PENGEMANGEL. Skat har 62,1 millioner kroner til gode hos danske personer og virksomheder. (Arkivfoto)
Foto: POSSELT LÆRKE (arkiv)

PENGEMANGEL. Skat har 62,1 millioner kroner til gode hos danske personer og virksomheder. (Arkivfoto)

Privatøkonomi

Danskerne skylder over 60 milliarder i skat

Danskernes skattegæld er vokset med over fem milliarder det seneste år.

Privatøkonomi

Skattefar har en del til gode hos de danske skatteborgere og virksomheder. Den samlede gæld til Skat er vokset ni procent eller 5,2 milliarder kroner det seneste år.

Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

De samlede skatte- og afgiftsrestancer udgjorde svimlende 62,1 milliarder kroner ved udgangen af 2011.

LÆS OGSÅ

Stigningen skyldes ifølge Danmarks Statistik primært en stigning i restancer vedrørende selskabsskat og personskatter.

Finanskrisen har skylden

De danske virksomheder og skatteborgere er kommet bagud med skattebetalingerne under den finansielle krise og efterfølgende lavkonjunktur. Restancerne er steget kraftigt siden 2007.

De 62,1 milliarder er inklusive restancer, der er hensat til forventet tab.

LÆS OGSÅ

Hvis man ser bort fra beløbet, der er afsat til forventet tab, udgør skatte- og afgiftsrestancerne 49,3 milliarder kroner ved udgangen af 2011.

Det er en stigning på 1,6 milliarder kroner eller tre procent i forhold til året før.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden