Dyre lån bliver endnu dyrere

Danskerne fortsætte med at købe på klods med dyre forbrugslån, selv renten er tårnhøj - og nu stiger hos Ikano Finans.

Privatøkonomi

Tusindvis af danskere har lånt sig til forbruget hos finansselskaber med tårnhøje renter.

Og mens Nationalbanken har sat udlånsrenten ned med 0,5 procentpoint, og bankerne er i færd med at følge efter, har finansselskabet Ikano Finans A/S meddelt sine kunder, at det med virkning fra 1. januar har hævet renten på alle lån og kreditfaciliteter med 0,4 procentpoint.

Det betyder, at den årlige rente nu er 24,7 procent.

24,7 procent er en meget høj rente
Det er en meget høj rente, mener økonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg.

»Vi råder altid forbrugerne til at oprette billigere lån i bankerne i stedet for at skaffe kontanter gennem kontokort og hurtige lån. Når renterne er forholdsvis høje, vil der være tusindvis af kroner at spare i renteudgifter. Og hvis banken siger nej til et lån, er det nok, fordi økonomien er dårlig, og så er det en skidt idé at låne eller købe på kredit nogetsteds«, siger han.

Kviklån for milliarder
Trods økonomisk krise i udsigt køber danskerne fortsat på klods eller optager kviklån.

Tusindvis har så usundt et pengeforbrug, at de risikerer at ende i bundløs gæld. Samlet set er danskerne kreditlån uden om bankerne og realkreditinstitutter i november 2008 nået op på 21,6 milliarder.

Standardrenten på udlån til privatkunder i bankerne er omkring 7,5 pct. Fredag satte Nordea renten på ind- og udlån ned med 0,5 procentpoint.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce