Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Lejere får 36.000 kr. tilbage i husleje efter fejlskat

En tredjedel af alle lejere kan have krav på at få for meget betalt skat retur.

Gem til liste

fakta

Sagerne om forkert ansat skattefradrag for udgifter til byggemodning omhandler også private grundejere, viorksomheder og enedda offentlige institutioner.

90 procent af samtlige almennyttige boligselskaber i Danmark fører i dag klagesager mod SKAT, fordi de mener, at deres skattefradrag for udgifter til byggemodning er sat for lavt.

Men også firmaer som Novo Zymes, Danfos og Grundfos fører sag mod SKAT ligesom offentlige virksomheder og instotutioner som DSB og Region Sjælland er utilfreds med SKATs og kommunernes ansættelser af skattefradragene.

De 59 lejere på Pinjevej 1 - 66 i Afdeling 29 i Helsingør Boligselskab er glade for at slippe ud af en knibe, som omkring en tredjedel af lejerne i almennyttige lejligheder sidder i.

De skal nemlig have nedsat deres månedlige husleje med 372 kroner, som de i otte år har betalt for meget. Det svarer til cirka 36.000 kroner i alt, som hver lejer lejer skal have refunderet - enten direkte eller indirekte.

I de otte år betalte de ialt over to millioner kroner, fordi Helsingør Kommune og SKAT havde ansat deres skattefradrag for selskabets udgifter til byggemodning alt for lavt.

Og da boligselskabet derfor skulle betale mere i skat, måtte lejerne punge ud over huslejen med hver omkring 4.500 kroner årligt.

LÆS ARTIKELLejere og ejere er snydt for fradrag i årevis

Boligselskabet har nu fået SKAT til at ansætte skattefradraget mere realistisk for lejerne i Afdeling 29, men for op imod hver tredje lejer i almennyttige boligselskaber skal det ifølge et nyt lovforslag fremover ikke være muligt at efterprøve, om kommunernes og SKATs ansættelse af deres skattefradrag er rigtig.

Forskelsbehandling fremover
Det kan betyde, at lejerne i Afdeling 29's naboafdeling, som ikke er lige så langt med sagen, fremover kommer til at betale 472 kroner mere i husleje om måneden end lejerne i Afdeling 29 på grund af et fejlskøn begået af skattemyndighederne.

Og det fejlskøn vil det nye lovforslag nu lovliggøre, så lejerne ikke kan få ændret det. Lovforslaget blev fremlagt af regeringen i Folketinget i går.

»Det nye lovforslag vil betyde, at fejlberegnede ejendomsskatter bliver umulige at efterregulere«, siger Jesper Nygård, direktør i det store københavnske almennyttige boligselskab KAB, der kører sager for omkring en tredjedel af sine ialt 15.000 lejligheder.

LÆS ARTIKELKun de hurtige får ulovlig skat tilbage

»Det er fuldstændig urimeligt, at en lejer i én afdeling, som ikke har fået afgjort sin sag ved en domsstol endnu, skal betale meget mere i ejendomsskat for den samme udstykning som lejeren overfor, der netop har fået rettens ord for, at han skal have penge tilbage for for meget betalt ejendomsskat. Grundlaget for de to er fuldstændig det samme, men det kan ikke passe, at regeringen mener, at de i årevis fremover skal være tvunget til at betale en vidt forskellig ejendomsskat«, siger Jesper Nygård.

Lejere betaler også ejendomsskat
»Det er en af de mest udbredte misforståelser, at det kun er boligejere, der betaler ejendomsskat. Lejere betaler det faktisk også - og på samme niveau - og for vores vedkommende er der tale om forkert ansatte skattefradrag for tusinder af vores ialt 15.000 boliger«, siger Jesper Nygård.

KAB har ikke tabt en eneste af de sager, selskabet har ført imod skattemyndighederne endnu, men adskillige af dem er anket af SKAT til en højere instans.

1,8 millioner tilbage
I en af KAB's afdelinger, Bøgehegnet i Greve, har lejerne tilsammen fået 1,8 millioner kroner tilbage i skat, hvilket svarer til 615 kroner per lejlighed hvert af årene mellem 2003 til 2009, som er den periode, afgørelsen har taget stilling til.

Et andet eksempel på en vundet sag er Farum Midtpunkt, hvor de 1.645 lejere tilsammen har fået 2,5 millioner kroner retur fra skattevæsnet.

Det svarer til en tilbagebetaling på i gennemsnit 1.500 kroner per lejer.

Ialt er der endeligt afsluttet 862 sager, hvor en afdeling i et almennyttigt boligselskab har ført sag om forkert ansatte fradrag mod SKAT.

95 procent af sagerne vindes
»I 95 procent af tilfældene får boligafdelingerne for meget skat tilbage. Vi tager så i hvert enkelt tilfælde stilling til, om beløbet er tilstrækkeligt, eller om sagen skal ankes«, fortæller jurist hos skatterådgivningsfirmaet Rafn & Søn, Christian Gommesen-Byrjalsen.

Han fortæller, at indtil nu har SKAT efterbetalt ialt 350 millioner kroner til boligselskaber i Danmark, som firmaet har ført sager for, og der mangler endnu afgørelse på sager, der omhandler det dobbelte beløb. Så sagerne alene i den almennyttige sektor i Danmark beløber sig til mindst en milliard kroner.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb