Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Pensionsselskaber investerer i dødsdroner

Amnesty kritiserer danske pensionsselskaber for at fravige et etisk ansvar ved at investere i ubemandede fly.

Gem til liste

Danske pensionskunder er medejere af virksomheder, der producerer de ubemandede kampdroner, der i de seneste år har dræbt over 3.000 mennesker i Pakistan, heriblandt mange civile, i krigen mod terror.

For eksempel har PensionDanmark investeret op mod 125 millioner kroner i ti selskaber, som er centrale producenter af komponenter til kampdroner som Reaper og Predator, viser en undersøgelse fra den britiske organisation Reprieve, skriver Information.

Det er virksomheder som Honeywell International, der producerer motoren til Reaper-dronen, og GE Intelligent Platforms, der producerer Predatorens 'hjerne'.

Nordea investerer også i dronerne
PensionDanmark er langtfra det eneste danske pensionsselskab, som har investeret i virksomhederne bag de kontroversielle droner.

LÆS OGSÅForbrugerråd: Pensionsselskaber må stramme op på etikken

Nordea Liv & Pension har investeret i virksomhederne Cobham, Honeywell og Parker Hannifin, som producerer vitale komponenter til kampdronerne.

En række organisationer har fordømt brugen af droner uden for krigszoner, og også Amnesty Danmark er kritisk:

»Kampdronerne bliver i altovervejende grad brugt på en måde, der er dybt problematisk i forhold til menneskerettighederne, og brugen af dem strider imod flere konventioner«, siger juridisk konsulent Claus Juul.

Hos PensionDanmark er man bevidst om problematikken.

»Det er en sag, vi er opmærksomme på og gør os overvejelser omkring. Men vi må også konstatere, at der hverken er FN- eller EU-sanktioner mod droner«, siger direktør Jens-Christian Stougaard til Information.

LÆS OGSÅAvis kortlægger USA's hemmelige droneangreb

»I sidste ende handler vores forretning om at skabe det højeste afkast til vores kunder«.

»Når det ikke er ulovligt, politikerne ikke sanktionerer, og det ikke er imod vores retningslinjer at investere i disse selskaber, ser vi ingen årsag til ikke at gøre det«, fortsætter han.

Amnesty: Det handler også om etik og moral
Amnesty anerkender ikke argumentet om, at investorer er fritaget for ansvar, fordi brugen af droner ikke er forbudt. De danske pensionskasser har også en etisk og moralsk forpligtelse, mener Claus Juul.

PolitikenPlus
  • Smageteknik - Del 1 og 2 Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris fra 395 kr. Alm. pris fra 550 kr. Køb
  • Sonny Rollins A Han stolprede ind på Det Kgl. Teaters Gamle Scene med krumbøjet ryg. Og lignede for så vidt den ældre herre, han er.

    Pluspris 1.200 kr. Alm. pris 1.380 kr. Køb
  • Pulverslukker Firephant ? En designet pulverslukker. Blot fordi man gerne vil sikre sig i forhold til brand i hjemmet, behøver det jo ikke at se grimt ud.

    Pluspris 469 kr. Alm. pris 549 kr. Køb
  • Natskjorte Geismars natskjorte i en special edition for Politiken. Syet i 100% lærredsvævet egyptisk bomuld.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb