dage siden – fremlagt adskillige kompromisforslag. Derfor er det vigtigt, at EU nu kommer til forhandlingsbordet, så det kan findes en realistisk løsning på krisen«.

Nogle vil jo mene, at nejet kaster grækerne ud i et kaos, hvor de risikerer at ryge ud af euroen og måske skal tilbage til en gammel møntfod, som de ikke engang har trykpresser til længere. Hvis det er konsekvensen, hvad kan man så bruge et nej til?

»Grækerne har stemt om det ultimatum, som EU lagde frem. Og hvis grækerne skal ryge ud af euroen, skal det være fordi, EU nægter at acceptere, at en befolkning fravælger det, man ønsker fra Bruxelles. Det vil være ganske udemokratisk, så det håber jeg på ingen måde vil være realiteten. For så har EU da et grundlæggende, demokratisk problem«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

PORTRÆT:

Men hvis konsekvensen for det valg kan blive katastrofalt – måske også humanitært – hvordan kan det så være en sejr?

»Dette her er en demokratisk test af EU. Kan EU acceptere, at en befolkning fravælger den forfejlede politik, som man ønsker fra Bruxelles? Hvis EU ikke består den test – men fortsætter med at afpresse grækerne og smider dem ud af euroen – er det jo ikke Grækenland, men hele Europa, som har et grundlæggende, demokratisk problem«.

De stemte jo om reformer, som EU har krævet for at yde lån. Hvorfor er det, at grækerne ikke vil tage de hårde reformer på sig – ligesom alle andre lande gør?

»Grækerne har jo de seneste fem år prøvet den sparepolitik, som de i går sagde nej til. Det har fået gælden, arbejdsløsheden og fattigdommen til at stige. Hvis Grækenland skal ud af krisen, skal sparepolitikken stoppes. Det var det, den græske befolkning udtrykte krystalklart i går«.

Nej til »neoliberal nedskæringspolitik«

Samme melding kommer fra Alternativet, som efterlyser hjælp fra EU til Grækenland – akkurat som da USA’s Marshallhjælp hjalp Europa efter 2. verdenskrig, siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist.

»EU har siden 2010 tvunget Grækenland ud på en økonomisk kurs, der gjorde ondt værre, og derfor er det græske nej ikke en overraskelse. Det er derimod en sejr for demokratiet over den neoliberale nedskæringspolitik, siger Nordqvist i en skriftlig kommentar.

Kan blive en pyrrhussejr

Mens venstrefløjens vurdering er en »sejr for demokratiet«, er udenrigsminister Kristian Jensen mere skeptisk:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det risikerer at blive en pyrrhussejr. Det kan betyde, at den græske økonomi totalt smelter ned. Når jeg hører Enhedslistens reaktion på den græske afstemning, kommer jeg til at tænke på Margaret Thatchers ord: ’Problemet for socialister er, at de på et eller andet tidspunkt løber tør for andre folks penge’. Grækenland er nu ved at løbe tør for andres penge. De har ikke en låneaftale, og dermed risikerer de at være på randen af kaos inden for ganske få dage«.

61 procent af vælgerne kunne feste søndag aften, efter de havde fået flertal for et græsk Nej til internationale spareplaner og afbetaling af gæld. »Resultatet fylder mig med håb for fremtiden, for Grækenland. Jeg er meget stolt af det græske folk, meget, meget stolt. Vi vil ikke være slaver,« lød det fra en græker i Athen. Kilde: Ritzau

»Det kan Enhedslisten være ligeglad med. Men en situation, hvor økonomien kollapser, går ud over pensionister, små erhvervsdrivende og dem, som ikke har kunnet flytte deres formuer til andre EU-lande. Det vil være de små i det græske samfund, som for alvor klan mærke konsekvenserne af et kollaps,« siger Kristian Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce