Brand på kraftvarmeværk går ikke ud over forbrugerne

Den ene af to blokke på Amagerværket er i brand. Usikkert hvor lang tid slukningen vil tage.

Privatøkonomi

Branden i en kraftværksblok på Amagerværket i København får ingen betydning for forbrugerne.

Det vurderer kraftværkschef Niels Ole-Madsen fra Amagerværket, der leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til københavnerne.

»Vi mister indtægter, men det får ingen betydning for forbrugerne. Der er jo flere andre leverandører, og der er også en reservekapacitet, som man kan trække på, hvis det skulle blive nødvendigt«, siger Niels-Ole Madsen.

Slukning kan trække ud

Branden på Amagerværket er opstået i en silo fyldt med træpiller i blok 1 på Amagerværket. Den blev ifølge Niels Ole-Madsen opdaget af en medarbejder, som syntes, at der lugtede af røg.

Dele af værket er blevet evakueret, mens de tilkaldte brandfolk forsøger at køle branden ned.

Indtil videre uden det store held.

Ifølge myndighederne er branden tiltagende, og derfor tør Niels-Ole Madsen ikke sige noget om, hvornår der igen kan produceres strøm og fjernvarme på fuldt blus fra begge produktionsblokkene på værket.

»Det er for tidligt at sige. Det afhænger af, hvornår vi kan komme til igen. Det kan være, at der går en dag eller to, det er meget usikkert. Vi skal kunne færdes ret tæt på i sikkerhed og tryghed, og skal ikke have, at nogen kommer til skade«, siger Niels-Ole Madsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce