Eksport. Der er ikke længere så store afsendinger fra havnen i Esbjerg, som der har været. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Eksport. Der er ikke længere så store afsendinger fra havnen i Esbjerg, som der har været. Arkivfoto: Claus Bonnerup

Global økonomi

Eksportmirakel: 1 ny havn + 2 ekstra ribben på svinet + 2 bronzeblæsere

Engang handlede det om smør og bacon. Nu har investeringer i mejerier, slagterier, fabrikker og eksport af tjenesteydelser vendt op og ned på vores handel med briterne.

Global økonomi

Bjerge af bacon, smør og andre landbrugsvarer udskibet fra Esbjerg holdt i årtier landet på den anden side af Nordsøen på førstepladsen blandt de danske eksportmarkeder.

Det var hensynet til landbrugseksporten, der afgjorde folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF i 1972. Når briterne vendte sig mod Europa, måtte Danmark bare følge med.

Strukturen i dansk udenrigshandel forandrer sig, og Storbritannien ligger forrest i den udvikling

Efter nederlaget til Bismarck og Preussen i 1864, da Danmark mistede sin største havn ved Nordsøen – den lå i Tønning ved Ejderens udmunding – gik gigantiske anlægsarbejder i gang i det amputerede kongerige.

Havnen i Esbjerg blev bygget og forbundet til det øvrige Danmark med to jernbanelinjer mod henholdsvis nord og øst. På mindre end 50 år voksede Esbjerg fra små 30 indbyggere til landets 7.-største by med 18.000 borgere.

Samtidig buldrede industrisamfundet frem i Storbritannien, og landbrugsproduktionen sakkede bagud. Det gav lavere toldsatser på import af fødevarer fra andre lande, og det var de danske bønder hurtige til at udnytte. Fra 1880’erne og frem var Esbjerg porten til de sultne britiske maver. Værdien af landbrugseksporten steg markant, efterhånden som bacon og smør afløste levende kvæg og korn.

Da opvakte bønder i 1901 opfandt ’Lurmærket’ – før en eneste forsker kendte ord som trend og branding – var de lysår foran deres tid. Resultatet blev det særlige kvalitetsstempel for dansk smør med to blæseinstrumenter fra bronzealderen på ’sølvpapiret’. Fra 1901 til 1930 fyldte smøreksporten til især Storbritannien en tredjedel af den samlede danske eksport, senere fulgte Karoline-pigerne efter med mælk og ost.

Da en række slagterier i 1902 systematiserede baconeksporten, skete der noget tilsvarende. Landbrugets fremavl af det såkaldte baconsvin med to ekstra ribben og de lange ’baconsider’, blinker den dag i dag som et verdenskendt eksempel på avl målrettet forbrugernes luner – og kølige kontanter.

Under verdenskrigene faldt eksporten til et nulpunkt. Det ’tyske tungsvin’ rettet mod det daværende herrefolks præferencer mobbede under besættelsen sågar det slanke baconsvin ud af stalden. Men da krigen var slut, flyttede baconsvinet hjem og var i de næste år igen en drivkraft i englandseksporten.

’Made in Britain’

I dag fylder danske koncerner som Arla, Danish Crown og Carlsberg fortsat briternes maver, men det er ikke med danske varer. Øllet er brygget i Storbritannien, 4.000 ansatte arbejder på Arlas mejerier, og Tulip – ejet af Danish Crown – forarbejder britiske grise på 17 forskellige produktionssteder i landet.

Den udvikling rummer en god del af forklaringen på vareeksportens faldende betydning i den dansk-britiske samhandel, forklarer den danske ambassadør i London, Claus Grube.

»Strukturen i dansk udenrigshandel forandrer sig, og Storbritannien ligger forrest i den udvikling. Virksomhederne investerer i produktion herovre – det gælder også inden for andre industrigrene«, siger Claus Grube.

Samtidig fylder tjenesteydelser fra danske banker, ingeniører, advokater og konsulenter også en stor del af ’hullet’ i handelsstatistikkerne efter baconsvinet og det lurmærkede smør.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce