Pedalkraft. Vareudbringning er en logisk udfordring for de store lastbiler i Barcelonas smalle gader, og det har skabt et marked for cykeludbringning.
Foto: Francisco Goncalves

Pedalkraft. Vareudbringning er en logisk udfordring for de store lastbiler i Barcelonas smalle gader, og det har skabt et marked for cykeludbringning.

Global økonomi

Ensomheds-apps og varelevering: Barcelona vrimler med intelligente løsninger

Den catalanske hovedstad er godt igang med at udvikle smarte løsninger på klimaudfordringen.

Global økonomi

København elsker at prale af at være en grøn storby, men mange andre af verdens millionbyer har også masser at byde på til den grønne dagsorden.

Tag for eksempel Barcelona. Spaniens næststørste by med 1,5 millioner indbyggere – næsten 5 millioner, hvis man tæller oplandet med. Kendt for fodbold, trafikkaos og tapas. Men også for at være i front med kreative løsninger på den moderne storbys udfordringer.

På pladsen foran byens triumfbue suser rød-hvide delecykler rundt, nogle af dem på de nyanlagte cykelstier, andre i fri dressur over pladsen og de brede fortov, hvor fodgængerne må springe for livet.

Barcelonas ’Bicing’-bycykelordning er, modsat Københavns, en solid succes med nu 8 år på bagen og har tredoblet antallet af cyklister i løbet af ganske få år.

»Jeg bruger Bicing-cyklen til det hele«, fortæller Maragda, en studerende, som netop har kørt sit magnetkort forbi standeren for at snuppe en af de rød-hvide jernheste.

»Når jeg skal til og fra universitetet, på stranden, besøge mine venner, ordne ærinder. Kun hvis jeg skal til fest eller noget andet helt særligt, køber jeg en billet til metroen«, siger hun.

Ikke for turister

Næsten 100.000 barcelonesere er medlem af ordningen, som er billig, enkel – og kun for de fastboende.

Turister må kigge langt efter Bicing-cyklerne og leje af de private cykelhandlere, som har krævet sig fritaget for konkurrence fra den offentligt støttede delecykel. Men bycyklen har også inspireret mange beboere til at anskaffe egne cykler og begynde at køre på dem i hverdagen, fortæller Xavier Mayo, som er chef for international markedsføring af Barcelona.

»Da bycyklerne først kom på gaden i 2007, udgjorde de 85 procent af alle cykler i gadebilledet. Nu udgør de kun 25 procent, samtidig med at antallet er flerdoblet – så der er virkelig sket et boom, som også hænger sammen med, at der pludselig blev anlagt cykelstier«.

Vi ønsker, at teknologien skal bruges til at løse folks problemer og til at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, så vi kan få gang i økonomien

Han og hans kone bruger selv ordningen, når de kører ind fra forstaden og parkerer bilen midtvejs mellem deres respektive arbejdspladser – og snupper den sidste bid vej på cyklen.

Der er stadig lang vej, før Barcelona når op på københavnerniveau, hvor 45 procent af alle ture i byen foregår på cykel. Men potentialet er der, klimaet egner sig til at cykle året rundt, og selv de stejle gader i nogle bydele kan overvindes, når der snart sættes flere og flere Bicing-stationer med elcykler op.

Pakker med pedalkraft

Barcelona kan noget med cykler, som vi slet ikke har i København.

Øst for byens Arc de Triomf ligger en lille containerbygning. En stor DHL-lastbil er netop ankommet og i færd med at aflevere en større mængde pakker, som straks bliver omlastet til en kæmpe ladcykel malet i DHL’s rødgule farver.

Pigen, der de næste par timer skal trampe i pedalerne for at bringe pakkerne det sidste stykke vej ud til kunderne i Barcelonas snævre bymidte, hedder Patricia og er 1 ud af 10-12 pakkecykelbude i firmaet Vanapedal, som bedst kan oversættes til ’pedalkraft’.

»Det er et sjovt job. Du kommer i form, og du er midt inde i byen og møder masser af mennesker. Og lønnen er nogenlunde«, smiler hun og sætter af sted, for pakkerne skal jo ud.

LÆS OGSÅ

Vanapedal er startet af fire unge fyre, som ville bruge deres uddannelser inden for arkitektur, geografi, økonomi og foto til noget, der kunne gøre byen bedre, fortæller en af grundlæggerne, Jordi Gali.

»I Barcelona var der masser af traditionelle cykelbude, men de forsvandt i takt med e-mailens udbredelse. Til gengæld kunne vi se, hvordan e-handel skaber en ny revolution, hvor folk køber masser af ting på nettet, som skal bringes ud«, siger han.

Den sidste mil

Vareudbringning i Barcelona er et kæmpeproblem ikke mindst i de gamle bydeles snævre og krogede gader, hvor store lastbiler slet ikke kan komme frem, og selv mindre varebiler risikerer at sidde fast i trafikpropper og trængsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her er den store varecykel med elmotor et langt mere effektivt transportmiddel, som kan sno sig i de smalle gader, parkere overalt og få afleveret pakkerne i en fart. Kunderne, som foreløbig er de store internationale kurérfirmaer DHL, TNT og spanske Seur, sparer tid og penge og får grøn goodwill ved at have deres kendingsfarver på pakkecyklerne.

»Vi kalder det cykellogistik, og jeg tror, vi er de første i EU, som arbejder på det, man kalder ’den sidste mil’ i vareudbringningen«, siger Jordi Gali, som i dag har 10-12 ansatte i Barcelona og for nylig har åbnet en filial i Valencia.

Fremtidsplanerne handler om at udvide kundekredsen, for eksempel med udbringning af medicin, som er lette varer med høj værdi. Bystyret vil også gerne have cykelbudene til at påtage sig sociale opgaver som for eksempel at hente og bringe varer for byens ældre – mere herom senere.

Sensorer alle vegne

Men Barcelona stopper ikke her. Byens affaldscontainere er udstyret med sensorer, som måler mængden af affald, fugtighed og temperatur. De data bruger bystyret til at tilrettelægge indsamlingen så effektivt som muligt – og til at slå alarm, hvis skraldet på en varm sommerdag begynder at gære og udvikle alt for ubehagelig lugt.

Vandingsanlæggene i byens parker er også ved at blive udvidet med sensorer og fjernstyring, som ifølge de første erfaringer kan nedbringe vandforbruget med omkring 30 procent.

Og så er man i Barcelona naturligvis også i gang med en diskussion om, hvad det hele skal bruges til, og hvor grænsen går mellem den intelligente by og borgernes ret til privatliv. På centrale pladser i byen er der opsat sensorer, som tæller antallet af forbipasserende og måler støj og forurening. En del af byens lygtepæle er på forsøgsbasis gjort ’intelligente’, så de skruer op og ned for lyset, alt efter om der er mennesker på gaden eller ej.

Teknologi til mennesker

Men sensorer og elektroniske apps gør det ikke alene. Barcelona har netop fået et nyt bystyre, som er i gang med at gentænke hele begrebet om ’smart city’, den intelligente by. Det ny byråd udspringer af de sociale bevægelser, som har kæmpet mod husudsættelser under finanskrisen og er mere optaget af mennesker end af teknologi. De samme sociale bevægelser, som også har besat tomme grunde rundt omkring i byens kvarterer for at plante grønne byhaver og forhindre, at der anlægges parkeringspladser.

»Det er vigtigt at se på, om teknologien kun bruges som et værktøj til at indsamle en masse data, som de store virksomheder kan udnytte«, siger rådmand for byplan, erhverv og turisme Agustí Colom om den ny kurs.

»Vi ønsker, at teknologien skal bruges til at løse folks problemer og til at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, så vi kan få gang i økonomien. Vi vil se på befolkningens behov – Barcelona skal ikke bare være forsøgslaboratorium for dataindsamling, men en model for demokratisk engagement«, siger han og nævner, at teknologien også giver mulighed for åbenhed og gennemsigtighed ved at skabe fri adgang til alle oplysninger om energi, affald, emissioner og de kommunale budgetter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En intelligent by tager først og fremmest hånd om sine borgere, og lige nu arbejder bystyret med at tage teknologien til hjælp, når det gælder at hjælpe de udsatte, med apps, der for eksempel kan bryde den ensomhed, som en del ældre indbyggere lider under.

Rundturen i det ny Barcelona går også forbi et af byens store markeder, som netop er sat i stand efter alle kunstens regler; Santa Caterina-torvehallerne er blevet en arkitektonisk drøm og et tempel for udsøgte friske råvarer.

»Målet er, at hver eneste af vore 32 bydele skal have sit eget marked, kulturcenter, bibliotek og sportscenter«, siger Xavier Mayo.

»Så behøver folk ikke sætte sig ind i bilen for at køre ud i et stort shoppingcenter. Det er også med til at skabe en intelligent by«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce