Foto: BUBANDT MARTIN

Eksovervismand: Vi må redde grækerne, som vi reddede tyskerne

Angela Merkel stiller sparekrav, men er selv medskyldig, siger økonom Christen Sørensen.

Global økonomi

For mange danskere virker det indlysende, at Grækenland må stikke piben ind og acceptere de krav, som Europa igennem de seneste måneder har stillet for at yde nye lån til landet. Men for Christen Sørensen er dette synspunkt så historieløst, at det er decideret stupidt.

Den tidligere overvismand er rystet over, at flertallet af meningsdannerne i den danske debat finder fornuft i, at især den tyske regering forlanger flere besparelser, før grækerne kan få udbetalt de lån, som kan redde dem fra bankerot.

»Man glemmer fuldkommen historien bag Grækenlands situation, og man overser helt den generation af unge grækere, man nu er ved at sælge for at betale for deres forældres synder. Det er oprørende dumt«, siger Christen Sørensen, der blandt andet har været økonomiprofessor ved Syddansk Universitet.

Han finder det åbenlyst, at Europa må slette en del af Grækenlands gæld og hjælpe landet i gang via investeringer.

Men især den tyske regering har dikteret, at lande med gældsproblemer skal spænde bæltet ind, til der er balance i regnskabet. Historien viser imidlertid, at det ikke virker i områder, hvor økonomien står næsten stille – man kvæler væksten, forklarer Sørensen:

Tyskland risikerer igen at rive Europa fra hinanden

»Tyskland risikerer igen at rive Europa fra hinanden. Nu sker det blot med økonomisk magt i stedet for militær magt«.

I den danske debat har der hidtil været få, som har argumenteret imod, at Grækenland må rette ind. Men ser man ud over de danske grænser, har en række kendte intellektuelle rettet hård kritik mod denne linje, heriblandt den franske økonom Thomas Piketty og de amerikanske økonomer Paul Krugman og Joseph Stiglitz. For tre uger siden bragte Christen Sørensen nogle af disse argumenter på dansk i bogen: ’Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa’.

Sparepolitikken er overvurderet

Danske forskere og politikere peger imidlertid ofte på, at sparepolitikken har virket i andre lande – herunder Spanien og Irland, som var i gældsproblemer, men som med reformer er på vej op igen.

Christen Sørensen, hvis det virker for Spanien og Irland, hvorfor skal Grækenland så ikke have samme medicin?

»Det er noget vrøvl, at det virker for de lande. Der er stadig næsten 25 procents ledighed i Spanien«.

De græske banker holder lukket i hvert fald resten af ugen. Det oplyste landets finansministerium onsdag aften. Der vil fortsat også være en grænse på 60 euro for de grækere, der vil bruge de stadig åbne hæveautomater til at hæve penge fra deres konto, sagde en kilde i ministeriet til nyhedsbureauet AFP. Regeringen beordrede oprindeligt bankerne lukket fra mandag den 29. juni, efter at forhandlingerne mellem Grækenland og dets kreditorer om en hjælpepakke var kollapset. Kilde: Ritzau

Sørensen mener, at den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, spiller en særlig rolle.

»Til at begynde med var det især de tyske og franske banker, der havde lånt grækerne penge. Men da grækernes store gæld blev et problem, fik Merkel og Hollande overført gældsbyrden til staterne og dermed til deres egne skatteydere«, siger Christen Sørensen.

Tyskerne må da selv kunne huske, at de fik både gældseftergivelse og Marshallhjælp

Dermed blev situationen en anden: Før var det blot bankerne, der havde lånt for meget ud til grækerne. Med Merkel og Hollandes manøvre blev det et regnskab mellem det tyske og franske folk på den ene side og det græske på den anden.

»Merkel har nu valgt at sætte hele EU-projektet på en risikosejlads for at spare de tyske skatteydere for det, det ville koste at låne grækerne flere penge, så hun selv kan blive genvalgt«, siger Christen Sørensen.

Uanset hvad baggrunden er, er det normalt sådan, at man skal betale penge tilbage, man har lånt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kunne man også have sagt til Tyskland efter Anden Verdenskrig. Tyskerne må da selv kunne huske, at de fik både gældseftergivelse og Marshallhjælp«.

Tysklands kansler holder fortsat døren på klem for grækerne, men der skal findes en løsning. Nu. Kilde: ritzau

Sørensen henviser til, at Tyskland i 1953 fik eftergivet over halvdelen af den enorme gæld, der tyngede landet efter Anden Verdenskrig. Samtidig fik Tyskland del i den hjælp på 13 milliarder dollars, som USA fra 1948 ydede til Europa.

Merkel må afgøre Europas skæbne

Den tyske kansler må nu afgøre, om hun vil træffe en lige så ansvarlig beslutning om grækerne, mener Sørensen:

»Merkel må beslutte, om hun vil vinde det næste tyske valg, men blive husket som politikeren, der ødelagde Europa – eller om hun vil risikere at tabe det næste tyske valg og til gengæld blive husket som hende, der reddede Europa«.

Det er absurd at forestille sig, at grækerne får en fribillet, uanset om man hjælper dem

Andre økonomer, herunder professor emeritus Niels Thygesen, mener, at grækernes overforbrug er så stort, at landet må skære ned, hvis det skal løbe rundt?

»Det er rigtigt, at tidligere græske regeringer har begået fejl, og den nuværende regering har også været urealistisk. Det her er Grækenlands eget hovedansvar. Men hvad berettiger, at magtelitens misgerninger i Grækenland nu skal gå ud over kommende generationer? Man var klog nok til at friholde Tysklands unge fra samme straf«, siger Christen Sørensen.

»Når det er sagt, er det afgørende at få lavet reformer i Grækenland, der kan sikre, at man får inddrevet skat. Men tænk på et højtudviklet land som Danmark, hvor man ikke kan lave et ordentligt system for ejendomsværdiskatten – der sker tidligst noget i 2017. Hvordan skulle Grækenland så kunne på et halvt år?«.

Hvordan skal folk i fattigere eurolande såsom Litauen leve med, at deres skattepenge skal gå til at holde et rigere land oppe?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kunne sagtens friholde de fattigere lande for at betale til en græsk løsning, for jeg forstår udmærket godt, at der er problemer i det for dem«.

Spanien har bidt i adskillige sure æbler og gennemført reformer – vil de ikke se dit forslag som en fribillet til Grækenland?

»Det er absurd at forestille sig, at grækerne får en fribillet, uanset om man hjælper dem. Landet vil uanset hvad i mange år endnu lide af høj ledighed og lav levestandard for mange«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce