Spændende. Først om en måned kan du se din årsopgørelse for 2012 og rette i den. Skat har droppet muligheden for tidlig indberetning fra begyndelsen af februar.
Foto: THOMAS BORBERG

Spændende. Først om en måned kan du se din årsopgørelse for 2012 og rette i den. Skat har droppet muligheden for tidlig indberetning fra begyndelsen af februar.

Privatøkonomi

Skat lukker muligheden for at rette årsopgørelsen i februar

Skat stopper muligheden for tidlig indberetning - det forvirrer mere end det gavner, mener Skat.

Privatøkonomi

Om en lille måned kan du se på nettet, om du skal have rare penge tilbage fra skattevæsenet, eller om du tværtimod skal aflevere noget mere.

4. marts ligger årsopgørelsen for 2012 klar i din skattemappe på Skats hjemmeside, og først fra dette tidspunkt kan du rette eller tilføje oplysninger.

GUIDE

Skat har nemlig droppet den såkaldt tidlige indberetning, hvor man før i tiden allerede fra begyndelsen af februar kunne taste sine egne tal ind.

Indberetning kan forvirre
»Det giver ikke mening mere«, siger underdirektør Richard Hanlov fra Skat.

»Ni ud af ti skal slet ikke gøre noget ved årsopgørelsen, fordi vi har alle oplysningerne og de er korrekte, når vi sender opgørelsen ud. Derfor kunne det være forvirrende med den tidlige indberetning, fordi folk troede, de skulle gøre noget«, forklarer han.

LÆS ARTIKEL

Lige nu og frem til begyndelsen af marts samler Skat oplysninger sammen om f.eks. din løn, pensionsindbetalinger og renter af lån i banken og realkreditinstituttet.

Tast ind fra 4. marts
Disse tal skal du altså ikke selv beregne - de kommer automatisk på årsopgørelsen.

»Men vi opfordrer generelt til, at man kigger dem igennem«, siger Richard Hanlov.

Har du ændringer eller tilføjelser, kan de også tastes ind fra 4. marts.

Har du betalt for meget skat i 2012, ryger overskuddet ind på din NemKonto 27. marts, som er onsdag før påske.

7 kroner i rente
Er resultatet af årsopgørelsen et minus, er konsekvensen som bekendt, at du skal betale restskat.

Det er billigst at gøre det hurtigst muligt og inden 1. juli.

LÆS ARTIKEL

Der løber nemlig såkaldt 'dag-til-dag-rente' på 2,7 procent på skattegælden fra 1. januar i år og indtil du betaler.

Afvikler du restskatten, så snart du får din årsopgørelse, vil det cirka koste dig 7 kroner i rente per 1.000 kroner, du skylder.

Dyrere efter 1. juli

Får du ikke betalt inden 1. juli, lægges der et procenttillæg på, så renten stiger til 4,7 procent, og gælden skal så afvikles i tre rater henover efteråret.

»Der ligger en form for straf i procenttillægget, men det fastsættes, så renten på restskat følger den normale renteudvikling i samfundet«, påpeger Richard Hanlov.

LÆS OGSÅ

I modsætning til renter på anden gæld kan renterne på restskat ikke trækkes fra i skat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce