Annonce
Annonce
Annonce
Økonomi

Lejere lever ulovligt i usunde kældre

Landets største kommuner siger, at de ikke har ressourcer til at stoppe den ulovlige udlejning af boliger.

Gem til liste

»Kælderværelse til leje, adgang til køkken og bad«.

En hurtig søgning på internettet afslører over 15 annoncer, hvor private udlejer kælderværelser alene i københavnsområdet.

Det er ikke tilladt at leje kælderværelser ud til beboelse, alligevel bor mange til leje under jordens overflade. Flere gange om ugen bliver Lejernes Landsorganisation (LLO) kontaktet af folk, der bor til leje i et kælderværelse.

LÆS OGSÅ Boligudlejere strammer priserne

De fleste ringer, fordi de mener, de betaler for høj husleje, men en del har problemer med indeklimaet og dårlig vedligeholdelse af deres værelse.

»Kælderlugt er lugten af skimmelsvamp. Det findes i rigtig mange kældre og er noget farligt skidt at bo i. Derfor skal man ikke sove i en kælder«, siger Claus Højte, sekretariatschef i LLO Hovedstaden.

Kældre mangler flugtveje
Det er forbudt at leje kældre ud til beboelse, fordi undersøgelser viser, at beboerne har større risiko for at udvikle luftvejssygdomme end lejere, der lever højere oppe.

Kældre mangler også ofte hurtige flugtveje, hvis der udbryder brand.

LÆS OGSÅ Kakerlakker angriber danske boliger

Jeg husker ikke, at private har fået en bøde for at leje et kælderværelse ud i Københavns Kommune de seneste fem år

Poul Nielsen, områdechef i Københavns Kommune


»Da det var lovligt at bo i kælderen i gamle dage, vidste alle, at man blev syg af det. Man boede der kun, hvis man ikke havde råd til andet. I dag er det ikke tilladt, men helbredsproblemerne er de samme«, siger seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Ingen konsekvenser
Det er nemt at slippe af sted med at leje kælderværelser ud til beboelse. Hverken i København, Odense eller Aalborg gør kommunen noget for at finde og stoppe de ulovlige lejemål.

De har ellers både mulighed for at beordre udlejere til at opsige deres lejer og for at slæbe udlejere i retten, hvis de nægter at smide kælderbeboeren ud. Men det sker yderst sjældent.

»Vi er absolut ikke opsøgende på det her område, så det kræver, at en nabo eller andre henvender sig og gør os opmærksomme på det. Jeg husker ikke, at private har fået en bøde for at leje et kælderværelse ud i Københavns Kommune de seneste fem år«, siger Poul Nielsen, områdechef i Center for Byggeri i Københavns Kommune.

Ikke nok kontrol på området
De manglende konsekvenser frister folk til at leje deres tomme kælder ud, advarer Lejernes Landsorganisation.

I kommunerne er de opmærksomme på problemet, men der er ikke mandskab til at opspore private udlejere af kælderværelser, lyder det.

Har du 3.000 kroner om måneden til at bo for, kan du ikke få meget mere end et kælderværelse i københavnsområdet«

Claus Højte.

LÆS OGSÅHer er de billigste studieboliger

»Vi har ikke ressourcerne til at udføre opsøgende arbejde, men vi reagerer, hvis nogen henvender«, siger Peter Mathiesen, afdelingsleder Aalborg Kommunes sekretariatet for Plan og Byg.

Mangel på billige boliger
Flere af de kælderværelser, der lejes ud på internettet, står som udlejet, få dage efter annoncen er oprettet. Med en månedlig husleje på 2.500-3.000 kroner er et kælderværelse en af de billigste måder at få tag over hovedet i byerne.

»Der er mangel på billige boliger, derfor kan folk leje usunde kælderværelser ud. Har du 3.000 kroner om måneden til at bo for, kan du ikke få meget mere end et kælderværelse i københavnsområdet«, siger Claus Højte.

Det er muligt at bo lovligt til leje i en kælder, men det kræver, at gulvet i både køkken og beboelsesrum ligger over det omkringliggende terræn. Det gør de sjældent.

LÆS OGSÅ Lejebolig-fup på nettet skal stoppes

Enkelte kommuner har dog valgt i nogle tilfælde at dispensere fra reglerne for at skaffe flere billige boliger. Det gælder blandt andre Århus.

Ingen tal på området
Der findes ingen tal på, hvor mange der bor til leje i en kælder. Men der er kældre, der kan omdannes til bolig i flere end 100.000 danske huse. Det vurderer Jesper Bo Jensen, der har skrevet en bog om fremtidens parcelhus.

»Ud af den million parcelhuse, der findes i Danmark, er lidt under halvdelen bygget før 1960, hvor man gravede store kældre«, siger Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb