Sådan ser det ud, hvis man søger om et sms-lån hos MåbilLån.
Foto: JENS DRESLING

Sådan ser det ud, hvis man søger om et sms-lån hos MåbilLån.

Privatøkonomi

Hurtige kviklån skal være langsommere

Politikere vil give forbrugerne en fortrydelsesret på 14 dage på kviklån.

Privatøkonomi

Adgangen til hurtige kontanter har aldrig været nemmere.

Finansieringsselskaber, banker og butikker står i kø for at låne penge til købelystne danskere med forbrugs-, kvik-, og sms-lån.

Men selv om det kan være lokkende at få finansieret en ny computer, cykel eller taske hurtigt og nemt, kan lånet udvikle sig til en gældsfælde, fordi renter og gebyrer ofte er meget høje.

LÆS ARTIKEL

Nu skal et nyt lovforslag fra de Konservative stramme op på reglerne i lånebranchen. Lovforslaget skal blandt andet indføre en fortrydelsesret på 14-dage for forbrugslån og sikre bedre oplysning om renter og gebyrer.

Bred opbakning på Christiansborg
Derudover skal det gøres lovpligtigt for virksomhederne at vurdere lånernes personlige økonomi grundigt, inden de trykker på overførselsknappen.

»Man kan ikke bare hælde penge ned i lommerne på borgerne uden selv at have et ansvar. Hvis virksomhederne er skødesløse med långivningen, så kan de pådrage sig selv et ansvar i forhold til det tab, der opstår«, siger de Konservatives forbrugerordfører, Tom Behnke.

Forslaget har baggrund i et EU-direktiv, som skal skabe fælles regler i medlemslandene. En rund-ringning til de øvrige partier i Folketinget viser, at der er bred opbakning til forslaget. Men Socialdemokraterne ser gerne, at reglerne bliver strammet endnu mere.

Socialdemokraterne savner renteloft
Socialdemokraterne vil indføre et renteloft på forbrugslån, afskaffe sms-lån og sikre gratis offentlig hjælp til gældsramte - som virksomhederne skal betale til.

»Det er kritisabelt, at lovforslaget ikke stiller skrappere krav til udbyderne af de hurtige forbrugslån. Virksomhederne skal være med til at betale for, at hr. og fru Jensen kan få rådgivning og hjælp, hvis de kommer i gæld«, siger Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht.

LÆS ARTIKEL

Partiet foreslår konkret et loft på årlige renteomkostninger ved forbrugslån, som ikke må overskride 15 procent plus nationalbankens rente.

I Danmark er der i modsætning til mange andre europæiske lande ingen grænser for renterne på forbrugslån, så mange virksomheder tilbyder lån med årlige omkostninger på op til 40-50 procent.

Onkel Bob er en dyre onkel
Et eksempel er virksomheden Onkel Bob, der på hjemmesiden onkelbob.dk tilbyder lån på op til 50.000 kroner.

Et lån på 10.000 kroner med en tilbagebetaling over 12 måneder koster 37,3 procent i årlige omkostninger.

»Der er en del af markedet, som efter vores vurdering slet ikke fungerer. I mange tilfælde er der meget høje renter og mangelfulde kreditvurderinger. Det betyder at mange danskere kommer galt af sted«, siger Troels Holmberg, der er økonom i Forbrugerrådet.

Christian Brandt, der er direktør i Finans og Leasing, som repræsenterer de danske finansieringsselskaber, afviser, at deres medlemmer låner penge til danskere, som ikke har styr på deres økonomi.

»Vi låner selvfølgelig ikke ud, hvis det går kunderne dårligt, og vi ikke regner med at få pengene igen. Men jeg synes, det er udmærket, at det nu bliver fastsat i lovgivningen«, siger Christian Brandt, der oplyser at finansieringsselskaberne i 2009 lånte 2,5 milliarder kroner til danskerne.

Lovforslaget skal i behandling i Folketinget på tirsdag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce