Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Ledige går fattig alderdom i møde

Tusindvis af nyuddannede ledige går glip af over en halv million kroner i pension. Ældre Sagen frygter økonomisk kløft mellem fremtidens pensionister.

Gem til liste

Ledighed er ikke kun økonomisk hårdt nu og her.

Det smitter også voldsomt af på, hvor mange penge du har at gøre godt med som pensionist. Det fremgår af beregninger foretaget af Juristerne og Økonomernes Pensionskasse, JØP.

Pensionskassens udregninger viser, at to års ledighed umiddelbart efter end studietid resulterer i en pension, der er 10,4 procent lavere end den pension, som en fuldt beskæftiget vil få. Er du pensionist i 20 år, vil det med den nuværende gennemsnitlige JØP-pension svare til et tab på op mod 600.000 kroner.

»Det får meget store konsekvenser for din tilværelse som pensionist, hvis du blot misser et par års pensionsindbetalinger«, siger direktør Torben Visholm fra JØP.

LÆS OGSÅNye regler barberer mænds pension - og forgylder kvinderne

»Skræmmende tal«

Problematikken er særligt aktuel for de flere tusinde nyuddannede, der for øjeblikket går ledige, og som derfor ikke får indbetalt til deres arbejdsmarkedspension. Ifølge Akademikernes Centralorganisation er ledigheden blandt de nyuddannede akademikere på et historisk rekordhøjt niveau.

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har forsket i sammenhængen mellem ledighed og livsindkomst. Præsenteret for JØP’s tal siger hun: »Det er virkelig skræmmende tal. Vi får en gruppe af pensionister, der har betydeligt mindre at leve for end deres jævnaldrende«.

LÆS OGSÅEkstra pensionsopsparing kan være spild af penge

Løsningen er ligetil. Nemlig at spare op til pensionen, selv om du går ledig. Men det kan være svært for mange, mener Torben Visholm fra JØP: »De nyuddannede har jo ofte udgifter til at etablere sig, så derfor kan det være meget vanskeligt at starte pensionsopsparingen op, når du er på dagpenge«.

Imidlertid betyder det, at de nyuddannede går glip af de store renteindtægter, som de pensionsindbetalinger, man foretager tidligt i sit arbejdsliv, typisk kaster af sig.

Den homogene gruppe
En ny analyse fra AE dokumenter også, at der er store forskelle i pensionens størrelse, alt afhængig af hvordan ens arbejdsliv er forløbet.

Ifølge AE kan »overklassen« se frem til en årlig indkomst på 644.000 kroner som 70-årige, mens »underklassen« må nøjes med 134.000 kroner årligt.

»Der er en tendens til, at vi behandler de ældre som en homogen gruppe. Enten er de alle velbeslåede, golfspillende og rødvinsdrikkende, eller også er de forarmede og fattige. Men de ældre er en meget sammensat gruppe, siger Jonas Schytz Juul fra AE.

Ældre Sagen forudser flere fattige
De store forskelle i indtægter skyldes blandt andet, at læger, økonomer og advokater ofte også har ganske betydelige arbejdsindtægter ved siden af pensionen, mens den tidligere dagplejemor eller brolægger har sværere ved at fortsætte med at arbejde højt op i årene, mener Jonas Schytz Juul.

I Ældre Sagen forudser man, at den gruppe af danskerne, der ryger ind og ud af arbejdsmarkedet, og som derfor ikke får opsparet alverden via arbejdsmarkedspensioner, relativt set vil blive endnu fattigere i de kommende år.

LÆS OGSÅ46.000 hæver pensionen i udlandet

»Vi frygter, at der bliver et skel mellem dem, der kan leve godt af deres egen pensionsopsparing, og dem, som først og fremmest skal klare sig på folkepensionen«, siger seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældresagen.

PolitikenPlus
  • Samtale før døden En tidsrejse på Betty Nansen viser opgør med nazitiden

    Pluspris fra 100 kr. Alm. pris fra 160 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Puslespil med lyd Sjovt og underholdende puslespil med lyd. Når brikken placeres korrekt kommer der en realistisk lyd, som afspejler den figur som brikken viser. Fås i 3 forskellige varianter.

    Pluspris 105 kr. Alm. pris 125 kr. Køb