opsøgende. André Rogaczewski (T.V.), administrerende direktør hos IT-selskabet Netcompany, er allerede i kontakt med de bedste it-studerende længe før, de er færdige. Ellers risikerer han ikke at kunne få de medarbejdere, han har brug for.
Foto: Thomas Nielsen

opsøgende. André Rogaczewski (T.V.), administrerende direktør hos IT-selskabet Netcompany, er allerede i kontakt med de bedste it-studerende længe før, de er færdige. Ellers risikerer han ikke at kunne få de medarbejdere, han har brug for.

Global økonomi

»Vi har altså et stort problem«: Europa får digitalt baghjul

Ny rapport viser, at mangel på de rette it-kompetencer truer Europas digitale fremtid.

Global økonomi

På Grønningen i det centrale København ligger en virksomhed. Den vokser. I år skal Netcompany ansætte omkring 120 nye medarbejdere, men det er ikke nemt at finde folk, der kan det, der er brug for: IT.

Ikke folk, der kan tale om it. Men folk, der kan bygge it-systemer.

For Danmark og Europa mangler helt essentielle it-kompetencer, og det risikerer at sætte den digitale fremtid over styr.

En ny rapport, som DI Digital har lavet for EU-Kommissionen, viser, at der er stor mangel på nøglemedarbejdere og specialister inden for it og teknologi - ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

»Det er en alvorlig trussel mod de politiske ambitioner om at få Europa på digital omgangshøjde med USA og Asien, som er meget længere fremme med at bruge den nyeste teknologi til at øge produktiviteten. Det er helt essentielle kompetencer, vi står og mangler, og det bliver værre og værre«, lyder det fra Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital - Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele-, elektronik-, og kommunikationsvirksomheder.

Ifølge Dansk Industris undersøgelse, der har kigget på, hvilke job de europæiske arbejdsgivere har sværest ved at finde medarbejdere til, mangler Europa de it-profiler, der udvikler digitale løsninger - altså software og hardwareudviklere, systemarkitekter og specialister i Big Data.

Kommer til at mangle tusinder

For det er ikke lige gyldigt, hvilket niveau man er uddannet på. Undersøgelsen viser, at det særligt er de allerhøjest uddannede, man mangler, og det efterlader et dilemma:

For på trods af at der sidste år var 118.600 arbejdsløse it-uddannede i Europa, vil EU-landene ifølge EU-kommissionen i 2020 samlet mangle over 800.000 højtuddannede medarbejdere inden for det digitale område, mens Danmark vil mangle 6.000, hvis ikke der bliver uddannet flere kandidater inden for it.

»Arbejdsgiverne peger alle i samme retning. Teknologi som sådan vil styre fremtidens behov for kompetencer. Informations- og kommunikationsteknologi forudses til at få en stigende indflydelse på alle industrier, produkter og tjenester. Dette vil ikke alene øge efterspørgslen på it-professionelle med nye og højere tekniske kompentencer, men også på flere it-uddannede i de kommende år«, konkluderes det i rapporten.

Annonce

Og det er en tendens André Rogaczewski, der er administrerende direktør hos IT-selskabet Netcompany, der har 700 ansatte, kender alt for godt.

»Rapporten har desværre nogle rigtige pointer. Vi har brug for flere højtuddannede folk med it-kompetencer. Det er dem, der er fremtidens helte«, siger André Rogaczewski, der udelukkende ansætter folk, der har it-uddannelser med sig - dataloger, ingeniører eller særligt intelligente folk med naturvidenskabelig baggrund. Han vurderer, at omkring 75 procent bliver ansat direkte efter endt uddannelse.

»Vi er allerede i dialog med de unge flere år inden, de er færdige. Ofte er de ansat hos os i studenterstillinger, indtil de er færdige, så vi får dem, vi gerne vil have«, siger André Rogaczewski.

Men det trækker til, og kampen mellem Danmark og de lande, vi normalt sammenligner os med, Sverige, Norge, Tyskland, er allerede godt igang, for alle står med den samme mangel.

»Sandheden er, at der er en lige linje mellem at have mennesker med de rigtige uddannelser og den vækst, vi kan få. Så vi har altså et stort problem her, og der er meget at vinde eller tabe«, siger han.

Universiteter skal arbejde tættere med erhvervslivet

Selv hvis der kommer godt gang i udviklingen nu, når vi ikke målet inden for de kommende år, vurderer Adam Lebech.

»Det kan ikke lade sig gøre i 2020, men måske i 2025«, siger han og peger på en tendens, der er særligt opsigtsvækkende:

Selv om Danmark for nylig blev kåret som nummer 1 i digitalisering, altså hvordan og hvor meget man anvender it-teknologi, inden for EU, så ligger vi kun i midten af statistikken for antallet af it-specialister, der jo netop skal udvikle virksomhedernes digitale løsninger i fremtiden. Det kan blandt andet være indbygning af intelligente løsninger i produktionen eller udvikling af e-handelsløsninger.

»Det er en kedelig nyhed, for det er det, der skal drive væksten og udviklingen fremover«, siger han.

Erkendelsen af at Danmark sakker bagud har for længst ramt it-uddannelserne i Danmark, og IT-Universitetet på Amager besluttede af samme årsag for nylig at udvide optaget efter sommeren betalt af egen lomme. Universitetet vil sætte særligt fokus på at få flere kvinder til at interessere sig for de tungere it-uddannelser:

Annonce

Annonce

Blot en fjerdedel af de optagede på it-uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er kvinder. Samme gælder for 31 procent på IT Universitetet på Amager.

Store spillere tager sagen i egen hånd

DI's rapport peger på, at universiteter skal blive bedre til at samarbejde med erhvervslivet for i højere grad at målrette undervisningen de behov og krav, der venter de studerende efterfølgende.

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, mener man, at man allerede er godt igang med flere af de anbefalinger, DI præsenterer. Blandt andet peger Rasmus Larsen, der er institutdirektør for Matematik og Computer Science, på, at 40 procent af de 325 afgangsopgaver, der blev lavet sidste år, blev lavet i samarbejde med virksomheder.

»Men vi kunne godt tænke os, at det blev endnu flere, for det er klart, at det er vigtigt, at der er et samarbejde mellem erhvervsrettede universiteter som os og erhvervslivet«, siger han, men understreger, at opgaven er et fælles ansvar.

Udover universiteternes indsats har helt store spillere som Google og Microsoft allerede for længst taget sagen i egen hånd og er i fuld gang med at uddanne europæere i de it-kompetencer, de ser som de afgørende for fremtidens udvikling.

Adam Lebech peger på, at der ligger en særlig opgave i den offentlige sektor, som også er i fuld gang med en digitalisering.

»Problemet stopper ikke, for den digitalisering vi er i gang med overalt i vores samfund betyder, at behovet kommer til at vokse kraftigt«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Prasz, Global Økonomi eller Økonomi, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden