SMS-lån. Forbrugerrådet vil have loft over de årlige omkostninger på lån. Det kalder sms-lån med ÅOP på 1.410 for »vanvittige«. (Arikivfoto)
Foto: Martin Lehmann

SMS-lån. Forbrugerrådet vil have loft over de årlige omkostninger på lån. Det kalder sms-lån med ÅOP på 1.410 for »vanvittige«. (Arikivfoto)

Privatøkonomi

Forbrugerrådet om dyre SMS-lån: Det er vanvittigt

Forbrugerrådet efterlyser loft over låneomkostninger, som bringer folk i uføre.

Privatøkonomi

Der burde være et loft over, hvor høje årlige omkostninger, der kan være ved at låne penge. Det mener Forbrugerrådet.

Et loft over de såkaldte Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) vil nemlig gøre det af med en række lån, som Forbrugerrådet kalder for vanvittige.

»Vi synes, der burde være et loft over ÅOP i Danmark, så man kommer de her lån til livs«, siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet.

De lånetyper, som Vagn Jelsøe refererer til, er lån med meget høj ÅOP, blandt andet SMS-lån. Et SMS-lån, som løber over 30 dage, fra lånevirksomheden Folkia, har et ÅOP-tal på 1.410 procent. Det koster 250 kroner hos Folkia at låne 1.000 kroner i en måned, hvilket giver den høje ÅOP.

Det er ikke så meget de høje omkostninger, som generer Forbrugerrådet, men forretningsmodellen bag lånene.

Lånene er målrettet dårlige betalere Når banker låner penge ud til deres kunder, sker det efter, at banken har foretaget en kreditvurdering af kunden. Det sker for at være sikker på, at banken får sine penge tilbage. Når virksomheder tilbyder lån med en ÅOP på omkring 1.000, så behøver de ikke være så sikre på, at alle kunderne betaler pengene tilbage.

LÆS MERE

»Forretningsmodellen for disse lån med høj ÅOP, den er, at man ikke behøver at lave en ordentlig kreditvurdering, fordi man tager sig så godt betalt for lånene, at det også dækker udgiften ved, at det ikke er alle der betaler tilbage«, siger Vagn Jelsøe.

Selvom en del af kunderne ikke betaler deres lån tilbage, tjener virksomhederne stadig penge på de kunder, der betaler de høje omkostninger.

»Det er uansvarlig långivning, set med vores øjne. Det ville være langt bedre at komme denne forretningsmodel til livs ved at sætte en grænse for, hvor meget man må tage sig betalt og samtidig skærpe tilsynet med, at der faktisk bliver lavet en ordentlig kreditvurdering«, siger Vagn Jelsøe.

Loftets størrelse er underordnet
Hos Forbrugerrådet har man foreslået regeringen at indføre et loft på ÅOP, som man har i andre europæiske lande. Det ville fjerne grundlaget for de hurtige, dyre lån uden ordentlig kreditvurdering, mener Vagn Jelsøe.

Forbrugerrådets forslag lyder på en grænse på Nationalbankens diskonto plus 12 procent. Det vil betyde et loft på ÅOP på omkring 15 procent.

LÆS MERE

»Det er ikke så vigtigt, hvor grænsen ligger, bare der bliver lagt et loft, så man kommer de her vanvittige lån til livs«, siger Vagn Jelsøe.

Han mener dog, at loftet skal være højt nok til, at det ikke kommer i konflikt med saglige finansieringsmuligheder som for eksempel visse typer billån, som ydes af finansieringsvirksomheder.

De unge er i farezonen

Hos Forbrugerrådets gældsrådgivning giver man råd til folk, som har stiftet for megen gæld.

»Vi ved fra vores gældsrådgivning, at der er rigtig mange, der kommer i uføre, fordi de får en masse små-lån«, siger Vagn Jelsøe.

Her er de hurtige små-lån ofte et problem for folk, som ikke kan overskue deres økonomi. Det er normalt ikke de små lån, som skaber problemet. Men for folk, der bliver fyret eller skilt, kan klatgæld forskellige steder gøre, at man mister overblikket over sin økonomi.

LÆS MERE

Specielt de yngre lånekunder kan have svært ved at gennemskue de dyre lånemuligheder.

»Jeg tror især, at SMS-lån og klatgæld er et problem for unge mennesker. De aner typisk ikke, hvad ÅOP er«, siger Vagn Jelsøe.

Derfor har Forbrugerrådet startet kampagnen 'På røven', som er mod klatgæld og netop målrettet unge mellem 18 og 25 år.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kampen for at overleve på Middelhavet

    Jacob Ehrbahn tog en beslutning, inden han gik om bord på redningsskibet 'Sea-Watch 2'. Hvis han skulle vælge mellem at fotografere eller redde liv, så ville han gøre det sidste.

    Se hans optagelser af minutterne, da en gummibåd med 120 mennesker punkterer, og Middelhavet fyldes med flygtninge, der slås for deres liv.

    Læs hele reportagen eller se hele videoen.

Annonce