Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI

Antallet af dårlige betalere slår hele tide nye rekorder - også blandt unge.

Privatøkonomi

Afdrag, renter, ydelser, årlige omkostninger i procent!

Det er den slags privatøkonomiske begreber, der i højere grad skal fylde tavler og lærebøger i landets folkeskoler, hvis det står til bankernes fælles organisation, Finansrådet.

Med afsæt i en dugfrisk undersøgelse af de danskere, der havner i RKI's register over dårlige betalere, gør Finansrådet et nyt forsøg på at råbe politikerne op.

LÆS ARTIKEL

Ifølge Finansrådets undersøgelse giver gode færdigheder i matematik nemlig en betydelig mindre risko for at blive registreret som dårlig betaler senere hen i livet.

Den konklusion bør bane vejen for en mere direkte undervisning i privatøkonomiens grundbegreber, lyder appellen fra Finansrådet.

En fornuftig økonomi
»Hvis man skal have en god start på sit voksenliv, kræver det en fornuftig økonomi som udgangspunkt. Men der er desværre rigtig mange unge, der slipper af sted med at tage dyre forbrugslån, selv om de ikke har begreb skabt om, hvor galt det kan gå«, siger Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk.

Han understreger, at Finansrådet gerne stiller op, hvis regeringen vil drøfte mulighederne for, i en meget mere formaliseret form, at sætte privatøkonomi på skoleskemaet i folkeskolen.

For det er ikke kun bankerne, der har grund til at være bekymrede over et stærkt stigende antal dårlige betalere.

Den kurs kan i sidste ende få konsekvenser for samfundsøkonomien. Når danskerne ikke kan betale deres regninger, får virksomhederne ikke de penge ind, de havde regnet med. Det gør banker og realkreditinstitutter heller ikke, og det bremser den økonomiske vækst i samfundet.

Dertil kommer, at banker og realkreditinstitutter før eller siden må hæve de generelle priser på lån og kreditter, så de ’almindelige’ kunder må betale regningen for dem, der misligholder deres lån, advarer Finansrådets cheføkonom.

Som et led i den nye folkeskoleaftale, der netop er faldet på plads denne weekend, er privatøkonomi indskrevet som en mulig ingrediens i den styrkede matematikundervisning.

Forpligtende undervisning
Men det er ikke nær nok, mener Finansrådet, der bliver bakket op af Forbrugerrådet i kravet om et mere forpligtende undervisningsforløb.

Det er også kravet fra den konservative viceborgmester i Odense, Lars Havelund, der vil have privatøkonomisk undervisning integreret i matematiktimerne i kommunens ældste klasser – så hurtigt som muligt.

»Med Finansrådets undersøgelse har vi en fået klar pejling om, at det kan betale sig at bruge matematiktimerne til formålet. Og det er ikke nok at opfordre skolerne til at bibringe eleverne en større privatøkonomisk forståelse«, siger viceborgmester Lars Havelund, der ved, hvad han snakker om.

Odense Kommune udgav i 2012 en folder om budgetter og privatøkonomi, som kommunens skoler kunne anvende i undervisningen.

Det er bare ikke sket i nævneværdigt omfang. Så nu prøver den fynske viceborgmester nok en gang at samle flertal bag kravet om mere formaliserede undervisningsforløb.

»Vi kan jo se hvor galt det kan gå med unge mennesker, der ikke forstår at styre privatøkonomien, og som ikke bliver stoppet i tide. Jeg så gerne, at vi tilrettelagde nogle undervisningsforløb i samarbejde med bankerne, Forbrugerrådet, skattemyndigheder og andre relevante parter«, siger Lars Havelund.

Som mangeårige privatøkonomisk rådgiver anbefaler Kim Valentin alle forældrepar at gøre konfirmationen til den første alvorlige privatøkonomiske eksamen.

Her skal børnene forstå, at de mange pegegaver skal forvaltes med omhu og fornuft.

Konfirmand: Pas på pengene
»Det er jo første gang, de unge mennesker for alvor har penge mellem hænderne. Så det er en god mulighed for at få fortalt dem, hvordan man passer på pengene, så de ikke forvinder ud i det blå«, siger han og tilføjer:

»Og så tror jeg, at tiden er kommer til at give skolerne et skub i retning af mere privatøkonomisk læring. For der sker ikke rigtig noget ad frivillighedens vej«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce