Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Danske Bank er ikke alene: Jyske Bank vil også tage gebyr fra nye småkunder

Fra februar koster det penge at oprette en grundkonto i Jyske Bank.

Gem til liste

Op mod 100.000 kunder i Danske Bank kan ende med at forlade pengeinstituttet i vrede over det nye kontoabonnement på op til 480 kroner årligt, som banken til efteråret pålægger kunder med mindre end 750.000 kroner i samlede bankforretninger.

Men går de utilfredse kunder i stedet til Jyske Bank, risikerer de også dér at blive mødt med gebyrkrav for at åbne en konto.

Gebyr ved få forretninger
Fra februar opkræver Jyske Bank nemlig 400 kroner i oprettelsesgebyr for en grundkonto, der ifølge bankens egen hjemmeside er 'til dig, som har få forretninger med banken og kun har brug for én konto'.

LÆS ARTIKELVilhelmsen indkalder banker til møde om konto-gebyrer

Oveni skal kunder med grundkonto betale 50 kroner i gebyr i kvartalet men får to gratis hævninger om måneden på det tilknyttede hævekort eller visa debit-kort.

»Vi ser på produktrentabiliteten. Gebyrerne dækker vores omkostninger til at oprette kontoen og til den kundeservice, der er forbundet med den«, siger segmentdirektør Claus Bo Pedersen fra Jyske Bank.

Forskellige gebyrer
Vælger man en anden type konto i banken, f.eks. en såkaldt Totalkonto til både lønindtægt, opsparing og lån, koster det ikke noget.

Det ligner jo Danske Banks abonnement for små kunder uden store engagementer?

»Nej, der er forskel. Vi knytter gebyret til valget af konto, hvor Danske Bank lægger gebyret på en pakke, selv om kunden har f.eks. både lån og opsparing«, siger Claus Bo Pedersen.

LÆS OGSÅEkspert om Danske Bank: Et dårligt princip at lade de mindste kunder betale

Men er I ikke bange for, at det kan skræmme potentielle nye kunder væk, at de skal betale for at blive kunder?

»Vi tager en god snak med folk og finder ud af, hvad de har behov for. Det er jo kundens eget valg, og man kan jo altid prøve at kigge andre steder hen, inden man beslutter sig. I øvrigt er det under en procent af vores kunder, der har en grundkonto«, påpeger Claus Bo Pedersen.

Alle er velkomne
De kunder, der kun har en grundkonto - og altså er småkunder målt på engagement med banken - er I overhovedet interesseret i dem?

»Alle kunder er velkomne hos os«, svarer segmentdirektøren.

LÆS ARTIKELDanske Banks anseelse dykker blandt kunderne

I den tredje danske storbank, Nordea, er der ikke noget gebyr for at blive ny kunde, heller ikke selv om man har få bankforretninger.

Gebyrerne kommer, når man trækker på banken:

»Vores princip er, at folk betaler for, hvordan de bruger banken - ikke for selve det at bruge banken«, siger pressechef i Nordea Stephan Ghisler-Solvang.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb